Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Aarhus Letbane prøvekører forsinket etape til Odder

Det lysner for togtrængende passagerer i Odder syd for Aarhus, der har været uden nærbane siden august 2016.

Den 30 kilometer lange strækning mod Odder skulle have været indviet 23. september sidste år, men det blev aflyst dagen før. Foto: Aarhus Letbane

Aarhus Letbane har mandag indledt de afsluttende funktionstests og erfaringskørsler på den 30 kilometer lange strækning mod Odder.

Det oplyser Aarhus Letbane i en pressemeddelelse.

Oprindeligt var det meningen, at strækningen mod Odder skulle have været åbnet i efteråret 2017.

Men tidsplanen væltede, da det trak ud med godkendelsen på strækningen fra hovedbanegården til Aarhus Universitetshospital.

Rapport: Lovgivning og ufærdigt materiale skyld i letbanekaos

Denne strækning skulle have været indviet 23. september sidste år, men det blev aflyst dagen før.

Kransekage og skåltaler blev parkeret, og først 21. december - efter krisemøder mellem letbanen og Trafikstyrelsen - blev der givet grønt lys til at tage passagerer med på strækningen.

Men nu skulle der snart være gode nyheder for beboerne i Odder, der har været uden nærbane siden august 2016.

- Med dagens opstart af funktionstest og erfaringskørsler rykker vi tæt på en åbning af Odderbanen og strækningen til Lisbjerg, siger direktøren for Aarhus Letbane, Michael Borre.

- Hvis alt går som planlagt, er det fortsat vores forventning, at vi kan begynde at køre med passagerer på de to strækninger i løbet af sommeren, siger han.

Før der gives grønt lys, skal letbanen dog have en godkendelse af de tekniske sikkerhedsregler på plads.

Hvornår den kan være på plads, afhænger af Trafikstyrelsen, hedder det i pressemeddelelsen.

Cyklist ramt af letbanetog i Aarhus

Odders borgmester, Uffe Jensen (V), ser frem til, at den østjyske stationsby omsider kan komme på letbanekortet.

- Det bliver et kæmpe løft og en gevinst for Odder, hvor mange pendler til Aarhus.

- Desværre ved jeg, at der også er nogle, der har købt bil nummer to i frustration over den lange ventetid, siger Uffe Jensen.

Han tolker meldingen fra letbaneselskabet sådan, at strækningen til Odder indvies senest i løbet af august.

Mens det lysner for strækningen mod Odder, er der fortsat intet nyt om, hvornår strækningen til Grenaa indvies.

Cepos: Hovedstadens Letbane er en underskudsforretning for samfundet - sats i stedet på busser

Også her har man været uden togforbindelse siden august 2016.

Det er tidligere blevet meldt ud, at også Grenaabanen ventes at blive sat i drift i løbet af 2018.

Også i Odense og København er letbaner i støbeskeen. I Odense ventes banen i drift i slutningen af 2020, mens hovedstaden får en letbane i 2025.

/ritzau/

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Kommentar: Sorte Knud tog ordentligheden med ud af Danske Bank

Steen Rosenbak
At netop Danske Bank er involveret i en af verdenshistoriens største hvidvaskskandaler er kulminationen på to årtiers langsom nedbrydning af bankens kultur. Men banken er ikke den eneste aktør i affæren, der demonstrerer flosset moral.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Audis nye elbil vender op og ned på bilnørders sprogbrug
Glem alt om hestekræfter, ventilløft og drejningsmoment. Fremtidens bilnørder snakker om rekuperation, ladetider og vandkølede elektriske drivaksler. Vi var med, da Audi lancerede en af de hidtil mest avancerede af slagsen. 
Se flere
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her