*

Aarhus

Frikøbt provst skal få kommunen til at tænke kirken med i byplanerne

Byplanlægning: Når Aarhus Kommune har planer om at udbygge og ombygge, skal folkekirken tænkes med i planerne. Det er målet for et nyt aarhusiansk projekt, som ledes af provst Esben Thusgård.

Folkekirken vil være der, hvor borgerne er, så kirken kan være med til at præge byen, lyder det fra provst Esben Thusgård. Det er en af grundene til, at folkekirken vil etablere et aktivitetshus på Aarhus Ø, hvorfra der i øvrigt flere steder er frit udsyn til Aarhus Domkirke. Foto: Tobias Nicolai

Esben Thusgård stiller sin kaffekop tilbage på bordet og kigger et kort øjeblik ud af vinduet på sin venstre side.

Der er helt stille udenfor. Bortset fra cykelhjelmen fra en enkelt cyklist, der akkurat kan anes forsvinde forbi bag den store hæk, som omkranser sognegården ved Risskov Kirke, er det kun regnen, der skaber bevægelse foran pladsen denne torsdag morgen.

Men faktisk har kirken – og folkekirken i Aarhus generelt – mere travlt end nogensinde før, mener Esben Thusgård, der normalt arbejder som både provst i Nordre Provsti og som sognepræst i Risskov.

Siden februar i år har han dog været frikøbt fra sit arbejde som sognepræst af folkekirken for i tre år at lede det nye projekt ”Kirken i byen”, der har som mål at føre kirken tættere på aarhusianerne og tilpasse kirkens roller med udviklingen i Aarhus Kommune.

Og det er nødvendigt, mener Esben Thusgård.

»Hvis folkekirken ikke skal komme haltende bagefter, skal vi være med der, hvor diskussionerne bliver ført, så vi kan tage udviklingen i Aarhus forfra,« siger han.

Giver ikke længere mening

En del af projektet går ud på at skabe en dialog mellem folkekirken og Aarhus Kommune, der skal handle om, hvordan kirken kan tænkes ind i kommunens byplaner.

Her er tanken, at projektet skal udmunde i konkrete forslag, der kan få betydning for de endelige planer for byen.

Kirken i byen

Tættere på aarhusianerne

  • Folkekirken i Aarhus forsøger med projektet ”Kirken i byen” at skabe en nærværende og relevant folkekirke i Aarhus.
  • Det skyles bl.a. ifølge projektgrundlaget, at de, der flytter til Aarhus, ikke tænker med samme selvfølgelighed om folkekirken som tidligere.
  • Et af målene for projektet er at indsamle faktuel viden om byens udvikling og de borgere, som flytter til byen.
  • Projektet skal samtidig undersøge forskellige scenarier for folkekirkens fremtidige rolle i Aarhus.
  • Provst ved Nordre Provsti Esben Thusgård er projektleder af ”Kirken i byen” og er blevet frikøbt af folkekirken fra sit arbejde som sognepræst i Risskov i de kommende tre år.

Kilde: Projektgrundlag for Kirken i Byen

»Folkekirken har altid været med i byudviklingen. Men det nye er, at vi nu skal være tydeligere og tidligere ude i forhold til at formulere, hvilke ressourcer folkekirken kan byde ind med,« siger Esben Thusgård, der forklarer, at projektet er et forsøg på at svare på byudviklingen.

Han er ikke i tvivl om, at denne form for nytænkning er nødvendig.

»Ellers vil det jo betyde, at der i stedet for en kirke vil komme et fitnesscenter de steder, hvor kirken kan bidrage positivt til bylivet,« siger han.

For ikke alene er kirkens traditionelle roller udfordret af kulturændringer, der betyder, at det ikke længere er en selvfølge, at nybagte forældre får deres børn døbt, at unge bliver konfirmeret eller at folk automatisk tager i kirke.

Indbyggertallet i Aarhus stiger således også hvert år med noget nær rekordfart, mens flere bydele rundt om i byen bliver ombygget og udbygget, og folk samtidig ifølge projektgrundlaget for ”Kirken i byen” oftere flytter bopæl inden for byens grænser.

Kontorer uden gudstjeneste

Det er ifølge Esben Thusgård med til at udviske fornemmelsen for de traditionelle sognegrænser, og her skal projektet være med til at redefinere kirkens roller i byen, forklarer han:

»Tidligere har man tænkt, at vi skal bygge en kirke, når der er tilpas mange mennesker i et område. Men det giver ikke mening på samme måde længere. I stedet skal vi tættere på folk, og vi skal være der, hvor de bor og lever.«

Esben Thusgård nævner som eksempel, at Aarhus Domsogn overvejer at bygge kontorer og mødesteder rundt om i byen, hvor der ikke nødvendigvis skal være gudstjenester, salmesang og andre traditionelle kirketilbud.

I stedet skal det skabe en ramme for samtaler om alt mellem liv og død.

Folkekirken køber sig ind i fremtiden

Et andet – og mere aktuelt eksempel – er den kommende letbane, hvor kirken især har fokus på Hasle Torv og områder i Gellerup.

»Der vil letbanen slå et knæk omkring de kirker, som ligger der nu. Vi synes, at det er enormt interessant at tænke folkekirken med ved de torve, der bliver etableret omkring letbanen, så kirken bliver en del af torvene,« siger han.

Men selvom folkekirkens projekt netop skal fremhæve kirkens rolle i Aarhus, understreger Esben Thusgård, at det ikke alene skal være folkekirken, som skal stå for planerne. Det er således vigtigt, at også beboerne bliver inddraget i projektet og planlægningen, mener han.

»Det her er ikke folkekirken, som kommer og siger, at nu skal i se, hvad vi vil. Det handler i høj grad om at være mere åbne og spørge folk, hvad de synes, at der er brug for i bydelene,« siger han.

Ikke klassisk lobbyarbejde

Selvom projektet endnu er i et indledende stadie, har Esben Thusgård allerede holdt møder med borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S), stadsarkitekt Stephen Willacy og Aarhus Kommunes afdeling Teknik og Miljø i et forsøg på, at få kommunen til at tænke kirken med i byplanerne.

Men det betyder ikke, at kirkens projekt er klassisk lobbyarbejde, mener han.

»Jeg ser ikke min rolle som en organisations lobbyist, men mere som en, der bringer folkekirkens medlemmers interesser frem i Aarhus. Det er deres kirkes fremtid, som det her handler om,« siger Esben Thusgård.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: De må acceptere traditionerne
Kirsten Jensen, Hørsholm
En skole i Græsted fravælger den årlige gudstjeneste i julen af hensyn til de elever, der har en anden tro.
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Ulækre skoletoiletter – har forældrene ikke et ansvar?

Sidsel Vejby, cand. ling. merc. (mor til børn i hhv. 1. og 4. klasse) Rønbjergvej 15, Risskov
På mine børns skole er toiletterne lige så uhumske som før renoveringen.

Debat: Dansk landbrug er ikke rosenrødt

Holger Øster Mortensen, ”Liselyst”, Præstholm Mk., Odder

Debat: Selvfølgelig skal elever i folkeskolen til julegudstjeneste

Sebastian Joubert | S. Kaimson, Byrådskandidat for De Konservative, Vester Allé 21- 2., Aarhus C
Hvis ikke vi bliver mindet om, hvorfor vi holder jul, bliver det hele bare en gaveregn – uden at der er en mening med det.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her