Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Folkekirken køber sig ind i fremtiden

Folkekirken vil være der, hvor folk er. Derfor etablerer den sig nu i et aktivitetshus i den nye bydel på Aarhus Ø.

Om to år har folkekirken etableret sig på Aarhus Ø.

Ikke med en kirke, men i et af de aktivitetshuse, som er en del af den danske arkitekt Bjarke Ingels’ projekt AARhus.

»Vi er langt i forhandlingerne og stiler efter at kunne flytte ind i løbet af 2018,« siger domprovst Poul Henning Bartholin, Aarhus Domkirke, der dækker Aarhus Ø.

Han begrunder det nye tiltag med, at folkekirken skal være der, hvor folk er og samtidig tage aktiv del i byudviklingen.

»Kirken skal selvfølgelig være en del af det liv, der kommer til at være på havnen. Vi har noget at bidrag med til sådan et sted, så det er gefundenes Fressen for os at få muligheden.«

En del af forpligtelsen ved at købe et af aktivitetshusene, der kommer til at ligge helt ude på kanten af kajen, er, at man skal lave mindst 10 arrangementer om året, alene eller sammen med nogle af de andre huse.

Også det er en gave for kirken, mener Poul Henning Bartholin.

»Der skal være noget for alle, unge som gamle. Vi har alle muligheder sådan et sted,« siger han, der forestiller sig, at der skal ansættes en projektmedarbejder, som sammen med domkirkens præster skal drive huset, og der kunne mødes med folk, som har brug for en samtale.

Nye samlingssteder

Det falder helt i tråd med biskop Henrik Wigh-Poulsens planer om fremtidens kirke.

»Aarhus Ø, Elev, Lisbjerg – der er mange steder i byen, der ekspanderer helt vildt, så det er vigtigt samtidig at få skabt nogle miljøer,« siger han.

»Der kan vi som folkekirke spille aktivt med i udformningen af den fremtidige by. De nye samlingssteder behøver ikke være så pompøse som en kirke. Det er vigtigere, at kirken kommer ud og møder folk og giver mulighed for det personlige møde.«

Stadsarkitekt Stephen Willacy er begejstret for kirkens måde at tænke ud af boksen.

Frikøbt provst skal få kommunen til at tænke kirken med i byplanerne

»Det er stærkt, at kirken griber muligheden. Den skal have mange flere ansigter, og det er godt set, at den nu gentænker sin rolle og sine muligheder i byens rum.«

Fremtidens kirke i Aarhus begrænser sig ikke bare til nye kvarterer. Et af biskop Henrik Wigh-Poulsens første tiltag var at frikøbe provst Esben Thusgård, Nordre Provsti, i tre år for at give ham tid til at stå for projektet ”Kirken i byen”, der skal se på, hvordan folkekirken kan tænke nye tanker i dens måde at tage del i udvikling i Aarhus.

»Vi skal være mere udadgående,« siger han, der er i gang med at undersøge nogle scenarier for, hvordan kirken kan bringe noget positivt ind i det liv, der leves i byen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu

Debat: Der var engang et yndigt land … hvor blev det af?

Tina Di Caterino
Jeg græmmes over mange danskeres åbenlyse intolerance over borgere med anden etnisk baggrund.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her