Aarhus

I skyggen af en barndom

Leon Frank har været på en lang og smertefuld rejse tilbage til barndommen for at finde sandheden om sin far, der blev udsat for to likvideringsforsøg fra danske modstandsfolk under Besættelsen. Han fortæller om opvæksten på Randersvej og kampen for at træde ud af barndommens skygger.

Leon Frank foran bedsteforældrenes hus på Randersvej 104. Foto: MIE SCHÄRFE

Barndommen efterlader stærke og dybe indtryk. Den kaster på godt og ondt lange skygger gennem hele livet.

Det er ikke muligt at forstå et menneske til bunds uden også at kende dets historie. Og vi har alle én historie til fælles: Barndommen.

I barndommen bliver kufferten pakket med den mentale og menneskelige bagage og de værdier, der har så stor betydning for, hvordan vores livshistorie udvikler sig.

For Leon Frank, der er født i 1941 på Randersvej i Århus, har tragiske hændelser i barndommen betydet, at han har været nødt til at grave dybt i fortiden for at finde frem til sandheden om sin far.

Man siger, at det er børnene, der skal fortælle forældrenes historie. Leon Frank har levet i skyggen af sin fars kortvarige flirt med nazismen under besættelsen, og han har været på en lang og smertefuld rejse tilbage til barndommen for at finde ud af, hvorfor faderen blev udsat for to likvideringsforsøg fra danske modstandsfolk.

»Det har været nødvendigt for mig at finde svar på, hvad der skete dengang. De mange rygter og ubesvarede spørgsmål har forfulgt mig gennem hele livet,« siger Leon Frank.

Vi sidder bag duggede ruder i hans gamle folkevogn fra 1965, og ordene udtales, så man ikke er i tvivl om, at det, der bliver sagt, er vigtigt.

Bilen holder parkeret i kanten af barndommens gade, Randersvej, i Århus-bydelen Christiansbjerg omtrent på det sted, hvor den gamle Christianskirke befandt sig, indtil den blev revet ned i 1958 og erstattet af en ny på Norges Allé. Ikke langt herfra lå også Reginehøj Mølle, som i mange år var Christiansbjergs vartegn.

Bag boblens duggede ruder fortæller Leon Frank om de dramatiske hændelser for over 60 år siden, da faderen blev skudt ned på åben gade. Skuddene genlød som et ekko i årene, der fulgte, og nedskydningen kom til at kaste lange skygger over familien.

Og for Leon Frank gav det ar på sjælen.

Den historie vender vi tilbage til.



Famile-historie

Familien Franks historie på Randersvej og Christiansbjerg begyndte i 1918, da Leons bedsteforældre flyttede ind i et hus på Randersvej 104. Nogle år i forvejen havde bedstefaderen, der var møller, erhvervet sig en lille krydderimølle i Wilstersgade på Frederiksbjerg. Virksomheden rykkede med op på Randersvej, som dengang hed Niels Ebbesensvej.

I 1938 flyttede Leon Franks forældre et stykke ned ad gaden til nr. 88, og både Leon og søsteren, Karen, er født i det lille hus på Randersvej.

Omdrejningspunktet for familien Franks liv var bedsteforældrenes hus og krydderimøllen.

»Vi holdt meget til hos mine bedsteforældre. Krydderimøllen var indrettet i baghuset, og i forhuset drev min farbror, Harald, en mindre købmandsforretning. Min far, Flemming Frank, havde et aftapningsfirma og senere en flaskecentral i Elmegade, der ligger lige bag husene på Randersvej,« siger Leon Frank.

Barndomshjemmet og den tidligere krydderimølle frister i dag en usikker tilværelse. Århus Byråd har planer om at etablere en dobbeltsporet letbanestrækning, som blandt andet skal køre ad Nørrebrogade og Randersvej.

Hvis og når planerne realiseres, skal der i første omgang skaffes plads til busbaner i begge retninger. Den lille række af huse fra 1880'erne, der fortsat holder stand på det snævre stykke af Randersvej lige nord for Skovvangsvej, må vige for udviklingens ubønhørlige lov.

Kontrasten til nutiden er til at få øje på, da Leon Frank viser et fotografi fra 1920'erne, der forestiller bedsteforældrene foran krydderimøllen på Randersvej.

Billedet af huset og den nydelige, lille forhave med stakit og flagstang skildrer et Christiansbjerg, som dengang mere mindede om en landsby end en egentlig bydel i Århus. Og det fortæller også noget om den udvikling, der i dag har forvandlet Randersvej til en af de mest trafikerede hovedveje i byen.



