Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Letbane-direktør: Passagererne skal nok komme

Direktør for Aarhus Letbane Claus Rehfeld Moshøj er overbevist om, at borgerne vil tage letbanen til sig, når først den kører.

Letbanedirektør Claus Rehfeld Moshøj tror, at mange aarhusianere har foruddiskonteret, at letbanen også kommer ud til forstadsbyerne. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Dokumentation: PRT wilke Brug af letbanen Aarhus

Når letbanetogene næste sommer glider gennem byen, vil borgerne blive begejstrede og tage godt imod den nye rejsemulighed, mener direktør Claus Rehfeld Moshøj, Aarhus Letbane.

»Der vil være en erkendelsesfase, man lige skal igennem. Når folk først finder ud af, at man pludselig får en markant rejsemulighed, som man ikke havde set for sig, vil det være lidt en åbenbaring for nogen,« forudser Claus Rehfeld Moshøj.

Ifølge en måling, som analyseinstituttet Wilke i november har foretaget for JP Aarhus, regner kun 4 pct. af aarhusianerne med at bruge letbanen dagligt, når den første etape åbner til næste år.

Hvis vi kan ramme 44 pct. af aarhusianerne i løbet af en måned, uanset hvor de bor, så synes jeg da, at det er en succes.
Claus Rehfeld Moshøj, direktør, Aarhus Letbane

12 pct. forventer at bruge Aarhus Letbane flere gange om ugen, mens 28 pct. svarer, at de vil bruge letbanen få gange om måneden.

Omvendt svarer hver femte aarhusianer, at de slet ikke vil bruge letbanen, og 37 pct. vil kun benytte den få gange om året.

De tal afskrækker ikke letbane-direktøren.

»Hvis vi kan ramme 44 pct. af aarhusianerne i løbet af en måned, uanset hvor de bor, så synes jeg da, at det er en succes. Udfordringen er jo, at der er områder, vi ikke er i,« siger han.

Måling: Halvdelen af aarhusianerne vil stort set ikke bruge letbanen

Folk indregner letbanen

Ifølge direktøren ser mange borgere frem til, at Aarhus Letbane åbner.

»Det er vores oplevelse, at folk er forventningsfulde. Mange spørger til, hvordan det hele kommer til at fungere. Vores udfordring bliver at leve op til det, så folk ikke bliver skuffede,« siger han og henviser til, at der f.eks. er stor interesse i de mindre byer nord for Aarhus, som nu er forbundet med Aarhus centrum med skinner.

»Jeg tror, at folk, som gerne vil ud af byen og i hus, har tænkt rigtig meget letbane ind i deres valg, Faktisk tror jeg, at mange har foruddiskonteret, at den kommer, for forstadsbyerne begynder at få en attraktivitet,« mener Claus Rehfeld Moshøj.

Camilla Fabricius (S), som er fungerende teknik- og miljørådmand, tror, at trafikmønstret vil ændre sig, når letbanen kommer i gang.

»Jeg kan godt forstå, at man har svært ved at forestille sig, hvordan det bliver. Har folk et billede af Odderbanen, der tøffer derudaf, eller af en moderne letbane, der transporterer folk problemfrit frem og tilbage? Men 70.000 aarhusianere bor inden for 750 m fra en letbanestation, og det, ved vi, flytter noget,« siger hun og henviser til erfaringer fra andre byer, som har bygget letbaner.

»Vi vil sidde med hænderne oppe over hovedet, når I laver den samme undersøgelse om et år,« mener Camilla Fabricius.

Trafikforsker NielsMelchior fra Aalborg Universitet har tidligere som konsulent hos Cowi været med til at lave beregninger af de mulige letbaner i Aalborg, Aarhus, Odense og København. Han medgiver, at der kan komme en positiv effekt, når først letbanen kører.

»Jeg tror også, at folk skal se den køre først og finde ud af, hvad det er. Selv om skinnerne allerede nu ligger i gaderne, er det alligevel noget abstrakt for de fleste. Men den vil ikke komme til at overraske, som f.eks. Storebæltsbroen gjorde,« vurderer han.

Niels Melchior vil dog være varsom med at drage sammenligninger med andre byer i udlandet, som har fået letbaner.

»I de fleste af de byer i Frankrig og Tyskland, hvor man har åbnet letbaner, er der sket en øgning af brugerne af kollektiv trafik, og det forventer man så også, vil ske i Danmark,« siger han.

»Men det ved man ikke, for på mange måder kan man ikke sammenligne Danmark med Frankrig og Tyskland. Strukturen er helt anderledes, og folks trafikvaner er helt anderledes. Så det bliver spændende, om det sker,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Luftkastellerne på Himmelbjerget

Anders Rosenstand Laugesen (V)
Helhedsplanen for Himmelbjerget er et ærgerligt fejlskud.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her