*

Aarhus

Vagter indsættes på Klostertorvet

Aarhus Kommune og Aarhus City Forening er gået sammen om at indsætte vagter på det belastede Klostertorvet.

Aarhus Kommune og Aarhus City Forening er gået sammen om at indsætte vagter på det belastede Klostertorvet.

»Vagterne er en del af en samlet handlingsplan, der skal hjælpe på utrygheden, som nogle socialt udsatte godt kan skabe i bybilledet,« siger Thomas Medom (SF), rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse.

Thomas Medoms handlingsplan går ud på at skabe fire nye ”hellesteder” til de socialt udsatte med flytbare huse, hvor der skal være adgang til bad og toilet.

Problemet skal løses nu

Klostertorvets nyindsatte vagter skal dermed kunne henvise til hellestederne, men den endelige plan bliver dog først forelagt byrådet den 10. maj.

Så lang tid har man ikke turdet vente med vagterne på Klostertorvet, der allerede indsættes fra den 1. maj.

Thomas Medom har tidligere været imod vagter på Klostertorvet, men synes, at kommunen har fundet en god løsning i samarbejde med cityforeningen.

»De sidste 10 år har vi først lavet en indsats, da det allerede var blevet kaotisk på Klostertorv. Nu prøver vi at finde en holdbar, præventiv løsning,« siger rådmanden og hentyder til sidste års forfejlede forsøg på at opstille et shelter på torvet, der skabte så meget uro, at det blev pillet ned efter kun to uger.

Hvad er det, vagterne skal lave på torvet?

»De skal hjælpe med konflikthåndtering, da konfliktniveauet er højt hos de udsatte borgere, men de skal også kunne henvise dem til de nye hellesteder, som vi får opsat. Det er den vigtigste del af den nye handlingsplan.«

Men byrådet har jo ikke vedtaget hellestederne endnu. Kan vagterne så gøre en forskel?

»Det tænker jeg. Vi har set på, hvad de har gjort i Odense, og de har haft succes med at indsætte vagter i områder med socialt udsatte. Aarhus City Forening kunne jo sagtens have ansat vagterne uden om os. Men vi er med, fordi vi kan være med til at uddanne vagterne med hjælp fra vores gadeplansmedarbejdere. Men jeg bilder mig ikke ind, at to vagter helt kan fjerne alle problemer på Klostertorvet.«

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her