*

Aarhus

En million færgebilister på vej mod Østhavnen

Mandag skal magistraten i Aarhus Kommune behandle forslaget om udflytning af Molslinjens færger til en ny færgeterminal på Østhavnen.

Molslinjens færger kan fra 2020 se frem til en lille ruteændring, når en ny færgeterminal ventes taget i brug. Arkivfoto.

Det har længe kendt, at der arbejdes på en plan for at flytte Molslinjens færgeterminal fra den nuværende placering på Pier 3 og ud til Østhavnen.

Nu er man klar til at tage næste skridt i den proces. Mandag d. 2. oktober skal magistraten behandle forslaget, hvor forventningen er, at Molslinjens færger fra 2020 besejler ruten Aarhus-Odden fra den nye terminal.

Rådmand for Teknik og Miljø Kristian Würtz (S) fokuserer på, at en flytning af færgeterminalen vil være med til at lette gevaldigt på trafikken i det kaotiske kryds mellem Nørreport og Kystvejen, hvor lidt over en mio. biler fra Molslinjens færger sidste år blev ledt igennem.

»Jeg ser frem til, udflytningen af Molslinjens færger fra Pier 3 til Østhavnen bliver en realitet. Den nye placering betyder bedre og hurtigere drift for Molslinjen, og en meget bedre oplevelse, for de, der benytter færgerne. Når vi samtidig kan flytte de ca. en million biler, der hvert år skal til og fra Molslinjen væk fra Nørreportkrydset og midtbyen, er det svært ikke at glæde sig,« udtaler rådmanden i en pressemeddelelse.

Hos Venstre vækker det glæde, at man arbejdet for at få flyttet Molslinjen nu kommer videre. Dog vil partiet gerne have det til at ske endnu tidligere end 2020.

»Nørreport krydset er idag en stor flaskehals. Kystenvejen er i forvejen stærkt belastet med kun et spor i hver retning, og med 1 mio. biler fra Molslinen og oven i det en letbane, der kræver plads og tid i Nørreportkrydset, er der dagligt store problemer for bilisterne. Derfor vil vi gøre alt for at flytte Molslinen endnu hurtigere,« udtaler Venstres politiske ordfører i byrådet, Gert Bjerregaard, som også medlem af teknisk udvalg.

Tilkørselsforholdene bliver afgørende

Hos Molslinjen kan man godt se det fornuftige i at flytte færgeterminalen ud til Østhavnen, men der er dog lidt bekymring angående tilkørselsforholdene.

»Det vigtigste er, at tilkørselsforholdene bliver helt optimale allerede fra start. Det er en stor opgave, som vi godt kan være lidt bekymrede for. Vi vil opfordre til, at man får arbejdshandskerne på, og får klargjort, hvordan Marselis Boulevard og den nye Marselistunnel skal bruges i aflastningen af de øvrige veje,« siger Carsten Jensen, adm. direktør i Molslinjen.

Kommunen forventer, at flytningen af færgeterminalen vil betyde en markant reduktion i færgetrafikken via Nørreport, hvor den i øjeblikket udgør 14 pct. af den samlede trafik.

Forslaget indeholder ud over en ny færgeterminal også mulighed for en ny anløbsplads for vandfly i området.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Molslinjen sjofler Ebeltoft
Trine Gregorius | Ole Bollesen
De seneste par år har Molslinjen gradvist reduceret antallet af afgange på ruten mellem Odden og Ebeltoft.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.

Debat: Nu skrues der op for hastigheden på de midtjyske veje

Ole Birk Olesen , transport-, bygnings- og boligminister (LA) | Kristian Pihl Lorentzen, transportordfører (V) | Rasmus Jarlov, transportordfører (K) | Villum Christensen, transportordfører (LA) | Kim Christiansen, transportordfører (DF)
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her