Aarhus

København er stukket af fra Aarhus på huslejepriserne

Det aarhusianske lejemarked er færdig med at eksplodere i pris, mener landets største lejeboligformidler.

Mens de aarhusianske huslejepriser i 2015 stagnerede og måske ramte deres loft, bankede de københavnske huslejepriser gennem loftet.

For ifølge tal fra boligportal.dk, Danmarks største lejeboligformidler, steg den gennemsnitlige huslejepris i Aarhus med sølle 0,4 pct. i 2015, mens den i København voksede med næsten 17 pct.

Forskellen på huslejepriserne mellem de to byer er da også blevet mere udtalt gennem de seneste år.

I 2010 var en lejlighed gennemsnitligt 1.532 kr. dyrere om måneden i København i forhold til Aarhus. Det tal steg i 2015 til 2.784 kr.

Den største prisforskel var der i sagens natur på lejligheder med fire værelser eller mere, da en sådan havde en gennemsnitlig huslejepris på 12.372 og 18.078 kr. om måneden i henholdsvis Aarhus og København.

Husleje

Stagnation i Aarhus

Den gennemsnitlige månedlige husleje for en lejlighed i landets fire største byer.

København

  • 2014: 8.671 kr.
  • 2015: 10.130 kr.

Aarhus

  • 2014: 7.318 kr.
  • 2015: 7.346 kr.

Odense

  • 2014: 5.093 kr.
  • 2015: 5.296 kr.

Aalborg

  • 2014: 5.182 kr.
  • 2015: 5.566 kr.

Kilde: boligportal.dk

Mens Henrik Løvig, administrerende direktør ved boligportal.dk, mener, at lejepriserne i Aarhus har nået sit loft, forklarer han, at det samme ikke gør sig dog ikke gældende for København:

»I forhold til Aarhus er der langt flere i København, som har en høj indkomst. Københavns lejemarked er noget for sig selv i dansk sammenhæng, og det kan ikke sammenlignes med nogen anden by i landet.«

Henrik Løvig tror, at de svage huslejestigninger i Aarhus vil fortsætte her i 2016.

»Der kommer ikke til at ske en eksplosion i byens huslejepriser, som generelt har fundet sit rette niveau, vil jeg vurdere. Der er et behov for nye boliger i Aarhus, men det behov bliver imødekommet, og derfor bliver lejemarkedet ikke presset yderligere op,« siger han.

Forudsætningerne for prisstigninger på det aarhusianske lejemarked er ellers umiddelbart til stede. I sommeren 2015 blev der optaget rekordmange på byens uddannelsesinstitutioner, og befolkningen i Aarhus vokser fra år til år, viser tal fra Danmarks Statistik.

Husleje- priserne er stagneret

Men de mange boligprojekter i byen imødekommer den øgede efterspørgsel på lejeboliger, vurderer Henrik Løvig.

LLO: Stadig for dyrt

De aarhusianske lejerorganisationer mener dog ikke, at byens huslejepriser har fundet sit rette niveau.

Jørgen Dyrholm Jensen, driftsleder for Lejernes Landsorganisation (LLO) i Jylland og på Fyn, mener således, at for mange fortsat betaler for meget i husleje.

»De billige lejeboliger bliver dyrere, så der er fortsat behov for at dæmpe markedet i Aarhus. Det kan blive en hæmsko for byens udvikling, hvis det ikke sker,« lyder det fra ham.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanens direktør får gyldent håndtryk

Martin Søby, Stockholmsgade 5 2. tv., Aarhus N
Uforståelig at direktør Claus Rehfeld Moshøj belønnes efter eklatant fejl

Debat: Aarhus og magtarrogance

Kristian Bak Jensen, økologisk landmand, Tørringvej 44, Gjerlev J.
Måske er det meget sundt for Aarhus Kommune for en kort stund at mærke, hvordan det er at være den lille.
Restauranter

Farvel til gastronomiregionen

Aarhus var europæisk gastronomiregion i 2017 med over 250 madevents i regionen. Evalueringen af året kommer i januar. Aktørerne håber at kunne fortsætte samarbejdet, bl.a. med byens restauranter.
Annonce
Redaktionen anbefaler

Analyse: Hvor skal vi hen, Aarhus?

Analyse: Den 1. januar begyndte den nye byrådsperiode for det nyvalgte byråd i Aarhus Kommune. Men hvad bliver de 31 lokale politikeres udfordringer i de kommende fire år? JP Aarhus kommer her med et bud på byrådets fem væsentligste opgaver.
Annonce
Her laves 35 mio flasker vin om året: Og i tre dage opfordres til sanseløs druk
Med sine alsidige lokalklimaer og en produktion af 35 mio. flasker vin årligt er Israel en ambitiøs spiller på vinmarkedet, selv om alkohol for mange israelere er forbeholdt festdage. 
Se flere
Bolig
Husk havens gæster: Giv rigeligt med god mad, så kommer de igen
Netop nu har havens fugle brug for hjælp til at komme gennem den kolde tid. Vinterfodring er med til at hjælpe bestanden, så vi også til forår og sommer kan glæde os over solsorte, mejser og spurve. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her