Aarhus

Opkøb løfter væksten hos hurtigvoksende trykkeri

Virksomheden bag Lasertryk har lavet en håndfuld opkøb i 2016 og regner med fortsat konsolidering i branchen i de kommende år.

Esben Mols Kabell er en af de to ejere af Scandinavian Print Group. Arkivfoto: Marie Katrine Kragh

En række mindre trykkerier kom sidste år ind i folden hos trykkevirksomheden Scandinavian Print Group, som producerer en lang række tryksager og blandt andet står bag Lasertryk.dk i det nordlige Aarhus.

Selskabet

Det begyndte med fester

  • Scandinavian Print Group blev etableret i 1999 og begyndte som EntertainMen under binavnet UngFerie at arrangere fester og ferie for unge.
  • Senere kom produktionen af tryksager til under firmanavnet Lasertryk.dk.
  • I 2015 blev holdingselskabet omdøbt til Scandinavian Print Group.
  • Omkring 80 pct. af salget er på det danske marked. Selskabet har hovedsæde i Aarhus og omkring 250 ansatte.
  • Virksomheden er ejet af Esben Mols Kabell og Anders Grønborg, der begge er direktører.

De tilkøbte virksomheder har været med til at løfte resultaterne sidste år, hvor bruttoresultatet steg med 11,4 pct. til 152,6 mio. kr., mens overskuddet før skat steg til 31,4 mio. kr. fra 19,8 mio. kr.

»Vores resultater er drevet af en organisk vækst på vores primære site, Lasertryk, og så har vi købt flere små trykkerier i løbet af året, som er blevet rigtig fint implementeret i virksomheden,« siger direktør og medejer Esben Mols Kabell.

Scandinavian Print Group købte i løbet af 2016 de seks mindre trykkerier Jannerup, Casanta, Eurographic, Aka Print, Knudtzon Graphic og BB Offset.

Virksomhederne kører videre som selvstændige brands, mens det meste af produktionen er blevet rykket til hovedsædet i Aarhus. Det handler om at få en høj volumen, fordi trykkemaskiner er dyre.

»Maskinerne bliver mere og mere effektive og større og større, så vi kan finde nogle stordriftsfordele ved at lægge produktionen sammen, mens selve brandet og kundekreds er det samme,« siger Esben Mols Kabell.

Han forventer, at der også i de kommende år vil ske en fortsat konsolidering af branchen, og at Scandinavian Print Group vil være en aktiv spiller i den proces.

»Jeg bruger en ret stor del af min tid på at kigge på virksomheder, der kunne være interessante at få ind under paraplyen. Der er måske 200 trykkevirksomheder i Danmark, og det tal kommer formentlig til at falde, mens omsætningen i branchen som helhed vil være mere stabil,« siger Esben Mols Kabell.

Han vurderer, at Scandinavian Print Group i Danmark har en markedsandel på 10-12 pct., hvis man ser på markedet for reklametryksager og bøger.

»Der sker en kontinuerlig konsolidering i takt med den teknologiske udvikling. For mange små trykkerier er investeringen i store maskiner ikke rationel, og her er det en fordel at være en stor spiller,« siger Esben Mols Kabell.

En mulighed i den løbende konsolidering af trykkebranchen kunne være at sælge virksomheden, men det ser Esben Mols Kabell ikke som en mulighed.

»Hvis den rigtige køber kommer, så kan man ikke afvise noget. Vi er blevet spurgt – det har primært været fra kapitalfonde – men det er vi ikke gået videre med. Der er masser at arbejde med endnu. Både Anders (medejer, red.) og jeg er 41 år, og vi ser ikke nogen grund til en tidlig pension,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Power må skrue ned i Danmark

Tilførsel af ny kapital til moderselskabet i Norge betyder, at elektronikkæden Power må reducere planerne om ekspansion i Danmark. Storbank skal give lov, hvis der åbnes flere varehuse her i landet. Finans
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skolereformen skal tage højde for børns alder

Renie Schriver Bahn, Ternevej 2, Risskov
Efter at have set en meget oplysende udsendelse på DR2 7/1, ”Kroppens hemmeligheder: At vokse”, hvori det bl.a. blev oplyst, at børn vokser ekstremt hurtigt fra 0-1 år, afløst af en meget hurtig vækst indtil ca. 8-9 år, tænker jeg på de små førskolebørn og 0., 1. og 2. klasse.

Debat: Præcisering om letbanen til Harlev

Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
Letbanen skal naturligvis ikke ødelægge midtbyen i Aarhus, når banegården er flyttet til Firkløveret, så ligger skinnerne klar fra Aarhus H ud til Brabrand. Herfra skal de blot videreføres til Harlev.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her