Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Er det en absurd idé at give fartbøder til cyklister?

Jacob Haugaard blev kendt for at love cyklister medvind. Det har de i høj grad fået, siger han, så måske skal de nu også kunne få en bøde for at køre for stærkt.

Jacob Haugaard på vej til Christiansborg, da han i 1994 blev valgt ind i Folketinget med over 23.000 personlige stemmer. Et af hans valgløfter var mere medvind på cykelstierne. Arkivfoto: Sten Wrem

»Hvis de aarhusianske cyklisters kørsel skal være et udtryk for holisme, må jeg erklære idéen for død. Cyklisterne tænker sig overhovedet ikke om. Det går ikke.«

Jacob Haugaard, politikeren, der i 1994 blev valgt til Folketinget med mere medvind på cykelstierne som et af sine slogans, må i dag konstatere, at det er lykkedes.

»Jeg var en first mover på det område, men jeg praler ikke af det. Enhver idiot kunne sige sig selv, at cykler ville få medvind. Hvis jeg var politiker i dag, ville jeg stadig love medvind, for cykler er løsningen, men cyklisterne er nødt til at lade være med at køre med hovedet oppe bag i. Det går ikke,« siger den 66-årige komiker med meget mere.

Det kan godt være, at det lyder helt absurd, men jeg kunne da godt forestille mig, at cyklister kunne blive taget i at køre for stærkt.
Jacob Haugaard, komiker

Tramp i pedalerne

Da han talte om medvind i 1990’erne, havde han, sin forudseenhed til trods, ikke regnet med, at medvinden skulle komme i form af en elcykel.

»Men lige netop der giver batteriteknologien virkelig mening. Det funker i en by som Aarhus. Jeg husker tydeligt, hvordan det var at cykle der. Jeg boede i Risskov og gik i skole inde i byen, og hold nu kæft, op ad Kirkegårdsvej, der skulle der bare trampes i pedalerne. Jeg giver intet for københavnere, der taler om bakker, bare fordi de har Valby Bakke. I Risskov skulle vi ned ad Sindssygebakken for at komme til Stationsgade, hvor cykelhandleren lå. Altså, du røg jo bare derned, men det var næsten umuligt at komme hjem igen,« griner han.

Du kan aldrig tage Aarhus ud af mig - heller ikke min dialekt, siger Jacob Haugaard, der kommer jævnligt i sin fødeby. Her er han Latinerfestivalpå Pustervig i Aarhus i maj 2018. Foto: Mikkel Berg Pedersen

»Jeg kan godt forstå, at folk i Aarhus køber en elcykel. Men når man tænker på sådan en cykel med et par unger i ladet og i god fremdrift, så skal fodgængerne altså passe på. Cyklisterne kommer fygende om ørerne på dig, hold kæft, de kører stærkt. Hvis du er oppe i 18.-20. gear ned ad Dronning Margrethes Vej, jamen, er du tosset.«

Striksere regler

Der må striksere regler for cyklister til, mener han.

»Det kan godt være, at det lyder helt absurd, men jeg kunne da godt forestille mig, at cyklister kunne blive taget i at køre for stærkt på samme måde som bilister. De må simpelthen ikke køre så hurtigt i tæt bebyggelse, det kan de gøre ude i det åbne land. Der kan du bare træde til,« mener han.

»Som bilist ved man godt, at man skal se sig for og forudse, hvad der kan komme til at ske. Det gør cyklisterne ikke. De kører rundt med alt muligt i ørerne, fuldstændigt afskåret fra omverdenen. Ikke nok med det – kommer du i vejen for dem med din bil, får du simpelthen sådan en med en kæp. De er sindssygt aggressive. De spiller på, at de er bløde trafikanter, men så bløde er de heller ikke mere. Man skal i hvert fald ikke komme i vejen for en 90 kilos mand på en 10 kilos cykel.«

Han mindes en gang, hvor han kørte på cykel i Kina.

Jacob Haugaards politiske løfter i 1994

Mere medvind på cykelstierne

Bedre vejr

Indefrosne dyrtidsportioner skal udbetales i rutebiler

Erhard Jacobsen skal være minister for Ringgadebroen i Aarhus

Fregatten Jylland skal gøres kampklar

Pissoiret for Musikhuset Aarhus skal genopføres

»Der stod altid en cykelpolitibetjent ved hvert gadekryds og sørgede for, at alle opførte sig ordentligt. Hvis de var lidt for obsternasige, blev deres cykler taget og låst fast til gelænderet, og så kunne de hente den nogle dage efter, når de havde tænkt sig om. Måske skulle man overveje at have et cykelpoliti i store byer som Aarhus, Odense og København. For det er da ikke gået ret godt med alle de kampagner om, at cyklister skal køre ordentligt. Du kan da sagtens få det til at virke bedre, for du kan bare slå ned på det.«

Få øjenkontakt

Det er forbløffende mange cykler, der er kommet. Det er fremragende, mener Jacob Haugaard.

»Folk er tossede med at cykle. Da jeg var barn, måtte vi ikke lege indenfor, vi blev smidt ud af lemmen, for vi svinede for meget. Så sad vi oppe ved Grenåvej og skrev bilnumre ned. I dag kan du ikke sidde der for bare biltrafik. Så der er brug for, at flere kører på cykel, det er der fornuft i. Det nytter ikke noget, at der kun er biler i byerne,« mener han.

»Men jeg kunne ønske mig en mere sydlandsk attitude til det at færdes i trafikken. Når du kører i Spanien, kører du ikke frem, før du har øjenkontakt med den, du vil have til at holde tilbage for dig. Det glemmer cyklisterne, de kommer bare bang derudad.«

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Ordet frit: Syge børn i Familiehuset i Skejby

Claus Jacobsen
Søskende, forældre og bedsteforældre fra hele landet bor sammen i et hjem uden for deres eget hjem i den tid, et barn i familien indlægges med en kronisk og ofte livstruende sygdom.

Debat: Sæt strukturændringer i Børn og Unge på standby

Lone Norlander
Enhedslisten opfordrer til, at rådmanden, og de øvrige politikere bag budgetforliget, igen vil lytte til den store usikkerhed og utryghed, som deres beslutning om nedskæringer og ny struktur i Børn og Unge har medført.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her