Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

En sund hånd i ryggen på Redens misbrugere

Reden i Aarhus har fået penge til at etablere en ny sundhedsklinik. Den er der brug for.

Reden i Aarhus rykkede for fem år siden ind i nye lokaler på Sjællandsgade, sponsoreret af Villum Fonden og Velux Fonden med donationer på tilsammen 15 mio. kr. Arkivfoto: Gorm Branderup

Vejen til lægen kan være temmelig lang, hvis man er misbruger og har problemer med sit helbred.

Men med en ny sundhedsklinik, der skal stå klar i oktober, håber Reden i Aarhus at kunne gøre den lidt kortere. Klinikken er ved at blive etableret lige nu i samarbejde med Soroptimist International, der har lagt pengene til.

Klinikken skal bemandes af frivillige kræfter, der skal rekrutteres på sygeplejerskeuddannelsen på VIA University College i Aarhus. Rekrutteringen begynder nu, da de nye studerende netop er startet på studiet.

»Det bliver ikke noget problem. Vi har fået at vide, at vi kan regne med, at rigtig mange af de sygeplejestuderende vil melde sig til at arbejde frivilligt hos os,« siger Anders Sørensen, leder af Reden Aarhus.

Vi har ikke brug for studerende, der vil redde verden, men for nogle, der er robuste og kan klare miljøet her.
Anders Sørensen, leder af Reden i Aarhus

Mange af de kvinder, der kommer på Reden, har helbredsmæssige problemer, som enten ikke opdages i tide, fordi de ikke kommer til lægen, eller problemer som generer dem, men som de blot lærer at leve med. Derfor er der brug for et tilbud, hvor man kan lave de indledende undersøgelser og hjælpe kvinderne godt videre i det offentlige sundhedsvæsen, forklarer han:

»Vi skal bruge 10 studerende, og de skal ikke bare kunne behandle et sår, men måske i højere grad tale med de misbrugere og prostituerede, der kommer her, tage den indledende samtale og om nødvendigt hjælpe dem til at komme til deres egen læge. Det er rådgivning, vi laver her, så vi har ikke brug for studerende, der vil redde verden, men for nogle, der er robuste og kan klare miljøet her og tale med kvinderne om, f.eks. hvorfor deres diabetes er kommet igen.«

Også plads til en enkelt mand

Reden Aarhus

Reden Aarhus er et anonymt være- og rådgivningssted for kvinder.

Stedet er vokset eksplosivt de sidste 10 år. Fra kun at være baseret på frivillig arbejdskraft har Reden nu et fagligt kompetent tværfagligt team af 12 fastansatte medarbejdere samt et stort korps af faste vikarer og frivillige.

Reden holder åbent alle dage: kl. 13.15 – 22 og alle nætter kl. 22 – 08.

Der arbejdes desuden på at tilknytte en frivillig læge eller sygeplejerske til klinikken, der får en enkelt hospitalsseng og kommer til at ligge ved indgangsdøren.

»Hvis gadeteamet ude i byen får brug for at hjælpe en mand, skal han også kunne komme her, men i første omgang er klinikken primært tænkt til kvinder,« siger Anders Sørensen.

Reden er et anonymt være- og rådgivningssted, der primært er for kvinder med tilknytning til misbrugs- og prostitutionsmiljøet. Redens daglige tilbud støttes af Aarhus Kommune.

Lotte Heise taler om vold mod kvinder i Åbyhøj den 27. oktober. Arkivfoto: Jacob Ehrbahn

Soroptimist International er en NGO med taleret i FN. Organisationen af erhvervskvinder bidrager i både lokale og internationale sammenhænge med fokus på hjælp til selvhjælp for kvinder. Til efteråret sætter Soroptimisterne fokus på vold mod kvinder, bl.a. med et foredrag med Lotte Heise på Gammelgårdsskolen i Åbyhøj den 27. oktober.

Ofre for menneskehandel siger nej til hjælp

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her