*

Aarhus

LA vil aflive stor sportsfest

DM Festen, hvor aarhusianske sportfolk fejres i Musikhuset, skal spares væk, mener Liberal Alliance.

Hækkeløberen Sara Slot Petersen er til prisen som Årets Østjyske Sportsnavn sammen med cykelrytteren Mads Würtz Schmidt og orienteringsløberen Maja Alm. Foto: David J. Phillip/AP

1 mio. kr.

Det er prisen for at afholde den store DM Festen, som hvert år fejrer og hylder byens sportsfolk og deres resultater. Og de penge er bedre brugt et andet sted, lyder det nu fra Liberal Alliance (LA).

Direktørgruppen i Aarhus Kommune har i de igangværende spareforhandlinger foreslået, at budgettet for showet skal skæres ned fra 1 mio. kr. til 750.000 kr. Men LA’s medlem af byrådet i Aarhus, Lars Boje Mathiesen, vil ikke stoppe der: Han vil have arrangementet aflivet.

»Det er bare ikke rimeligt at brænde 1 mio. skattekroner af på en fest, der varer et par timer. Vi burde hylde disse idrætsfolk ved at arbejde benhårdt på at give dem gode vilkår hele året rundt i stedet,« udtaler Lars Boje Mathiesen i en pressemeddelelse.

Spareforslag: Børn skal skifte tidligere

Han vil nu bringe sportsfestens eksistens i spil ved byrådsforhandlingerne om det store sparekatalog, som skal udmønte sig i besparelser for lidt over 1 mia. kr. i Aarhus Kommune frem til 2019 – og påpeger bl.a., at man med pengene fra festen kan aflønne to-tre sosu-assistenter i et helt år.

 »Jeg håber, at byrådet godt kan se, at vi må skære ned på festerne, inden vi skærer ned på plejen af handicappede og ældre," udtaler Lars Boje Mathiesen i pressemeddelelsen og forventer forståelse fra atleterne.

»Jeg har dyb respekt for de idrætsudøvere, som leverer toppræstationer. Dette handler ikke om at devaluere deres præstationer, men derimod om at fokusere på de mennesker, som er afhængige af kommunen. Det tror jeg faktisk disse udøvere har forståelse for.«

K: Indfør ansættelsesstop i hele kommunen

DM Festen finder i år sted den 30. januar, og TV2 Østjylland, som er partner i showet, viser det live.

Følg
Jyllands-Posten
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Lad os lige smutte til London eller Paris

Jonathan Ries, bestyrelsesmedlem Vedvarende Energi Klosterport 4F, Aarhus C
Vores forbrug har taget overhånd, når danskere flyver til udlandet på en smuttur for at holde julefrokost. Hvad med miljøet?

Debat: Hvorfor blev Camilla Fabricius ikke rådmand?

Randi Bruhn Mannion, Hvidmosevej 8, Ebeltoft
Endelig kom der et svar fra formanden fra Socialdemokratiet i Aarhus på spørgsmålet om, hvorfor Camilla Fabricius ikke blev rådmand i Aarhus.
Restauranter
Annonce
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her