Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Fejl i spareforslag om færre pædagoger

Tidsangivelsen for en saltvandsindsprøjtning på 28 mio. kr. til dagtilbud var forkert, erkender Børn og Unge-direktør, som afviser, at svipseren har konsekvenser.

Søren Aakjær, konstitueret direktør i Børn og Unge, erkender, at der i et spareforslag er en forkert angivelse af, hvornår dagtilbud fik tilført ekstra millioner til flere ansatte. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Først var der forvirring om, hvorvidt 28 mio. kr. ekstra om året overhovedet er gået til flere ansatte i byens vuggestuer og børnehaver. Og nu viser det sig, at der er en fejl i et spareforslag om at tage mange af millionerne tilbage fra daginstitutionerne for at lappe en del af hullet i Aarhus Kommunes budget.

I forslaget ”besparelse på dagtilbud” hedder det sig, at »der foreslås en delvis tilbageførsel af midler, der blev tilført dagtilbuddene i efteråret 2017.« Og i et andet afsnit beskrives det, at forslaget om at snuppe 23 mio. kr. af den tidligere afsatte saltvandsindsprøjtning i nogle dagtilbud vil kunne »betyde en reduktion af normeringen tilbage til niveauet før udlægningen i efteråret 2017«.

Men dagtilbuddene fik de 28 mio. kr. den 4. april 2017 - altså fem måneder før »efteråret 2017«.

Jeg tror, folk vil være imod besparelsen, uanset om vi havde skrevet efteråret eller april.
Søren Aakjær, konstitueret direktør i Børn og Unge, Aarhus Kommune

Konstitueret direktør i Børn og Unge, Søren Aakjær erkender, at der er lavet en fejl i høringsforslaget.

»Det er en fejl, at vi har fået skrevet det ind. Min økonomichef og jeg troede simpelthen, at det var i efteråret. Andre ved godt, at det var i foråret, men selv om der har været mange øjne på forslaget, inden det røg ud, er fejlen blevet overset,« siger Søren Aakjær, der ikke kan forestille sig, at miseren har konsekvenser.

Aarhus skal spare

Aarhus Kommune skal spare 241 mio. kr. i 2019.

Et sparekatalog fra direktørgruppen i kommunen har været i høring. Kataloget indeholder forslag til, hvordan kommunen i alt kan spare op mod 300 mio. kr.

Aarhus Byråd mødes til budgetforhandlinger den 17. september 2018 med forhandlingsfrist den 21. september 2018.

Sparekravet skyldes bl.a., at et byrådsflertal i fjor lagde en forventet gevinst på 200 mio. kr. på et beskæftigelsestilskud ind i budgetterne. Gevinsten var afhængig af en udligningsreform, som Christiansborg-politikerne debatterede, men reformen blev aflyst i april.

»Jeg tror, folk vil være imod besparelsen, uanset om vi havde skrevet efteråret eller april.«

Dagtilbuddenes ekstra 28 mio. kr. om året svarer til knap 70 uddannede pædagoger. Det nye spareforslag om at skære 23 mio. kr. svarer til 54 ansatte.

Jo senere dagtilbuddene har fået pengene, desto større sandsynlighed vil der alt andet lige være for, at de ikke har nået at bruge pengene på pædagoger eller medhjælpere. Men Søren Aakjær afviser, at forvaltningen har spekuleret i at skrive, at pengene først blev tilført i efteråret, for at tilbagerulningen dermed ikke vil virke så slem.

»Der har ikke været noget som helst motiv. Jeg har begået en fejl, som vi ikke har fået rettet i vores kvalitetskontrol,« fastslår han.

Ifølge den konstituerede direktør vil den forkerte tidsangivelse nu blive rettet i forvaltningens høringsmateriale til byrådet, der i den kommende uge skal diskutere spareforslagene og fastlægge kommunens budget.

I høringsfasen forholder borgere og medarbejdere sig til, at pengene blev tilført i efteråret 2017 og giver således svar på et falsk grundlag. Hvorvidt ser du det som et problem?

»De skal selvfølgelig kunne stole på, at vi kommer med helt korrekte oplysninger - også på detaljeniveau, og det bestræber vi os også på. Vi har haft travlt, det har været et omfattende katalog, og der er sket en fejl. Konsekvenserne af det vil jeg vurdere er meget små.«

Når I ikke har styr på fakta som tidsangivelser, kan medarbejdere og borgere så stole på, at Børn og Unges andre oplysninger i spareforslagene er korrekte?

»Ja, det kan de godt. Vi har selvfølgelig fokus på, at tallene og argumentationen skal holde. Og uanset om der skulle have stået efteråret eller foråret, så holder argumentationen i forslaget stadig,« siger Søren Aakjær.

Kommentar: JP spørger: Hvor skal der skæres? Heldigvis har vi politikere, der tør svare

Han henviser således til, at direktørgruppen i kommunen har foreslået at rulle en del af ekstrabevillingen på de 28 mio. kr. tilbage, fordi Børn og Unge ud fra, at dagtilbuddene har haft et »ekstraordinært« stort overskud i 2017, konkluderer, at alle pengene endnu ikke er blevet brugt til pædagoger eller andre ansatte. Som beskrevet i JP Aarhus torsdag vurderer Dagtilbudslederne i Aarhus derimod, at byens dagtilbud har brugt de ekstra millioner til at ansætte personale. Bünyamin Simsek (V), der som børne- og ungerådmand afsatte de 28 mio. kr., er gået ind i sagen for at få en forklaring.

Marianne Gilbert Nielsen, formand for pædagogernes fagforening, BUPL Århus, siger om forvaltningens svipser:

»Hvis man kan finde fejl i høringsmaterialet, kan man så tvivl om mange andre ting også. Men jeg tænker ikke, at det er noget, forvaltningen gør bevidst for at manipulere.«

Ifølge Søren Aakjær er Børn og Unge ikke stødt på andre fejl i sine spareforslag, der er i høring frem til i dag.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her