Aarhus

Direktør fyret efter rapport: Overhørte flere advarsler

Ny rapport sender hård kritik mod den øverste ledelse i Teknik og Miljø. Flere sanktioner er på vej.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) og de øvrige medlemmer af Magistraten for Aarhus Kommune indstillede mandag i enighed til en fyring af direktøren i Teknik og Miljø, Erik Jespersen, pga. manglende tillid. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Den øverste direktør i Teknik og Miljø, Erik Jespersen, er mandag blevet fyret fra sin stilling i Aarhus Kommune.

Det sker på baggrund af en ny rapport fra revisionsfirmaet Ernst & Young, som sender hård kritik mod den nu tidligere direktør i en sag om bl.a. muligt misbrug af skattekroner i de to kommunale afdelinger Center for Byens Anvendelse og Natur og Vej Service.

Ifølge rapporten har Erik Jespersen i flere tilfælde ikke reageret på advarsler om bl.a. mobning, trusler og manglende udbud i de to afdelinger, hvor den nu bortviste Claus Pedersen har været chef.

Videresendte en fortrolig mail

Heriblandt viser en række interne mails, at Erik Jespersen i oktober 2013 i fortrolighed modtog en mail fra en afdelingsleder i Natur og Vej Service, som følte sig dårligt behandlet af Claus Pedersen. Direktøren videresendte mailen til Claus Pedersen, som dengang var chef i afdelingen.

Året forinden havde direktøren modtaget et åbent brev fra en fyret medarbejder, som bad om et møde med Erik Jespersen, hvor medarbejderen ville redegøre for forholdene i Natur og Vej Service. Det handlede bl.a. om trusler og problemer med mobning, men ifølge rapporten fulgte Erik Jespersen ikke op på mailen.

Samtidig viser rapporten, at Erik Jespersen og Claus Pedersen tilsyneladende har haft tætte relationer. Det har den nu tidligere direktør ellers tidligere afvist.

Økonomichef blev advaret

Et af de centrale forhold i sagen handler om manglende udbud af opgaver, som private virksomheder er blevet tildelt i strid med både interne og lovpligtige udbudsregler. Ernst & Young skriver i rapporten, at økonomichef i Teknik og Miljø Michael Johansson den 14. marts 2011 blev orienteret om, at Natur og Vej Service ikke levede op til reglerne om udbud på asfaltområdet.

Fire år senere, den 5. december 2015, blev både Erik Jespersen og Michael Johansson klar over, at den kommunale afdeling på flere andre områder ikke overholdt udbudsreglerne.

Interne mails fældede direktør i Teknik og Miljø

Ifølge rådmand for Teknik og Miljø, Kristian Würtz (S), er der sanktioner på vej mod flere andre embedsmænd i sagen.

Bundsgaard: Jeg vil ikke frikende mig selv

Hverken Erik Jespersen eller Michael Johansson har ønsket at kommentere sagen.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Flyt banegården

Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
God idé, flyt banegården ud til firkløveret, og lad den fremtidige letbane løbe ud til Brabrand og videre til Harlev.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Vestbredden i Luxor: Rejse mod det evige liv
Den egyptiske by Luxor ligger i et område, der emmer af ældgammel kultur og mytologi. Grave og templer opført til ære for konger, dronninger og embedsmænd kan kombineres med en tur på kamelryg langs Nilen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her