*

Aarhus

Kritik: Slap kontrol med foreninger

Foreninger med støtte fra kommunen underviser i Koranen og islamisk opdragelse. Borgerlige partier kræver deres aktiviteter gransket.

Det er ikke muligt at pille ved den kommunale støtte til tre muslimske foreninger i Aarhus – til trods for at Koranundervisning, ægteskabelig rådgivning med udgangspunkt i islam og islamisk opdragelse er blandt foreningernes aktiviteter. Det vurderer kulturrådmand Rabih Azad-Ahmad (R).

JP Aarhus har fået indsigt i et notat om TV 2’s dokumentar ”Foreningerne bag moskéerne”, som sendes torsdag aften, og i notatet fremgår det, at Rabih Azad-Ahmad har drøftet de ovenstående oplysninger med bestyrelsen i de tre foreninger – Det Sociale Værested, Arabisk Kulturforening og Al-Nour.

Tvivlsom aktivitet

TV 2’s oplysninger

Det Sociale Værested: Skjulte filmoptagelser viser – og et vidne udtaler – at der fandt Koran-undervisning for børn sted i de lokaler, der gives lokaletilskud til.

Arabisk Kulturforening: Skjulte optagelser viser en kvinde få ægteskabelig rådgivning hos en imam, som også er medlem af foreningen. Rådgivningen tog udgangspunkt i islam og fandt sted i lokaler, der modtages lokaletilskud til.

Al-Nour: Skjulte optagelser hvor det for forældre blev præsenteret, at foreningen bl.a. skulle tilbyde Koran-undervisning og islamisk opdragelse.

Kilde: Notat fra Aarhus Kommune

»TV 2-programmet har ikke givet mig anledning til at antage, at der skulle være problemer i forhold til aktivitetsstøtte og lokaletilskud. Foreningerne har selvfølgelig holdninger og aktiviteter, som ligger uden for folkeoplysningsloven, men det har ikke noget at gøre med de tilskud, vi giver. Vi er nødt til at acceptere og administrere tilskuddene efter de gældende regler,« siger Rabih Azad-Ahmad.

Ifølge folkeoplysningsloven må aktivitetsstøtte og lokaletilskud ikke gå til aktiviteter med religiøst indhold, men foreninger må godt have aktiviteter, som ikke er omfattet af loven, ved siden af aktiviteter med tilskud.

Ikke så naive

De tre foreninger har siden 2012 modtaget over 500.000 kr. i aktivitetsstøtte og huslejetilskud af Aarhus Kommune. Det største beløb på 312.442 kr. er gået til Den Arabiske Kulturforening, som står bag Fredens Moské ved Bazar Vest. Foreningerne er blevet bedt om at udarbejde en samlet oversigt over alle deres aktiviteter med og uden kommunale tilskud. Derefter vil kulturrådmanden og kommunens afdeling for sport og fritid vurdere, om der er behov for yderligere kontrol med foreningerne.

Men borgerlige partier i byrådet ønsker en langt bredere kontrol.

»Rådmanden har den tilgang, at vi bare skal efterleve paragrafferne. Min tilgang er, at vi ikke skal være så naive. Vi skal gå tilskuddet til alle de her foreninger og skuffeforeninger igennem, så vi går til gråzonerne i lovgivningen. Så må andre overbevise os om, at vi har gjort noget forkert,« siger Venstres leder, Bünyamin Simsek.

Vedvarende kontrol

For at undgå snyd med folkeoplysningsmidlerne foretager Sport og Fritid på stikprøvebasis kontrolbesøg i foreningerne, kontrol af medlemsoplysninger og gennemgår regnskaber og foreningsaktiviteter. Men det er ikke nok, mener Marc Perera Christensen (K).

»Tiden er inde til at have en tættere opfølgning med de foreninger, som deler adresse med moskéerne, og at man permanent har en tæt og vedvarende kontrol, ikke bare på stikprøveniveau,« siger han.

Lars Boje Mathiesen (LA) mener, at man nøje skal granske, om kommunal støtte går til forkerte formål.

»Når vi før har løftet lidt på dynen, er omfanget ofte større, end vi venter. Det er klart, at vi skal gøre luppen større end de tre foreninger, som er med i TV 2-dokumentaren. Vi skal starte med de foreninger, som deler adresser eller ligger tæt på moskéerne. Finder man noget her, må man systematisk udvide området,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Er rent drikkevand virkelig ubetydeligt?

Jørgen Christensen, Tisetvej 24, Solbjerg
I VVM-redegørelsen for en ny jernbanestrækning mellem Hovedgård og Hasselager står der under punktet ”Risiko for forurening af drikkevand”, at den er »ubetydelig« for alle tre linjeføringer i og omkring Solbjerg – selv om jernbanen føres hen over vores drikkevandsressourcer.

Debat: Sober vejomlægning ved Stavtrup

Gert E. Aarslev, formand for Stavtrup Lokalråd

Debat: Kulturhovedstad – succes eller fiasko?

Per Hovgaard, Niels Bohr Vej 28, 8260 Viby J
Ikke siden starten af dette kulturhovedstadsvanvid i 1985 har der været en eneste værtsby, der har kunnet melde om succes.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her