Aarhus

Tyskerne kommer...til Aarhus

Knap 50 repræsentanter fra den tyske by Kiel er i disse dage på besøg i Aarhus som led i et fremtidigt samarbejde.

Et nyt venskab med den tyske by Kiel er under opsejling i disse dage. Arkivfoto

I disse dage får Aarhus besøg af repræsentanter fra den tyske by Kiel. Det er starten på et netværkssamarbejde mellem de to byer.

I alt 48 repræsentanter fra Kiel er med på besøg, bl.a. overborgmester Ulf Kämpfer, byrådspolitikere, ledere indenfor erhvervslivet og uddannelsesinstitutioner samt nyhedsmedier. De besøgende skal i løbet af deres ophold bl.a. besøge Aarhus Universitet, Godsbanen, Dokk1 og Headstart Fashion House.

»Øget internationalt samarbejde og inspiration er helt afgørende for, at vi kan udvikle os indenfor især erhvervsliv, uddannelsessektoren og kulturliv. Vi søger derfor konkret samarbejde med andre store byer, for det er i stigende grad storbyerne, som er drivkraft for vækst og udvikling i samfundet,« siger borgmester Jacob Bundsgaard (S). 

Ny venskabsaftale om samhandel

Aarhus Kommune mener, at et venskab mellem de to byer vil være passende, da byerne på flere måder ligner hinanden. De er begge havnebyer af nogenlunde samme størrelse på 200.000-300.000 indbyggere, og begge byer profilerer sig bl.a. på uddannelsesmuligheder.

Det tyske besøg finder sted i løbet af den 20. og 21. april.

Vil du have seneste nyt om Aarhus direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis og få de seneste nyheder fra JP Aarhus én gang i døgnet - klik her, sæt flueben ved Aarhus og indtast din mailadresse. Følg også JP Aarhus på Facebook

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
JP mener: Nu må SPD tage sig sammen
Tyskland har længe nok været uden en rigtig regering.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skæbnetime for folkeskolen

Janus Boye, medlem af hovedbestyrelsen i landsforeningen Skole og Forældre, Aarhus | Henrik Vinther Olesen, folketingskandidat (R), Aarhus
Stadig flere vælger folkeskolen fra, og ændrer vi ikke kurs, er spørgsmålet: Vil du savne folkeskolen, når den ikke længere er her?

Debat: Skolereformen skal tage højde for børns alder

Renie Schriver Bahn, Ternevej 2, Risskov
Efter at have set en meget oplysende udsendelse på DR2 7/1, ”Kroppens hemmeligheder: At vokse”, hvori det bl.a. blev oplyst, at børn vokser ekstremt hurtigt fra 0-1 år, afløst af en meget hurtig vækst indtil ca. 8-9 år, tænker jeg på de små førskolebørn og 0., 1. og 2. klasse.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her