Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Dansk mode skal sælges i udlandet

De mindre virksomheder har fået det sværere. Det er afgørende for de danske modevirksomheders overlevelse, at de kommer på eksportmarkedet. 90 pct. af væksten i branchen de kommende år ventes at ske uden for Europa.

Dansk mode er det fjerdestørste eksporterhverv i landet. I 2012 omsatte branchen for 39 mia. kr., heraf var mere end 33 mia. kr. uden for landets grænser. Arkivfoto: Miriam Dalsgaard/Polfoto

Det er afgørende for dansk mode, at eksporten er stor. Hjemmemarkedets størrelse sætter en naturlig begrænsning for virksomhedernes vækstpotentiale. Dansk mode er det fjerdestørste eksporterhverv. I 2012 omsatte branchen for 39 mia. kr., heraf var mere end 33 mia. kr. uden for landets grænser.

»Danske modevirksomheder er født til eksport. De skal tænke på det allerede fra første kollektion,« siger Klaus Hell, sektorrådgiver i Eksportrådet.

Allan Kruse, partner i moderådgivningsfirmaet Spandet, mener, at der er plads til stor forbedring, når det handler om de danske brands på vækstmarkederne.

Modebranchen

Eksportnedgang

Modebranchen er Danmarks fjerdestørste eksporterhverv.

  • Den samlede omsætning inkl. det danske hjemmemarked i 2012 var ca. 39 mia. kr.
  • Mere end 33 mia. kr. var eksport. Det var et fald for branchen på 3,7 pct. efter et rekordår i 2011.
  • Omsætningen i 2012 ligger 2,5 mia. kr. højere end før finanskrisen.

Kilde: Eksportrådet.

»Det vil altid være bedst at sikre at have det meste af omsætningen i udlandet, så man ikke er afhængig af sit hjemmemarked,« siger han.

Han peger på, at både store og små danske modevirksomheder har det svært, fordi de har vanskeligt ved at få pengene hjem fra detailleddet.

»Virksomhederne skal skabe brands med stærkt DNA, de skal turde differentiere sig. Og så skal de kigge efter kunderne på de nye vækstmarkeder som Brasilien og Korea,« siger Allan Kruse.

Potentiale på nye markeder

Klaus Hell fra Eksportrådet er helt på linje med det synspunkt. 90 pct. af væksten i branchen de kommende år ventes at ske uden for Europa.

I dag er de nordeuropæiske lande de vigtigste aftagere af dansk mode, og disse positioner skal udbygges, mener han. Men Klaus Hell understreger samtidig, at der er et kæmpepotentiale på de nye vækstmarkeder i både Asien og Sydamerika, hvor en ny middelklasse gerne vil have nordisk designertøj til overkommelige priser.

Den samlede omsætning for den danske modebranche er 2,5 mia. kr. højere end før finanskrisen.

»Mange mellemstore og store virksomheder er sluppet styrket ud af krisen, men for de små virksomheder er det blevet sværere og dyrere at få et internationalt afsæt,« siger Klaus Hell.

Han forklarer, at det skyldes, at detailstrukturen er under stærkt pres – folk køber mindre generelt, og de køber i stigende grad tøj over nettet. Samtidig har de store virksomheder mere kapital og åbner franchisebutikker.

Strukturen er under pres

Tilsammen presser det de internationale agenter og gør dem mere tilbageholdende med at tage små, nye mærker ind i deres portefølje.

»Agentstrukturen i Europa er under pres, og det kan vi ikke kigge stiltiende på. Vi tror på de nye vækstmarkeder, som har en anden struktur, og hvor mindre brands lettere kan slå igennem. Det er en måde for de mindre virksomheder at vokse sig større på,« siger Klaus Hell.

Eksportrådet har en rådgiver i Væksthus Midtjylland i Aarhus, som hjælper især mindre virksomheder med internationalisering.

For at få den store underskov af mindre modevirksomheder, som der f.eks. ses i Aarhus, til at vokse, foreslår Klaus Hell, at en række mindre virksomheder går sammen om eksportfremstød. Eksportrådet havde f.eks. 20 mindre danske modevirksomheder samlet til modeuge i London.

Han råder også de mindre virksomheder til at gå i dybden med ét eksportmarked. F.eks. er købekraften større i Finland og Sverige, end den er i Danmark.

Eksportrådet kan udover koordinerede eksportfremstød hjælpe de danske virksomheder med at finde de rette agenter i udlandet via deres handelskontorer rundt i verden.

Desuden kan Eksportrådet lave pris- og forbrugeranalyser på et marked for at undersøge, om det passer til et specifikt brand.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her