Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Flere muligheder i kunstnerværksteder

Kunstnerværkstederne bør udvikles. F.eks. kunne der på Materielgårdens frie areal bygges en række ejerværksteder.

BUDGETFORHANDLINGERNE er i gang i Århus. Louise Gade har meldt ud, at hun vil gøre Århus til iværksætterby nr. 1. Der peges på vellykkede initiativer som forskerpark Århus, Udviklingsparken i Viby og MG 50 i Mejlgade. Det er gode eksempler, der alle illustrerer styrken i at samle bestemte tiltag på ét sted.

Jeg skal i det efterfølgende fortælle om et andet kommunalt initiativ, som jeg mener bør udvikles efter en lignende strategi.

Århus Kommunes fritids- og kulturforvaltning har gennem de senere år opbygget en institution, der hedder Kunstnerværkstederne.

Det er en række kommunalt ejede ejendomme, der er blevet indrettet med et antal separate atelierer eller værksteder, som professionelle billedkunstnere i Århus Kommune for en begrænset periode kan leje sig ind i.

Århus kommunes Billedkunstudvalg udvælger, hvem af de ansøgende billedkunstnere/kunsthåndværkere, der kan få værkstedsplads. Udvælgelsen sker på basis af en vurdering af den enkeltes professionelle standard og udstillingsaktivitet. Værkstederne tildeles i en begrænset periode på max. fem år.

Genansøgere kan i konkurrence med førstegangsansøgere søge om ekstra tre år.

Fire fællesskaber

Der findes i dag fire værkstedsfællesskaber af denne art med plads til i alt 31 kunstnere:

Møllegade, Consul (på havnen), Den Blå Hest (Højbjerg) og Materielgården (Holme).

Selv har jeg værksted på Materielgården - og det er den direkte grund til dette indlæg.

De kommunalt organiserede Kunstnerværksteder har flere fortrin:

At finde velegnede, velbelyste lokaler har i al den tid, jeg kan huske, optaget megen plads i tanker og samtaler billedkunstnere imellem. Den tiltagende fordyrelse af midtbyen har ikke gjort problemet mindre. (Også Århus kommune har solgt ud af sine ejendomme her med afvikling af en række kunstnerværksteder til følge).

En anden fordel ved ordningen er kombinationen af det private og det fælles. At have sit eget værksted og dog have kolleger og mennesker lige i nærheden er for mange billedkunstnere en god formel.

På den ene side foregår megen billedkunstnerisk produktion i enrum. På den anden side tages der i disse år mange nye samarbejdsformer i brug også indenfor det billedkunstneriske felt. At være en del af et professionelt miljø er ofte en central del af et nutidigt kunstnerisk arbejde.

Lavere husleje

Og endelig, værkstedslejen i Kunstnerværkstederne ligger lidt under prisen for et tilsvarende værksted på det private marked.

Alt i alt er der altså gode grunde til at bibeholde denne ordning.

Og der er andre gode grunde til at videreudvikle den. Hør engang:

På Materielgården, som det følgende primært skal handle om, er vi i alt 14 kunstnere/kunsthåndværkere fordelt på ni værksteder.

Fællesfaciliteter

Værkstederne er bl.a. indrettet i en række gamle garager - den gamle Materielgård - og rummer udover de enkelte værksteder også nogle beskedne fællesfaciliteter: mørkekammer, en computer, et toilet. En god begyndelse. Men også kun en begyndelse. For potentialet er betydeligt større. Og kunne fortjene lidt (kulturpolitisk) overvejelse. Et sted som Materielgården ville med visse tilføjelser kunne blive mere end det garageanlæg, som det i dag stadig ligner.

Det er nemlig størrelsesmæssigt i underkanten af, hvad der kræves for, at et dynamisk miljø kan opstå. Og et værkstedsfællesskab som dette burde og kunne være et dynamisk og levende sted. Og der er flere gode grunde til en sådan nyskabelse:

Værkstedsantallet kunne på Materielgården sættes op til omkring det dobbelte.

