Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Vækstambitioner: Aarhus går fra stor by til storby

Byggeboom: Danmarks næststørste by er inde i et historisk investerings- og byggeboom, men det er også nødvendigt, hvis Aarhus Kommune skal leve op til sin målsætning om at vokse fra at være en stor dansk by til at være en europæisk storby med en høj livskvalitet. I første omgang stresstestes ambitionsniveauet, når byen i 2017 bliver europæisk kulturhovedstad.

Højhuset Ceres Panorama på den gamle Ceres-grund bliver på 20 etager. Det kommer til at rumme 130 boliger og nye kontorer til den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras. Sammenlagt opføres 1.100 boliger i Ceres Byen – hertil kommer uddannelses- institutionen VIA University College, hvor 5.500 studerende får deres daglige gang. Foto: Tobias Nicolai

»I dag orienterer Aarhus sig mod byer som Berlin, Barcelona og New York. Jeg flyttede fra Aarhus i 2003 og boede i udlandet til 2007. Da jeg kom tilbage var byens selvforståelse forandret og selvtilliden vokset. Det kommer nu fysisk til udtryk i byggeriet og et stærkt kulturliv,« siger en af byens markante projektmagere, Rune Kilden.

Tidligere var Aarhus tilfreds med at kunne kalde sig ”Smilets by” og ”Verdens mindste storby” og levede med at være lillebror til København. De dage hører fortiden til. Væksten mod storbydrømmen drives af de 4.000 indbyggere, som byen vokser med om året. Målet er samlet set, at kommunen i 2030 har 375.000 indbyggere, 220.000 arbejdspladser, 200.000 boliger og 60.000 studerende.

Projektmager Rune Kilden står bl.a. bag et stort boligbyggeri på Aarhus Havn, som går i jorden til maj. Der er tale om et byggeri til 500 mio. kr. med 251 lejligheder på havnefronten i det område, der kaldes Bassin 7. Projektet er tegnet af BIG og Gehl Architects.

Ny bydel i midtbyen

Blandt de øvrige væsentlige byggerier, som nu skyder op i den jyske hovedstad, er den nye bydel Frederiks Plads, som er forbundet med Sydhavnen, hvor DSB’s gamle komponentværksted lå mellem hovedbanegården og havnen. Her står ejendomsselskabet Bricks og NCC Property Development bag 150 nye boliger, 35.000 kvm erhverv og 500 p-pladser. Byggeriet, der er tegnet af C.F. Møller Architects, skal med højhuse på op til 19 etager indgå i midtbyens kommende skyline.

Endnu et højhus, Ceres Panorama, rejser sig i Ceres Byen, der vokser frem, hvor Aarhus’ lokale bryggeri tidligere lå.

Ceres Panorama bliver 20 etager højt og kommer til at rumme 130 boliger og nyt kontor til den rådgivende ingeniørvirksomhed Niras. Højhuset er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen. I alt kommer Ceres Byen til at rumme 1.100 boliger, samtidig med at bydelen rummer uddannelsesinstitutionen VIA University College, hvor 5.500 studerende får deres daglige gang.

Internationalt kollegium

Også på godsbanearealerne, som ligger bag Musikhuset Aarhus, er der ved at komme gang i byggeriet. Udviklingsplanen for det 130.000 kvm store område er bygget op af fem etaper, som vil strække sig over de kommende år. Første etape rummer bl.a. et nyt, internationalt kollegium på cirka 15.000 kvm ud mod Søren Frichs Vej og P. Hjort Lorenzens Vej.

Aarhus Produktionsskole har planer om at bygge nyt i området, og til arkitektskolen er der reserveret en større grund. Her afventes resultatet af en international arkitektkonkurrence, før placeringen afgøres endeligt. Også flere kulturorganisationer har vist interesse i at slå sig ned i det nye brokvarter.

Målet er, at Aarhus K skal have sin egen identitet som en pulserende, ungdommelig bydel. Arealerne har en vigtig funktion, da de danner overgangen fra de eksisterende til dekommende bydele.
Bente Lykke Sørensen, chef for Aarhus Kommunes byudviklingsprojekter

Arealet bag Musikhuset skal udvikles til en ny kreativ bydel, Aarhus K, med boliger, uddannelsesinstitutioner, erhverv og et grønt område.

»Målet er, at Aarhus K skal have sin egen identitet som en pulserende, ungdommelig bydel. Arealerne har en vigtig funktion, da de danner overgangen fra de eksisterende til de kommende bydele,« siger Bente Lykke Sørensen der står i spidsen for Aarhus Kommunes store byudviklingsprojekter, til Jyllands-Posten.

