Aarhus

Verdens største mjødbar åbner i Aarhus

Men kun i de to dage, 28. og 29. juli, hvor der er vikingetræf ved Moesgaard Strand.

Årets vikingetræf nærmer sig. Foto: Medieafdelingen, Moesgaard Museum

Når 1.200 vikinger i slutningen af juli indtager Moesgaard, kan de være helt sikre på, at de ikke behøver at gå tørstige i seng.

For på Vikingetræffet i det sydlige Aarhus vil de – og træffets publikum – kunne vælge mellem over 30 forskellige slags af vikingernes foretrukne festdrik.

Her udspiller fortiden sig foran ens øjne - ikke i en bog eller bag sikkerhedsglas. Sara Heil Jensen.
Sara Heil Jensen, leder af vikingetræffet

Eller med andre ord, som det hedder i pressemeddelelsen fra Sara Heil Jensen, arkæolog og leder af Vikingetræffet ved Moesgaard Strand:

»Verdens mest velassorterede mjødbar åbner på Moesgaard Strand den 28. og 29. juli.«

Mjød er ikke øl

Det gamle vikingedrik er lige nu mere populær, end den har været i 1000 år, og mjødbryggerier skyder op rundt om i landet.

»Mange tror fejlagtigt, at mjød er som øl – bare mere kvalmt. Men glem alt om tungt honningvand med halsbrandsfremkaldende effekt. Mjød er nordens portvin og sherry, og moderne mjødbryggere laver alt fra perlende aperitif-drikke til søde dessertvine. Ingredienserne i mjød er honning, vand og gær. Frugt, krydderier og humle er med til at give hver mjød sit særpræg. Den almindelige danske mjød er den mest kradsbørstige i klassen med en alkoholprocent på 14-15,« hedder det.

Vikingetræf

Moesgaard Strand

Lørdag 28. juli 10-17

Søndag 19. juli 10-17

I Mjødbaren på Vikingetræffet kan man sætte sig godt til rette i vikingeloungen og smage på alle typer af mjød, som er nøje udvalgt blandt Danmarks mindre mjødproducenter; De lyse, de mørke, de tunge og de lette. De der smager af portvin, de der smager af sherry, og de der smager af whisky.

De frivillige vikinger

Selv om vikingerne kan dræbe en hjort med de bare næver og lave ild med en pind, de har fundet i skoven, skal der alligevel hjælp til, når 1.200 gæve krigere og skjoldmøer fra hele verden samler sig på en strand ved Moesgaard.

Hvert år står vikingetræffets over 100 frivillige, de såkaldte frikinger, klar til at rejse telte, servere øl og morgenmad, gå brandvagt, lære publikum at skyde med bue og pil og i det hele taget sørge for, at lejren er pæn, hyggelig og sikker for både vikinger og publikum.

Men frikingerne er meget mere end det crew, der får en international vikingefestival til at fungere. Det store team af frivillige er først og fremmest et socialt fællesskab med interesse for vikingetiden, og når træffet er ovre, bruger Frikingerne tiden indtil næste juli på at lære om vikingetidens håndværk, sy dragter og sko og lave udstyr.

»For hvert år der går, kommer der flere og flere frivillige til; Unge mennesker, familier, pensionister – alle er det folk, der vil indgå i et fællesskab om at få løst en opgave og er villige til at yde deres allerbedste for det fællesskab. Det viser bare at frivilligheden og fællesskabet trives virkelig godt i Aarhus, og det er jo passende, nu hvor Aarhus er Europas frivillighovedstad i 2018«, siger frikingechef Bergdis Þrastardóttir i meddelelsen

Frikingerne

Om træffet ved Moesgaard

Det, der i 1977 begyndte som en lille udstilling i Aarhus Midtby, har på fire årtier vokset sig til verdens største vikingetræf, hvor krigere, bønder og håndværkere mødes, lever og slås, som vores forfædre gjorde for 1.000 år siden.

Vikingetræffet bliver i år holdt fra den 23. til 29. juli. I løbet af ugen vil vikingerne bygge deres landsby op, øve kampe og sejlads og træne heste, så alt er klar til weekendens store marked den 28. og 29 juli, hvor publikum kan komme og smage på vikingemad, se hvordan man smeder et ægte vikingesværd og laver glas om til perler, blive inviteret indenfor i et vikingetelt og opleve autentiske – og yderst drabelige – slag med hundredevis af krigere og heste.

»Vikingetræffet opstod på Moesgaard Museum som en ide om en levende formidling - et alternativ til udstillinger, tekster og genstande. Nu over 40 år efter er det blevet Europas samlingssted for alle, som ønsker at opleve historiens vingesus. Her fortæller vi ikke vikingetidens historie - vi lever den. På et museum kan du beundre et pragtfuldt sværds udsmykning og perfekte balance, men på vikingetræffet kan man se smeden fremstille det, kjolerne blive vævet og træskålene drejet. Her udspiller fortiden sig foran ens øjne - ikke i en bog eller bag sikkerhedsglas,« siger Sara Heil Jensen.

ufno

Følg
Jyllands-Posten
Unikt i Østjylland: En enestående sten
På en eng ved Sjellebro, hvor Hovedvej 21 krydser Allinge Å, står en sten. Den kan ses fra landevejen, men den råber på ingen måder op. Det er ellers en sten, som vikingerne har dekoreret med et indhugget ansigt, der skulle tæmme Åmanden. 1.000 års vejr har siden taget hårdt på maskestenen, og den var glemt i århundreder, til en dreng fandt den, da han væltede sin saftevand.
Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Annonce
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Aarhus sådan set
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her