Aarhus

Så blev det endelig 2017

I flere år har alt handlet om 2017. Nu er årstallet en realitet. Spørgsmålet på årets nytårsbriefing for områdets erhvervsledere var derfor: Er vi klar?

Repræsentanter fra det aarhusianske erhvervsliv samledes torsdag formiddag på rådhuset til den årlige nytårsbriefing. Foto: Casper Dalhoff

2017 har i flere år været det magiske årstal, som alle arbejdede hen imod. Aarhus er nu europæisk kulturhovedstad, og kommunens årlige nytårsbriefing torsdag for omkring 600 lokale erhvervsledere stillede derfor skarpt på, om Aarhus er kommet i mål.

Den bedste til at svare på det spørgsmål er direktøren for Aarhus 2017, englænderen Rebecca Matthews, og det korte svar var »yes«.

»Men det har også været hårdt arbejde,« betroede direktøren.

Programmet, som er skabt gennem tre et halvt år, indeholder flere end 400 større og mindre kulturarrangementer. Lørdag den 21. januar finder den officielle åbning sted, og for at markere, at kulturåret omfatter hele Midtjylland, vil en lysende cykelparade komme til at trække tråde gennem regionen for til sidst at samles i Aarhus, fortalte hun.

Byens centrum vil blive omdannet til et flydende hav af mennesker, musik og mindeværdige begivenheder. 5.000 aarhusianere og gæster vil bevæge sig i procession gennem byen med 4.000 små, lysende både, anført af seks store vikingeskibe.

Be there

»Be there,« lød direktørens opfordring.

Rebecca Matthews kunne dog forsikre erhvervslederne om, at effekten af kulturhovedstadsprojektet kan forlænges i årene efter, hvis man forstår at udnytte momentum.

Problemet er, at det i en international sammenhæng er ganske få, som har været i Aarhus, og at den ikke er så kendt som job-by.
Jan Beyer Schmidt-Sørensen, erhvervschef

»Fra bl.a. Liverpool ved vi, at turismen og besøg i byens kulturhuse blev løftet og har været højere siden. Vi forventer derfor, at Aarhus 2017 løfter byens turisme- og kulturliv til et nyt, højere niveau,« sagde hun.

Erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen kunne forsikre, at Aarhus er inde i en rivende udvikling. Foreløbige tal viser, at der er kommet 3.000 flere i arbejde i 2016, mens en dugfrisk befolkningsopgørelse slår fast, at indbyggertallet i Aarhus Kommune nu er på 336.000 – 5.000 flere end på samme tidspunkt i fjor.

»Dermed er vi på niveau med Mannheim og Coventry. Målet om 450.000 indbyggere i 2050 er derfor både ambitiøst og realistisk,« vurderede erhvervschefen, som også kunne glæde sig over, at byen har et godt ry ude i verden.

Flere omdømme-undersøgelser har ifølge Jan Beyer Schmidt-Sørensen vist, at folk, som har været eller boet i Aarhus, gerne vil tilbage til byen.

»Problemet er, at det i en international sammenhæng er ganske få, som har været i Aarhus, og at den ikke er så kendt som job-by. Vi er nødt til at hjælpe hinanden med at få markedsført Aarhus som en god job-by, og det vil vi gøre allerede i år,« fastslog erhvervschefen.

Mange virksomheder mangler arbejdskraft, men Jan Beyer Schmidt-Sørensen kunne berolige erhvervslederne med, at Aarhus’ andel af 30-64 årige – altså borgere i den arbejdsduelige alder – ligger markant over landsgennemsnittet. Og at gruppen som et af de få steder i Danmark øges.

»Vi er på den grønne gren. Vi har det, som skal til,« forsikrede han.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) glædede sig også over byens markante udvikling, men understregede også, at Aarhus’ transformation til moderne storby ikke sker uden sværdslag – og at nogle kampe tabes.

Ud med borgmestrene

»Vi ville gerne have flyttet lufthavnen. Vi gjorde, hvad vi kunne, og det var smerteligt at erkende, at det ikke kunne lade sig gøre. I 2017 laver vi en heftig investering i den eksisterende lufthavn og indsætter en professionel bestyrelse. Ud med borgmestrene og ind med kompetencerne,« lovede borgmesteren til stor morskab i salen.

Mange borgere betaler også en pris hver dag for byens store ambitioner, erkendte Jacob Bundsgaard. Trafikanter spilder f.eks. hver dag kostbar tid i bilkøer. Det igangværende letbane-byggeri giver sine trafikale udfordringer, ligesom rigtig meget vejarbejde bevidst er blevet forsøgt afsluttet sidste år, så vejlukninger og omkørsler kan nedskaleres i 2017, hvor byen venter mange gæster.

Velvidende, at det har affødt en del kritik fra netop erhvervslivet, sluttede Jacob Bundsgaard sit indlæg med ordene:

»Tak for tålmodigheden med vejnettet.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Anmeldelse
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her