Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Ny endagsfestival skal sætte Sydhavnen på bykortet

Lørdags afholdes Sydhavnsfestival for første gang, hvor kunstnere, væresteder og erhvervsdrivende vil åbne dørene for aarhusianerne.

Projektlederne Josephine Boesen og Frederikke Sølvsten Jacobsen er spændt på lørdagens festligheder: »Nu har vi sat rammerne, så er resten op til skæbnen,« siger Josephine Boesen. Foto: Helle Arensbak

Lørdag forvandles de industrielle omgivelser på Sydhavnen i Aarhus til endagsfestivalen Sydhavnsfestival med debatter, musik, madboder og ikke mindst åbent hus hos mange af de kunstnere og erhvervsdrivende, der holder til i de nedlagte industribygninger.

Bag festlighederne står Frederikke Sølvsten Jacobsen og Josephine Boesen, der begge er projektledere på festivalen. De kommer fra projekthuset Frontløberne, der iværksætter events over hele Aarhus.

Idéen om at holde en festival opstod, mens Aarhus stadig lå hen i sne og kulde i starten af året. Men i et par lokaler på Sydhavnen blev der udtænkt store planer for sensommeren. Man ønskede at åbne aarhusianernes øjne for Sydhavnens muligheder og summende liv:

»Vi vil gerne vise den mangfoldighed frem, som er her. Vi vil vise alt det, folk kan her. Det er et unikt område med iværksættere, kunstnere, musikere og væresteder, som alle bringer værdi til området,« fortæller projektleder Josephine Boesen og fortsætter:

»Vi vil gerne række ud og gøre opmærksom på, at Sydhavnen også er en del af Aarhus,« forklarer hun.

Her er et fantastisk samfund at bygge videre på, og der skal ikke bare rives ned og bygges nyt.
Sarah Jarsbo, formand for Foreningen Sydhavnen

Hvad der egentlig var tænkt som et åbent hus-arrangement, udviklede sig hurtigt til noget større:

»Vi troede ikke, at vi kunne aktivere så mange hernede til at være med. Det startede som en lille drøm, der nu er vokset sig stor,« fortæller Josephine Boesen.

Unge fra værkstedet F16 forbereder skilte til lørdagens festival. Fredag formiddag ankommer 15 mand, og pynter op til fest i hele området. Foto: Helle Arensbak

Med økonomisk støtte fra Aarhus Kommune kunne drømmen vækkes til virkelighed, og på lørdag eskalerer et halvt års planlægning. Initiativtagerne har løbende stødt på udfordringer på deres vej mod at etablere den første Sydhavnsfestival:

»Bygningerne er indrettet som en labyrint, så det har taget lang tid at få fat i alle dem, der holder til her, og spørge, om de vil være med, fordi de gemmer sig inde i små værksteder.« Det fortæller Frederikke Sølvsten Jacobsen, der dog føler, at det er lykkedes at nå ud til så mange som muligt. Frontløberne har oplevet en stor opbakning fra de mange brugere af Sydhavnen:

»Ordet spredtes som ringe i vandet, så til sidst kom folk selv og opsøgte os og spurgte, om de måtte være med.«

Saskia Kjellström er indehaver af virksomheden "The Clothing Club". Her kan man for et månedligt beløb låne genbrugstøj i, hvad hun selv kalder, tøjbiblioteket. Foto: Helle Arensbak

Bevaringsværdigt samfund

Én af dem, som ikke kan få armene ned over initiativet, er formand for Foreningen Sydhavnen Sarah Jarsbo:

»Jeg er lykkelig for det her. Det er helt fantastisk, og det overgår alle mine forventninger« fortæller hun med stor begejstring.

Sydhavnsfestival

Endagsfestivalen afvikles lørdag 8. september fra klokken 12 til klokken 22.

Det er gratis at deltage i de mange arrangementer, som er en del af Aarhus Festuges officielle program.

På debatscenen kan man blandt andet opleve debatter om Sydhavnens fortid, nutid og fremtid med debattører fra bl.a. Aarhus Kommune, lokale virksomheder og de hjemløses landsorganisation, SAND.

Derudover vil en række musikere spille op på musikscenen, man kan gøre et kup på loppemarkedet eller tage et spil fodbold under Kulbroen.

Se det fulde program og læs mere på Facebook-begivenheden Sydhavnsfestival 2018.

Hun glæder sig især til, at der lørdag bliver fri adgang for aarhusianerne til de mange værksteder, som ellers ligger skjult bag industribygningernes røde mursten:

»Vi skal vise Sydhavnens værdier frem og vække nysgerrighed hos gæsterne. Her er et fantastisk samfund at bygge videre på, og der skal ikke bare rives ned og bygges nyt,« forklarer hun med henvisning til planerne om byudvikling og nybyggeri i området.

Svenske Saskia Kjellström, der står bag virksomheden The Clothing Club, har som mange andre af brugerne sagt ja tak til at åbne dørene ind til hendes lokaler på lørdag. Det har hun gjort for at sprede budskabet om Sydhavnens ånd til resten af Aarhus:

»Sydhavnen er et rigtig godt sted, som man skal værne om,« fortæller hun. Lokalerne i de gamle bygninger er en forudsætning for, at hun kan drive sin virksomhed:

»Jeg har ikke råd til at betale husleje i andre bydele, så det ville være umuligt at drive virksomheden andre steder end på Sydhavnen lige nu,« fortæller hun.

Et legeland i festugen: Kunst på gadeniveau og leg i børnehøjde

Hvorvidt Sydhavnsfestival bliver et tilbagevendende arrangement, og om Saskia Kjellström også næste år kan åbne op for gæster, tør de to projektledere ikke spå om:

»Efter festivalen evaluerer vi, og så må vi se, om der bliver endnu en Sydhavnsfestival, eller om eventet inspirer os til noget helt nyt,« slutter Frederikke Sølvsten Jacobsen.


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

JP mener: Dette er den virkelige bankskandale

Mangelfuld kontrol i kombination med potentielt kriminelle medarbejdere er en invitation til at efterprøve ”Murphys Love”, og Danske Bank har i denne sag krydset stort set alle.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Store køretøjer bevæger sig også sidelæns

Georg Facius
En afgørende faktor overses ved ulykker med store, svingende køretøjer. Det burde undersøges nærmere.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Test: Suveræn letvægtslaptop med skærm til kanten
Huawei har skabt en let og lækker bærbar med ydelse til det tunge arbejde, skærm der fylder hele rammen samt et imponerende lydsystem med Dolby Atmos 
Se flere
Mad kan sænke blodtrykket lige så godt som medicin
Vidste du, at du kan købe dig til et sundt blodtryk i et helt almindeligt supermarked? Hvad du konkret skal spise for at få et forhøjet blodtryk ned på fredeligt niveau, giver to danske læger svaret på i en ny bog, baseret på den nyeste forskning. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her