Aarhus

»Kommunen skal finde en løsning inden september«

Restauratører på Klostertorvet glæder sig over, at der er kommet vagter, men forventer også en kommunal løsning, der spreder misbrugerne på torvet til andre områder.

Kristian Sagild har arbejdet som tjener på Café Smagløs i et år, så han kender situationen på Klostertorvet. Foto: JP

Klokken er 8.30 og brunch-buffeten er linet op inde i Café Smagløs.

Tjener Kristian Sagild og en kollega er i gang med at gøre klar, så caféen kan åbne kl. 9 som vanligt.

Udenfor bliver stole og borde sat klar foran cafeen, men først skal han og en kollega lige hente en stol, som en misbruger på torvet har taget og sat sig på ovre ved bænken foran Vor Frue Kirke. Det forløber uden de store problemer, selv om en misbruger i gruppen er helt oppe at køre.

Hvis ikke vagterne var kommet i år, var det her gået grueligt galt.
Claus Broberg, indehaver af Can Blau

»Han virker passivt aggressiv,« som Kristian Sagild beskriver det.

Sådan er det til tider at drive café på Klostertorvet, og det ved Kristian Sagild, der har arbejdet i caféen i et år.

»De tager stolene nogle gange og kaster med dem ude på torvet, og af og til kommer de ind i caféen og smider bukserne, spytter på gulvet eller tigger penge af gæsterne,« som han siger.

Problemerne er størst om sommeren, og sidste sommer var den helt gal.

Scener fra Klostertorvet

»Der måtte vi ringe til politiet en-to gange hver dag, når de især om eftermiddagen generede vores gæster ude på torvet. Og vi havde en del gæster, som valgte at gå, når de fik nok af stemningen eller følte sig utrygge,« siger han.

»Jeg har vænnet mig til det, men det er svære situationer, for man ved aldrig helt, hvor aggressive de kan blive. Derfor kunne vi godt bruge nogle kurser i at håndtere den slags situationer,« siger han.

Siden 1. maj har der været vagter på torvet fra kl. 12-19 alle hverdage og lørdage, og det er en god ting.

»Det er rigtigt godt, at vi ikke længere står alene om at håndtere de hjemløse, men det kunne også være godt at have vagterne om aftenen,« siger Kristian Sagild.

Forbedret situation

Hos naboen Can Blau har indehaver Claus Broberg samme vurdering – selv om han godt ved, at der har været ballade i ugens løb.

»Det kan lyde paradoksalt, men situationen er blevet absolut forbedret med vagterne. Brugerne af torvet ændrer jo ikke adfærd, fordi der er kommet vagter, men vores indtryk er, at gruppen er blevet mindre. Der er kommet mere ro på Klostertorvet, også selv om politiet kommer forbi et par gange om dagen og slæber nogle med,« siger han og tilføjer med et ironisk smil til de oplevelser, JP Aarhus har haft i ugens løb på Klostertorvet:

»I har bare mødt de almindelige morgenbranderter.«

Tvungen nødløsning

De erhvervsdrivende på Klostertorvet er i samarbejde med kommunen gået med til at finansiere den vagtordning, der løber fra 1. maj til 1. september, men det er ikke sket med stor glæde, fortæller Claus Broberg:

»Det er udansk, at det skal være nødvendigt for selvstændigt erhvervsdrivende, der i forvejen betaler dækningsafgift, moms og skatter, at være med til at betale for en opgave, som kommunen burde løse, men det har vi valgt for at sætte en prop i hullet. Der var intet andet valg, for hvis ikke vagterne var kommet i år, var det her gået grueligt galt og eksploderet i hænderne på kommunen. For det var virkelig stygt sidste år,« siger Claus Broberg.

Han forventer, at kommunen i løbet af sommeren finder en permanent løsning, der fjerner balladen fra Klostertorvet.

»Hvis ikke kommunen inden 1. september har løst opgaven med at sprede den her gruppe til nye hellesteder, så er det hele spildt. Det skal lykkes. Vi er gået med til en tvungen nødløsning, men vi vil ikke betale mere efter 1. september. «

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Regeringen har gode flytteplaner, men...

Skal der rettes en saglig kritik mod regeringens planer, er det, at de er for uambitiøse.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Flyt banegården

Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
God idé, flyt banegården ud til firkløveret, og lad den fremtidige letbane løbe ud til Brabrand og videre til Harlev.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Vestbredden i Luxor: Rejse mod det evige liv
Den egyptiske by Luxor ligger i et område, der emmer af ældgammel kultur og mytologi. Grave og templer opført til ære for konger, dronninger og embedsmænd kan kombineres med en tur på kamelryg langs Nilen. 
Se flere
Trådløs højttaler: Det skal du overveje
Nu til dags kan du vælge mellem en trådløs højttaler med wi-fi- eller bluetooth-forbindelse. Hvis du ikke kan få begge dele, er her tipsene til at vælge. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her