Og det ville uden tvivl være gavnligt for dynamikken på stedet. For samarbejdsmulighederne, for udvekslingen, for iværksætterånden. For alt det, som bl.a. Louise Gade ønsker sig eksempelvis af forskningen. Og som i hvert fald de radikale har meldt meget klart ud om at ville styrke som organiserende kulturelle tiltag.

Materielgården ville på denne måde kunne huse såvel yngre som ældre billedkunstnere, folk med forskellige "hastigheder". Eller kunstnere som efter endt ophold ønsker at forblive på stedet.

Opsparing i værkstedet

En række billedkunstnere ville få foden under eget bord og dermed endelig kunne sige farvel til den bundløse kasse, som huslejeudgifterne udgør. En opsparing i eget værksted ville formentlig for mange være en kærkommen mulighed.

Det gælder også for den arbejdsro, der følger med ejerforholdet. At finde et overkommeligt og permanent værksted er lidt af et kunststykke.

Projektet ville have en chance for at leve op til de kommunalpolitiske ambitioner om at styrke iværksættermiljøerne. Der er formodentlig ingen, der vil benægte, at også de kunstneriske fag har brug for sådanne miljøer.

Udbygning

Med tiden kunne stedet yderligere udbygges med fællesrum, specialværksteder m.m.

(Der er i tilknytning til Kunstnerværkstederne Den blå Hest blevet etableret et velfungerende grafisk værksted. Og det er oplagt, at kommende specialværksteder anbringes i forbindelse med værkstedsfællesskaberne).

Fænomenet er langtfra nyt.

Kunstnerkolonier findes mange steder. Jeg har selv for nogle år siden besøgt et inspirerende eksempel i periferien af Vilnius, hvor omkring 30 billedkunstnere havde søgt sammen og bygget værksteder. Og var blevet til noget mere, nemlig et levende centrum for skulpturelt arbejde. De delte værktøj, lagerplads, lastbil og havde efter mit skøn virkelig forstået at udnytte fordelene ved at være flere på en række områder.

Kontinuiteten

De "fastboende" ville kunne udgøre den kontinuitet som et sted, hvor lejemålene er tidsbegrænsede, har så stærkt brug for.

Et sådant tiltag kunne i øvrigt for et forstadsområde som Holme med tiden blive et interessant islæt.

Vi ser et funktionelt og spændende byggeri for os (evt. gennem et udviklingssamarbejde med Arkitektskolen). Et byggeri, som ikke bør og ikke behøver at være dyrt.

Og det er jo en del af selve ideen: at skabe ejerværksteder, uden at udgifterne løber løbsk. For så er der nemlig ingen billedkunstnere, der har råd til at være med.

Og vi ser et kunstnerisk arbejdsmiljø opstå, som formodentlig kunne inspirere til andre lignende tiltag.

Kunne man forestille sig kolonihave-modellen anvendt i denne forbindelse: langtidsleje af jorden og en form for koordineret selv- eller medbyg? Samt en foreningsbestyrelse, der sikrer, at værkstederne ikke udsættes for spekulation.

Og det kunne jo i øvrigt stadig være det til enhver tid siddende billedkunstråd, som varetog rekrutteringen.

Biotop-model

En biotop er betegnelsen for et sted (et vandhul f.eks.) med særlige vækstbetingelser for bestemte plante- og dyrearter.

Det tager tid for en biotop at opstå; det er en meget kompleks organisme med hundredvis af enkeltfaktorer, der har fundet en form for dynamisk balance. Er den der først, byder den på vækstbetingelser, som er optimale for mange forskellige dyre- og plantearter.

Begrebet kunne godt bruges i menneskelig sammenhæng.

Selvom det kaldes en forsker- eller en udviklingspark. Eller for den sags skyld et værkstedsfællesskab.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her