Aarhus

Folkekirken køber sig ind i fremtiden

Folkekirken vil være der, hvor folk er. Derfor etablerer den sig nu i et aktivitetshus i den nye bydel på Aarhus Ø.

Om to år har folkekirken etableret sig på Aarhus Ø.

Ikke med en kirke, men i et af de aktivitetshuse, som er en del af den danske arkitekt Bjarke Ingels’ projekt AARhus.

»Vi er langt i forhandlingerne og stiler efter at kunne flytte ind i løbet af 2018,« siger domprovst Poul Henning Bartholin, Aarhus Domkirke, der dækker Aarhus Ø.

Han begrunder det nye tiltag med, at folkekirken skal være der, hvor folk er og samtidig tage aktiv del i byudviklingen.

»Kirken skal selvfølgelig være en del af det liv, der kommer til at være på havnen. Vi har noget at bidrag med til sådan et sted, så det er gefundenes Fressen for os at få muligheden.«

En del af forpligtelsen ved at købe et af aktivitetshusene, der kommer til at ligge helt ude på kanten af kajen, er, at man skal lave mindst 10 arrangementer om året, alene eller sammen med nogle af de andre huse.

Også det er en gave for kirken, mener Poul Henning Bartholin.

»Der skal være noget for alle, unge som gamle. Vi har alle muligheder sådan et sted,« siger han, der forestiller sig, at der skal ansættes en projektmedarbejder, som sammen med domkirkens præster skal drive huset, og der kunne mødes med folk, som har brug for en samtale.

Nye samlingssteder

Det falder helt i tråd med biskop Henrik Wigh-Poulsens planer om fremtidens kirke.

»Aarhus Ø, Elev, Lisbjerg – der er mange steder i byen, der ekspanderer helt vildt, så det er vigtigt samtidig at få skabt nogle miljøer,« siger han.

»Der kan vi som folkekirke spille aktivt med i udformningen af den fremtidige by. De nye samlingssteder behøver ikke være så pompøse som en kirke. Det er vigtigere, at kirken kommer ud og møder folk og giver mulighed for det personlige møde.«

Stadsarkitekt Stephen Willacy er begejstret for kirkens måde at tænke ud af boksen.

Frikøbt provst skal få kommunen til at tænke kirken med i byplanerne

»Det er stærkt, at kirken griber muligheden. Den skal have mange flere ansigter, og det er godt set, at den nu gentænker sin rolle og sine muligheder i byens rum.«

Fremtidens kirke i Aarhus begrænser sig ikke bare til nye kvarterer. Et af biskop Henrik Wigh-Poulsens første tiltag var at frikøbe provst Esben Thusgård, Nordre Provsti, i tre år for at give ham tid til at stå for projektet ”Kirken i byen”, der skal se på, hvordan folkekirken kan tænke nye tanker i dens måde at tage del i udvikling i Aarhus.

»Vi skal være mere udadgående,« siger han, der er i gang med at undersøge nogle scenarier for, hvordan kirken kan bringe noget positivt ind i det liv, der leves i byen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Vort hjemlige præstestyre
Henrik Dahlin, stud.theol., Konservative Studenter i Aarhus, Carl Holst-Knudsens Vej 2, 2. 721, Aarhus C | Kuzma Pavlov, formand, KU i København
I Danmark har vi intet præstestyre. Enhver, der er kravlet ud af dåben, kan være præst i den kristne menighed, lyder ordene fra Luther.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Skolereformen skal tage højde for børns alder

Renie Schriver Bahn, Ternevej 2, Risskov
Efter at have set en meget oplysende udsendelse på DR2 7/1, ”Kroppens hemmeligheder: At vokse”, hvori det bl.a. blev oplyst, at børn vokser ekstremt hurtigt fra 0-1 år, afløst af en meget hurtig vækst indtil ca. 8-9 år, tænker jeg på de små førskolebørn og 0., 1. og 2. klasse.

Debat: Præcisering om letbanen til Harlev

Hans Jakobsen, Araliavej 15, Harlev
Letbanen skal naturligvis ikke ødelægge midtbyen i Aarhus, når banegården er flyttet til Firkløveret, så ligger skinnerne klar fra Aarhus H ud til Brabrand. Herfra skal de blot videreføres til Harlev.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her