Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

AUH aflyser operationer – mangler rene instrumenter

Planlagte ortopædkirurgiske operationer på Aarhus Universitetshospital (AUH) er blevet aflyst frem til uge 33. Årsagen er problemer med at skaffe rene operationsredskaber.

Inden udgangen af 2019 skal Aarhus Universitetshospital være samlet i Skejby. I maj rykkede akut-afdelingen fra Nørrebrogade.

Planlagte udskiftninger af hofter, knæ og andre ikke akutte-operationer på Region Midtjyllands supersygehus, Aarhus Universitetshospital (AUH), er under pres, og flere er udsat frem til uge 33.

Udflytningen i maj af afdelinger fra hospitalsmatrikler midt i Aarhus til nye lokaler i Skejby har skabt problemer med at sikre nok rene instrumenter til alle operationer, og i de seneste uger er udfordringerne resulteret i aflyste operationer. I sidste uge fik den nye Sterilcentral vandskade, hvilket fik problemerne til at blive endnu større, og derfor har hospitalsledelsen mandag besluttet at udskyde planlagte ikke-akutte operationer til efter skolernes sommerferie. Alternativt bliver de berørte patienter så vidt muligt tilbudt operationer på andre hospitaler.

»Vi er løbet ind i mange forskellige udfordringer i det nye byggeri bl.a. med sikring af, at nok sterile instrumenter når rettidigt frem til alle operationer. Den samlede volumen af utilsigtede problemer er kommet bag på os. Derfor arbejder vi nu på at optimere det interne workflow, som skal sikre, at der er sterile instrumenter nok til rette tid. De ansvarlige ledere mødes dagligt også hen over sommeren for at hjælpe hinanden. Kun få planlagte operationer vil blive gennemført. Resten planlægges gennemført efter sommerferien,« siger sygeplejefaglig direktør Inge Pia Christensen, AUH, som påpeger, at hospitalet i de kommende uger fortsat vil operere kræftpatienter, akutpatienter og patienter, som trues på førligheden.

Godt vejr giver travl begyndelse på ny akutafdeling

Problemer med sterilcentral

Som en del af sammenlægningen af de offentlige hospitaler i Aarhus har Region Midtjylland opført den nye Sterilcentral i Skejby. Sterilcentralen skal servicere alle afdelinger og ambulatorier på AUH med sterile instrumenter, afvaskningssæt m.m. Centralen har erstattet små decentrale sterilenheder på de enkelte afdelinger, som tidligere kunne rense instrumenterne og gøre dem klar til brug igen indenfor maks. 12 timer. Nu er processen for 80 pct. af instrumenterne sat til 24 timer. Det giver udfordringer pga. nye arbejdsgange, ny teknologi og nye lange afstande med op til 30 minutters transport. AUH ikke har penge til at købe instrumenter nok til at dække behovet for sterile instrumenter, fastslår hospitalsledelsen.

»Samtidig kan vi ikke planlægge antallet af alle de akutte operationer. Derfor er vi ved at undersøge om vi skal købe flere instrumenter, men vi har også en begrænset økonomi,« siger Inge Pia Christensen, der oplyser, at AUH ved udflytningen har fået 30 mio. kr. af regionsrådet til køb af nye operationsinstrumenter.

»Men da behovet er nærmere 100 mio. kr., skal vi finde nye arbejdsgange for at få det til at fungere, og dem har vi ikke på plads endnu. På et stykke papir ser det nemt ud, men vi kan ikke forudse alvorlige akutte operationer, hvor der skal mange sterile instrumenter i brug,« siger Inge Pia Christensen, der påpeger, at der skal en stor intern kommunikationsopgave i gang blandt personalet for at sikre den mest hensigtsmæssige brug af operationsudstyret.

Hospitalsledelsen på AUH arbejde nu på at lave en ny plan for, hvor mange planlagte operationer hospitalet kan gennemføre efter sommerferien.

»Vi ønsker ikke at aflyse patienternes operationer, og derfor skal vi styre planlægningen af operationer efter den mulige kapacitet. Vi vil hellere lade være med at booke en patient end at aflyse en patient,« siger Inge Pia Christensen.

Sven Felsby, som er tillidsrepræsentant for overlægerne på AUH, oplyser, at han ikke har tilstrækkelig kendskab til baggrunden for de aflyste operationer på AUH til at kunne udtale sig om sagen.

»Men det er ganske frustrerende for os, at vi er kapacitetsbegrænsede på grund af udstyrsmangel,« siger Sven Felsby.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her