Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Aarhusianske singler skal speede kærligheden op

Speeddating og running dinner skal for alvor have succes i Aarhus, mener et københavnsk firma. Men det kan blive en udfordring at lokke de kræsne provinssingler til.

Arkivfoto: Helle Arensbak

Første date kan være en sveddryppende fornemmelse. Men den kan også overstås i løbet af fem minutter og gentages et par gange på bare én aften.

Det er netop grundtanken i speeddating, som det københavnske datingfirma seeqone.com vil præsentere for de aarhusianske singler i begyndelsen af marts. Firmaet har været i gang i over et år i København, men nu er tiden kommet til Aarhus, hvor firmaet vil gå massivt ind på markedet.

Mangler professionelle

»Vi kommer med nogle kendte og gennemtestede koncepter, som vi har haft succes med i København, men vi er også godt klar over, at Aarhus er et svært marked,« siger kommunikations- og pr-medarbejder Michael Rubio fra seeqone.com.

Fakta
Nye datingevents
  • Seeqone.coms første Aarhus-event er running dinner lørdag den 8. marts.
  • Ved running dinner får hver deltager en makker af det modsatte køn, og de følges rundt til forret, hovedret og dessert hos andre sammensatte par. Hvert par bidrager med en ret til arrangementet.
  • Efter planen vil der efter planen være et speeddating- og et running dinner-arrangement om måneden.

Ifølge Michael Rubio har flere datingfirmaer allerede forsøgt sig med lignende events i Aarhus, men uden held. Firmaerne har enten givet op eller skruet ned for blusset. Men Aarhus mangler bare et professionelt firma til at sætte skub i tingene, mener han.

»Der er faktisk rigtig mange initiativer i byen, men de arrangeres primært af frivillige personer. Med frivillige sker der ofte det, at det hele afhænger af én person. Dermed bliver arrangementer udskudt eller aflyst. Men med betalende arrangementer kan folk regne med, at det bliver til noget hver gang. Det skaber en helt anden kontinuitet,« siger han.

Han har dog stadig de mislykkede datingfirmaer i tankerne.

»Måske var tiden bare ikke moden til det på det tidspunkt, men vi mener også, at der simpelthen ikke blev brugt nok kræfter på at gøre opmærksom på tilbuddene,« siger han.

Derfor har firmaet indgået et samarbejde med aarhusianske Pia Damsgaard Bach, der skal koordinere arrangementerne i Aarhus. Sammen med Michael Rubio står hun for hjemmesiden singlespot.dk, hvor der skrives om singleverdenen.

»Det er vigtigt, at vi har en, der bor og kommer fra byen og dermed forstår Aarhus. På den måde kan vi bedre tilpasse vores events, så de passer til byen,« siger han.

Allerede fin interesse

Indtil videre er det ikke et problem at lokke de aarhusianske singler til, forklarer Michael Rubio. Ifølge ham er der endnu ikke blevet annonceret for arrangementerne, men alligevel er der en fin tilmelding.

»Allerede nu er vores forventninger blevet overgået, så det ser faktisk ikke ud til, at de aarhusianske singler er mere kræsne end københavnerne,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Luftkastellerne på Himmelbjerget

Anders Rosenstand Laugesen (V)
Helhedsplanen for Himmelbjerget er et ærgerligt fejlskud.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her