I den nordlige bydel Skejby rejser sig Danmarks største sygehusbyggeri kaldet Det Nye Universitetshospital. Dette byggeri løber op i en projektsum på over 6 mia. kr. Universitetshospitalet vil beskæftige 9.000 ansatte og modtage en million ambulante patienter om året, når det står færdigbygget i 2019.

Mange af dem forventes at ville lade sig transportere med den kommende letbane, som får stoppested tæt på hospitalet og med Skejby Erhvervspark med sine 150 virksomheder og 20.000 ansatte på den anden side. Letbanen skal efter planen indvies i 2017. Letbanen bliver et stort løft til den trængte trafiksituation i Aarhus, hvor der i øjeblikket spildes mange timer på at sidde i kø på vejene. Første etape af Aarhus Letbane forventes at koste 3,5 mia. kr.

Innovationscenter

Det er også i Aarhus N, at vi finder byggeriet af Arla Foods Innovationscenter, som skal stå færdigt senere på året. Det bliver et center på 10.000 kvm og 120 medarbejdere. Mejerikoncernen Arla investerer 270 mio. kr. i at blive en regulær innovationsdynamo i feltet af de ca. 35 danske og udenlandske virksomheder inden for fødevareudvikling, som i forvejen har hjemme i Agro Food Park.

I samme ende af byen investerer Aarhus Universitet og Bygningsstyrelsen stort i et nyt biomedicinsk forskningscenter, som også skal stå klar til ibrugtagning i år. To nybygninger kommer til at bestå af 8.300 kvm laboratoriebygning over jorden og ca. 4.800 kvm underjordiske anlæg. I alt bliver der plads til 300 medarbejdere. Derudover moderniseres 14.400 kvm eksisterende biomedicinske bygninger i Universitetsparken. Projektet er udformet af Cubo Arkitekter.

Aarhus Universitet står også bag en ny Arts & Business Building. Den 80 meter høje bygning, der skal opføres på Lille Barnow-grunden i den nordlige del af universitetets campus, skal stå som et markant vartegn for Aarhus som vidensby. Arts & Business Building bliver på 80.000 kvm og danner ny hovedindgang for hele Aarhus Universitet.

Som et vigtigt element i Aarhus Kommunes ambition om at være CO2-neutral i 2030 bygger kommunen Danmarks største halmfyrede kraftværk, der senere i år vil producere 30 MW el og 80 MW fjernvarme. Projektsummen her er 1,3 mia. kr.

Men det stopper ikke her. I de kommende år vil flere store nye byudviklingsprojekter gå i jorden i Aarhus. Bl.a. venter en stor ombygning af Aarhus Hovedbanegård. Ombygning skal skabe plads til fremtidens el-drevne tog. Men der er nogle store udfordringer, for Aarhus H mangler en halv meter i højden, før der er plads nok til togenes elektriske køreledninger.

Ifølge Martin Munch Hansen, områdechef for anlægsudvikling i Banedanmark, er der to løsninger. Enten skal skinnerne graves ned, eller også skal hallen hæves med en halv meter i banegården og ved Bruuns Bro. Først når beslutningen om, hvordan problemet løses, er truffet, vil Aarhus Kommune gå videre med planerne om at flytte byens rutebilstation op i tilknytning til banegården, og samtidig udvide Bruun’s Galleri med 30 nye butikker. En samlet øvelse til en lille mia. kr.

Ny landsby

Nord for det eksisterende Aarhus vil over de næste årtier også vokse helt nye byer frem. Det drejer sig om Lisbjerg, hvor byggeriet allerede er i gang, og landsbyen Nye. Lokalplanforslaget for sidstnævnte er aktuelt i offentlig høring frem til april.

Den store vækst i Aarhus har åbnet op for, at ejendomsmarkedet ikke længere domineres af en lukket kreds af lokale investorer og familievirksomheder. Pensionsselskaberne er blevet meget aktive. Eksempelvis står Pensiondanmark bl.a. bag det prisbelønnede boligbyggeri Isbjerget på Aarhus Havn og ejer sammen med ATP Ejendomme Magasin-bygningen i Aarhus. Danica har investeret i Banegårdspladsen 2-4. KLP Ejendomme, der er et datterselskab af den norske pensionsinvestor KLP, ejer det nybyggede hotel Scandic Aarhus City. Senest har den store britiske finansielle investor Standard Life købt både den 12.000 kvm store Regina-bygning på Strøget og Europahuset tæt på den nye havnepromenade og Dokk1.

