Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Kamp mod skimmelsvamp er vundet

Beboere i Hans Broges Bakker får snart endelig bugt med fugt og skimmelsvamp i deres boliger.

»Det er fantastisk. Men bygningerne trænger virkelig også til en kærlig hånd,« lyder det begejstret fra Henrik Bank Nielsen.

Han har siden 2010 lejet sig ind i en lejlighed på Hans Brogesvej, som hører til i det almennyttige boligkvarter Hans Broges Bakker i Gammel Brabrand.

I sidste uge blev byrådet nemlig enigt om at give grønt lys til en renovering på 148 mio. kr. af de fire blokke, som tæller rækkehusene i Udsigten og tre blokke med lejligheder. Istandsættelsen skyldes primært, at fugt og skimmelsvampe har hærget væggene i mere eller mindre alle tre boligblokke og rækkehusene.

En glad formand

Derfor er det naturligvis også en glad formand for afdelingsbestyrelsen, der hører til Brabrand Boligforening, som ejer boligerne.

Det er dejligt, at der endelig bliver taget hånd om problemerne.
Torben Juul Pedersen, beboer i Udsigten

Vi er vældig tilfredse med kommunens afgørelse. Den har vi ventet på i rigtig, rigtig lang tid,« siger formand Asger Frederiksen besindigt.

I en længere årrække har borgerne såvel som afdelingsbestyrelsen kæmpet for at kunne komme i gang med at gøre noget ved skimmelsvampproblemerne.

Således har ægteparret Berit og Torben Juul Pedersen flere gange mistænkt det dårlige indeklima for at have skyld i sønnens astma. Parret flyttede nemlig med deres to børn fra boligblokkene på Hans Broges Bakker til Udsigten, som det har boet i de seneste 8 til 10 år.

»Flere af boligerne er hårdere ramt end andre. Men da vi boede oppe i lejlighederne, udviklede vores ældste søn astma. Derfor mistænkte vi fugten og skimmelsvampen for at være årsagen,« siger Torben Juul Pedersen, der dog aldrig har fundet det beviseligt, at allergien kommer derfra.

Han har flere gange sammen med sin kone overvejet, om de skulle flytte væk fra området. Men det er kun blevet ved tankerne.

»Vi har da overvejet det, men det er et skønt sted. En lille perle i Aarhus – og så får man rigtig meget for pengene herude, så det er dejligt, at der endelig bliver taget hånd om problemerne,« forklarer beboeren i Udsigten.

Spare på varmeregningen

De mange penge er faktisk betalt af beboerne selv. Således har de søgt midlerne ved Landsbyggefonden, som også er den fond, hvor lejerne har betalt deres månedlige husleje til.

Derfor kommer lejeudgiften også til at stige i boligkvarteret.

»Det er et unødvendigt onde. Men til gengæld regner jeg med, at vi kommer til at spare på varmeregningen,« fortæller Henrik Bank Nielsen med henvisning til, at man skal have varmen skruet gevaldigt i vejr, hvis man har fugt og skimmelsvamp i hjemmet.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Store køretøjer bevæger sig også sidelæns

Georg Facius
En afgørende faktor overses ved ulykker med store, svingende køretøjer. Det burde undersøges nærmere.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her