*

Aarhus

Seniorer får flere idrætstilbud

Idrætsforeninger, lokalcentre og plejehjem får 1,1 mio. kr. til at skabe idrætsprojekter for seniorer i Aarhus.

De ældre får bedre mulighed for at dyrke motion i Aarhus. Foto: Niels Hougaard (akiv)

51 idrætsprojekter får tilsammen 1,1 mio. kr. fra puljen »Mere bevægelse i hverdagen«, som magistratafdelingen Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune, står bag.

Projekterne rummer alt fra udendørs træningscentre, idrætshold og til motionscykler i lokalcentre med projektorer, der viser en natursti, mens man tramper i pedalerne. De omfatter også duocykler, hvor pårørende eller plejere kan cykle sammen med en svag ældre person, samt oprettelse af flere idrætsforeningshold med håndbold, bordtennis og svømning.

Det skriver Sundhed og Omsorg i en pressemeddelelse.

»Vi har fået overrumplende 75 ansøgninger, og vi har heldigvis kunnet finde lidt mere end en mil. kr., der er sat af til de mange aktiviteter. Der er et stort potentiale for, at der bliver skabt nogle gode og interessante idrætsprojekter for seniorer,« udtaler rådmand Jette Skive, Sundhed og Omsorg.

Skolereformen har ramt idrætten

Udover at pengene skal gå til at booste senioridræt i Aarhus, er formålet også at forebygge demens og ensomhed blandt de ældre.

»Seniorer kan forebygge demens-sygdomme og skabe bedre livsstil, men de får også skabt netværk og stærke lokale fællesskaber i vores by, når de deltager i idrætsaktiviteterne. Disse fællesskaber kan samtidig være med til at mindske ensomheden blandt ældre mennesker,« udtaler Jette Skive.

Beboer- og pårørenderåd og demenscenter er også blandt modtagere af penge, og alle projekterne kan gå i gang, når de inden for de kommende uger modtager pengene.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her