»Vi har et sundt marked og et fornuftigt prisniveau. Der er lave renter, og jeg forventer, at de projekter, der bliver investeret i, vil give et fornuftigt afkast på langt sigt, ikke mindst i forhold til prisniveauet i København,« siger Rune Kilden om investeringsmulighederne i den fortsatte vækst i Aarhus’ storbyambitioner.

Aarhus Sydhavn

Aarhus Sydhavn, som bl.a. har huset den aarhusianske kødby, er det næste bynære område, som der lægges udviklingsplaner for.

Det karakteristiske industriområde på havnen – der ligger mellem Sydhavnsgade og Spanien/Strandvejen – skal omdannes til et nyt urbant erhvervsområde. Der pågår aktuelt et arbejde med at færdiggøre en udviklingsplan for området i samarbejde med de mange aktører og virksomheder, der allerede er på plads.

Når udviklingsplanen er godkendt af byrådet forventeligt i august 2016, kan Aarhus Kommune begynde at sælge grunde.

»Planen er, at der skal bygges minimum 100.000 nye etagekvadratmeter. Det kan blive til endnu flere kvadratmeter, hvis byrådet giver lov til for alvor at bygge i højden og skabe et downtown med en decideret skyline,« siger Bente Lykke Sørensen, til Jyllands-Posten. Hun står i spidsen for Aarhus Kommunes store byudviklingsprojekter.

»Det første grundsalg forventes at blive offentliggjort i løbet af kort tid. Det er en stor virksomhed, der vil bygge et domicil på 12.000 kvm, siger Bente Lykke Sørensen videre.

Erhvervs-økosystem

Den nye bydel, der ligger tæt på Aarhus bymidte, Aarhus Universitet og ikke mindst hovedbanegården, er planlagt til at skulle huse det, som Bente Lykke Sørensen kalder et ”erhvervs-økosystem”, hvor små iværksættere og store etablerede virksomheder, der kan løfte og omsætte de gode idéer til produktion, ligger side om side.

»For 10 år siden talte vi meget om, at vi skulle udvikle vidensvirksomheder, som kunne få udført produktionen i eksempelvis Kina. I dag ved vi, at produktionen er en vigtig del af innovationen, og at der kommer meget viden tilbage herfra til udviklingsvirksomhederne,« siger Bente Lykke Sørensen.

Klyngebyggerier

Aarhus har allerede gjort sig gode erfaringer med at skabe klyngesynergi. Det er bl.a. sket i erhvervsklyngerne i virksomhedsparken for landbrugs- og fødevarevirksomheder, Agro Food Park og Navitas Science and Innovation på Aarhus Havn, som er centrum for innovation og uddannelse inden for grøn energi.

Indtil videre er det ikke meningen, at Sydhavnen skal have fokus på en specifik branche. Dog har stedet allerede et kreativt skær, da lydbranchen siden 1980’erne har udviklet et netværk i de gamle industribygninger, som tæller lydstudier, lydteknikere, producere og pladeselskaber. Sydhavnen går derfor også under navnet Lydhavnen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: En vej uden om forældelse

Jan Ravn Christensen (SF), medlem af Teknisk Udvalg, Aarhus Byråd & Thomas Medom (SF), rådmand for Børn- og Unge, Aarhus Byråd
Selvfølgelig skal en kort forældelsesfrist ikke gå ud over medarbejderne, når kommunen har brugt så lang tid på at komme til bunds i undersøgelserne.

Debat: Psykisk sårbarhed er mere end spørgeskemaer

Ditte Fredensborg, formand, DSU Aarhus, Baldrianvej 69, Risskov
Hvordan kan vi, der ellers bryster os af at have et af de bedst fungerende velfærdssamfund, leve med, at vi har en psykiatri, der er så underprioriteret?

Debat: 68’ernes mærkværdige marxisme

Peter Bisgaard, civilingeniør, Hornslet
Det ville være sjovt, hvis nogen ville beskrive realiteterne bag den tekniske og politiske udvikling.
Aarhus' historie

Kronik: Erindringen om Aarhus kan være tyrannisk

Henrik Wigh-Poulsen | Biskop, Aarhus Stift
Om 20 år vil Aarhus blive ved med at kalde alle dem hjem, der har oplevet lykkelige år her.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Byrådet i Aarhus giver undskyldning til fyrede teknik-medarbejdere
»Det er en uforbeholden undskyldning for forløbet i sagen og kulturen i afdelingen,« sagde borgmester Jacob Bundsgaard (S), da et samlet Aarhus Byråd undskyldte over for en gruppe fyrede medarbejdere i teknik og miljø. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her