Aarhus

Lægeregler skærpes efter østjysk psykiatersag

Danske Patienter glæder sig over skærpet kurs over for læger, der har mistet autorisation i udlandet.

Det skal være slut med sager, hvor læger, der har mistet autorisationen i et andet land, kan fortsætte deres virke i Danmark, som om intet var hændt.

Det er intentionen hos sundhedsminister Sophie Løhde (V), der er klar med skærpet lovgivning på området i kølvandet på sagen fra Aarhus, hvor en 49-årig psykiater er tiltalt for at have misbrugt sin stilling til at skaffe sig sex med en patient.

Psykiateren blev dømt i en lignende sag i Norge i 2011. Her blev han frataget sin autorisation. Men det forhindrede ham ikke i at vende tilbage til Danmark og fortsætte som psykiater.

Men det skal være slut nu, har sundhedsminister Sophie Løhde (V) bebudet.

- Der har været for mange uheldige sager med læger, som har været til fare for patientsikkerheden, siger ministeren i en skriftlig kommentar.

- Vi har eksempelvis set, at læger, der gentagne gange har begået fejl, har rejst rundt i de nordiske lande og arbejdet, uden at der er blevet grebet ind af tilsynsmyndighederne, siger Sophie Løhde.

Hun har sendt et lovforslag i høring, som betyder, at sundhedspersoner, som har mistet autorisationen i udlandet, automatisk også vil få deres danske autorisation inddraget.

Og det er den helt rigtige vej at gå, lyder det fra paraplyorganisationen Danske Patienter, der har medlemmer, som repræsenterer 79 patientforeninger.

- Det er noget, vi synes er en god idé og en helt nødvendig lovændring, siger Annette Wandel, chef for kvalitet og politik i paraplyorganisationen Danske Patienter.

Lovforslaget lægger også op til, at man lettere kan fratage en sundhedspersons autorisation, hvis vedkommende er "til fare" for patientsikkerheden på grund af grove vejl. Efter de nuværende regler skal sundhedspersonen være til "overhængende fare".

- Det er en vigtig og nødvendig stramning, ikke mindst i forlængelse af de meget alvorlige sager, vi har set gennem de seneste år, hvor læger har været til betydelig fare, uden at man har haft musklerne til rigtig at gribe ind, siger Annette Wandel.

De nye regler ventes at træde i kraft 1. juli 2016.

/ritzau/
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Glæde over True Skov: Bør beskytte 500.000 træer

Gitte Holmslykke, bestyrelsesmedlem i foreningen Træer og Landskab | Ida Vogel, bestyrelsesmedlem i foreningen Træer og Landskab
Der er mange muligheder i True Skov, som Aarhus Kommune vil forbedre.

Debat: Nej, landbruget er ikke i gang med en stor kampagne

Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug
Konflikten mellem natur og afvanding er unødvendig, og der er masser af muligheder for at øge vandløbenes vandføringsevne.

Debat: Vores massive svigt af ældre medborgere

Hardy Mikkelsen, miljøchef, Holme Parkvej 284, Højbjerg
Vi fralægger os som samfund ansvaret fuldstændigt. Og imens har tricktyvene kronede dage med at bestjæle vore ældre medborgere.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her