Aarhus

Udvidelse på Tangkrogen: Høringsfrist forlænges

Efter protester er høringsfristen til kommunens plan om at udvide kyststrækningen på Tangkrogen nu forlænget fra 8 til minimum 12 uger.

COLLAGE: Søren Munch

Selv om forslaget om at udvide Tangkrogen endnu ikke er sendt i høring, forsikrer Steen B. Andersen (S), der er medlem af teknisk udvalg og blandt andre står bag forslaget, at høringsperioden bliver forlænget til midt-september.

Som tidligere beskrevet i JP Aarhus har kritikken bl.a. gået på, at høringsprocessen var placeret i løbet af sommerperioden, hvor folk var på ferie. Steen B. Andersen forsikrede mandag, at borgerne havde god tid til at blive hørt, og at høringsprocessen var en god mulighed for at få borgernes input. Her fortalte han, at forslaget blev sendt i høring ved byrådsmødet 7. juni. Men da forslaget stadig ligger til godkendelse hos Kystdirektoratet, er høringsprocessen endnu ikke startet.

»Jeg regner med, at det bliver en 12 ugers høringsfrist, når forslaget er godkendt hos Kystdirektoratet. Her venter vi svar snarest muligt. Vi kan ikke sætte en konkret dato på, men forvaltningen siger midt-september, så der bliver god tid,« siger Steen B. Andersen.

Det glæder borgerbevægelsen "Beskyt Aarhusbugten Nu", der den seneste uge har indsamlet knap 10.000 underskrifter mod det nye forslag.

»Knap 10.000 borgere har med deres underskrift tilkendegivet, at de ikke ønsker, at Aarhus Kommune inddrager 400 meter unik og bynær kyststrækning,« siger Martin Klode, der er talsmand og initiativtager til borgerbevægelsen.

Han er tilfreds med udvidelsen af høringsfristen, men understreger samtidig, at man ikke er i mål, før forslaget bliver droppet helt.

»At vi har forlænget fristen giver os mulighed for at komme med nogle bedre høringssvar, så det er positivt. Men det er kun, fordi vi har tid til at komme med endnu bedre argumenter for at man stopper forslaget,« siger Martin Klode.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Fire grønne organisationer: Landbrugets klimaindsats kan ikke vente – ellers skyder vi os selv i foden
Christian Ege, sekretariatsleder Det Økologiske Råd | Mads Flarup Christensen, generalsekretær Greenpeace | Bo Øksnebjerg, generalsekretær WWF Verdensnaturfonden | Søren Bojer Nielsen, direktør Danmarks Naturfredningsforening
Det er ekstremt vigtigt, at vi herhjemme er ambitiøse på klodens vegne.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Omlægning af banen fra Hovedgård til Hasselager

Bo Lindbirk, Fastrupvej 37, Solbjerg
Solbjerg og dens opland er i vild opstandelse over den VVM-undersøgelse, der nu er til høring.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her