*

Aarhus

Aarhusianske børn søger weekendfamilier

44 børn i Aarhus Kommune venter lige nu på at få en aflastningsfamilie, hvor de kan være i weekender og ferier.

Foto: Peter Hove Olesen/Polfoto

Aarhus Kommune er i underskud af familier. I hvert fald når det gælder den slags såkaldte aflastningsfamilier, der vil bruge nogle weekender på at byde børn fra byens udsatte familier velkommen og tilbyde tryghed og omsorg.

Aarhus Kommune har pt. 324 børn i aflastning hos godkendte familier, men det er ikke nok. Lige nu søger kommunen således aflastningsfamilier til yderligere 44 børn - primært i alderen 3-10 år, men nogle er yngre eller ældre.

Børnene har typisk psykisk sårbare forældre, som bruger aflastningsweekenderne på at »lade op«, som det hedder sig i materiale på Aarhus Kommunes hjemmeside. Og Aarhus Kommune har gode erfaringer med aflastningsfamilierne, forklarer Hanne Beedholm Rasmussen, leder af Familieplejen i Aarhus Kommune, i en pressemeddelelse.

»Nogle børn falder nemt ind i en aflastningsfamilies almindelige weekendliv, mens andre har brug for, at familien tager særlige hensyn og planlægger weekenden efter barnets behov,« udtaler hun.

Aflastningsfamilier skal godkendes af Socialtilsyn Midt. Interesserede kan høre nærmere om, hvad der kræves og forventes af en aflastningsfamilier ved et cafémøde mandag den 18. januar kl. 16 i Familieplejen, Reykjaviksgade 11 i Aarhus N.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her