Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Man leverer sit lille bidrag til det store gennembrud

Professor Anders Nykjær, Institut for Biomedicin, glæder sig til at arbejde i den nye Skou-Bygning

Professor Anders Nykjær er begejstret for de nye teknologiske muligheder, som forskere på instituttet nu har fået. Foto: Laura Bisgaard Krogh

»Det handler i første omgang om nysgerrighed. Den her fornemmelse af, at man er den første, som ser et eller andet. Og ser, hvor vidunderlig og imponerende biologien eller naturvidenskaben rent faktisk er.«

Professor Anders Nykjær, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet - en af de universitets-ansatte, der skal flytte over i den nye Skou-Bygning - fortæller om glæden ved at forske og måske bidrage til et videnskabeligt gennembrud, der kan komme patienter og samfund til gavn.

»Det er sjældent noget, man selv opnår, men det modner nogle ting, som andre kan føre videre, så selv om ens lille bidrag ikke på den korte bane synes at have nogen effekt og kan synes meget abstrakt, så har det en effekt,« fastslår han.

Et videnskabskollektiv

Anders Nykjær er overbevist om, at nye laboratorier og forskningsmuligheder vil tiltrække endnu flere internationale forskere.

Det er fuldstændig som en buket blomster. De enkelte blomster er forskellige, men sætter man dem rigtigt sammen, så bliver det smukt.
Anders Nykjær, professor ved Institut for Biomedicin

»Vi skal rekruttere de rette folk og sikre, at vi ikke kun har den rette viden, men også er i stand til at bygge teknologier op. Og de udvikler sig i disse år med eksponentiel hastighed og er meget dyre, så vi skal putte det hele ned i et videnskabeligt kollektiv,« forklarer han.

Instituttet har forskere fra op imod 30 forskellige nationer, og de kommer med vidt forskellige baggrunde og giver dermed synergi til instituttet, forklarer professoren.

»Vi er blevet meget bedre til at rekruttere udenlandske forskere. Vi tilbyder et internationalt miljø, hvor vi tænker anderledes, og har forskellige baggrunde. Det er fuldstændig som en buket blomster. De enkelte blomster er forskellige, men sætter man dem rigtigt sammen, så bliver det smukt, og det er vi blevet meget bedre til i de seneste 10-15 år,« fortæller han.

Høj effekt

»Danske forskere indgår i enormt mange forskningssamarbejder, og det viser sig også, at det er dem, som har den højeste effekt. Så internationalisering er meget vigtig. Gennem det får man også adgang til de bedste forskere, for de hører også om, hvad der sker i Aarhus,« understreger han.

Ifølge Anders Nykjær står Aarhus Universitet stærkt inden for bl.a. forskning i cellernes natrium-kaliumpumper, som biomediciner Jens Christian Skou blev hædret for med Nobelprisen i kemi i 1997.

Forskere advarer mod brugen af udbredt smertestillende medicin

»Det område, som Skou fik sin pris for, affødte et forskningsfelt, hvor Danmark siden har været ledende, og på neurovidenskab er vi også meget stærkt positioneret. Vi har haft mulighed for at rekruttere de gode folk, og vi har haft den finansielle styrke eller opbakning fra private fonde i Danmark,« forklarer han.

»Vi bliver ikke set på som en miniput, der kan bidrage med småting. Vi gør det rigtig godt set i lyset af landets størrelse,« understreger han.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Aftaler bør være aftaler på Aarhus Ø

Poul Stenbøg
Det er uacceptabelt, at kommunens Ø-administration mener, at bygherre og kommunen i fællesskab kan få et selvskabt indtægtstab godtgjort ved at bryde indgåede aftaler og uden videre tillade, at samtlige sidebygninger bliver på 14 etager og ikke syv som klausuleret i aftalerne med de eksisterende Lighthouse-bygninger.

Debat: Vil Gert Bjerregaard ødelægge Aarhus Havn?

Flemming Jessen
Kan Venstre da virkelig ikke forstå, at byens, erhvervslivets og havnens vækst hænger ubrydeligt sammen?
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Bolig
Guide til fremtidens hygge-begreb: Med ikigai kan du give dit liv personlighed
Ikigai er en japansk livsvisdom, der handler om at søge mening med livet. Begrebet har eksisteret siden oldtiden, men er i dag ved at overgå hygge-begrebet. Her er nogle gode råd til, hvordan du selv kan bruge ikigai i indretningen. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her