Karakterændring

Barndommens gade har ændret karakter. Det er ikke den samme gade længere, og det er måske grunden til, at Leon Frank har vanskeligt ved at finde stærke følelser frem ved udsigten til, at barndomshjemmet og bedsteforældrenes hus nu forsvinder.

»Der er intet charmerende ved den trafik, der nu buldrer forbi ude på Randersvej. Den voldsomme larm og støj står i skærende kontrast til dengang, da mine bedsteforældre kunne sidde ude i forhaven på de gode aftener og nyde solnedgangen over kolonihaverne på den anden side af gaden. Min barndomsgade har fuldstændig ændret udseende og karakter,« siger han, da vi står foran de gamle huse på Randersvej.

I dag bor der nye mennesker og familier i husene, der for de flestes vedkommende ser pæne og nyrenoverede ud.

Leon og Karen Franks mor boede i barndomshjemmet indtil 2003, da hun flyttede til Lokalcenter Abildgården, der ligger få minutters gang herfra. Familien Frank har således været repræsenteret på Christiansbjerg i 85 år.

Sammenholdet mellem beboerne var i mange år et særkende for Christiansbjerg. Bydelens landsbylignende karakter styrkede samhørigheden, og der var altid hjælp at hente, hvis man var syg eller arbejdsløs.

Med de mange små forretninger og virksomheder på Randersvej, kolonihaverne og gartnerierne var Christiansbjerg længe nærmest selvforsynende, og den lange afstand til byen bidrog til fællesskabsfølelsen.

Tyskernes besættelse af Danmark fra 1940 - 45 styrkede sammenholdet og fællesskabet i kvarteret. Men på grund af den alvorlige og usædvanlige situation, landet befandt sig i, gav Besættelsen også anledning til, at stridigheder og gammelt nag blussede op.

Og det fik fatale konsekvenser for Leon Franks far.

»Min far blev skudt ned for øjnene af mig den 29. november 1944. Jeg var tre år, og skuddene blev affyret af en forbipasserende cyklist, der ramte min far i hånden og i benet. Han overlevede attentatet. Men to måneder senere, da han stadig var indlagt på Kommunehospitalet i Århus efter den første beskydning, forsøgte man igen at slå ham ihjel,« siger Leon Frank med en stemme, der ikke skjuler, at de dramatiske hændelser i barndommen har efterladt sig stærke og dybe indtryk.

»Min far blev ramt af flere kugler, mens han lå i hospitalssengen. På mirakuløs vis overlevede han også dette forsøg på likvidering.«

Beskyldningerne mod Leon Franks far, der førte til likvideringsforsøgene og sabotage mod bedsteforældrenes krydderimølle, var, at han skulle have angivet en student, Georg Mørk Christiansen, til tyskerne.



Smedemesteren

Christiansens mor boede hos smedemester Bardino på Randersvej 116, og hendes søn var en af de unge modstandsfolk, som blev henrettet af tyskerne på Skæring Hede den 2. december 1943. Smedemesteren selv blev dræbt af tyskerne i december 1944.

Politiet afsluttede undersøgelserne i sagen i september 1945 og løslod faderen, der vendte hjem til familien. Politiet havde fundet den person, som havde angivet Georg Mørk Christiansen.

Leon Franks far fik en erstatning på 4.000 kr og fortsatte derefter sin virksomhed i Elmegade.

Men tilbage stod skammen, skyldfølelsen og rygterne, som Leon Frank har levet med siden barndommen.

»Det er først i de senere år, at jeg er begyndt at beskæftige mig med min fars forhold under Besættelsen. Hjemme hos os blev der efter krigen ikke talt om hans kortvarige flirt med nazismen. Min far var medlem af det danske nazistparti fra november 1942 til juni 1943. Vi talte heller ikke om de hændelser, der førte til, at han blev udsat for de to likvideringsforsøg,« siger Leon Frank.



Sandheden

»Det har været nødvendigt for mig at kende sandheden om min far, og jeg føler nu, at jeg omsider kan se andre mennesker i øjnene og fortælle den sandfærdige historie,« siger han og tørrer duggen væk fra folkevognens forrude.

Barndommen kaster på godt og ondt lange skygger gennem livet. Og barndommens skygger fungerer sådan, at man risikerer at blive spærret inde i dem. Og hvad vokser i skyggen?

I J.W. Goethes fortælling om Faust, der indgår en pagt med djævelen, står der, at man skal turde grave dybt nok for at finde sandheden.

Og Leon Frank har gravet dybt i fortidens og barndommens mørkeste minder. Han har set fortidens dæmoner i øjnene og fortalt historien om sin far. Han er vokset ud af barndommens skygger.

jpaarhus@jp.dk

Af FLEMMING SILVER JØRGENSEN

Følg
Jyllands-Posten

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her