Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Aarhus fik kamp til sin havn

At se de syv både i en af verdens hårdeste og længste kapsejladser, er noget, der kan trække folk til Aarhus Havn. Det kunne man se fredag, da Volvo Ocean Race havde et såkaldt fly-by i havnen. Det kunne ikke engang fodbold på storskærmen overtrumfe.

De syv havkapsejladsbåde, som deltager i Volvo Ocean Race, en kapsejlads Jorden rundt, var fredag i Aarhus for en kort bemærkning.Foto: Casper Dalhoff

»Ej, kan det være dem,« spurgte en allerede skuffet kvinde sin ledsager.

De gik hen langs Toldboden og kiggede ud over bassinet i Aarhus Havn, hvor et par Match 28-både sejlede rundt sammen med nogle joller fra Den Blå Sejskole med elever fra 7.a på Viby Skole ved ror og skøder.

»Nej,« slog han fast og gad vist ikke uddybe svaret. Kort tid efter kunne hun måske forstå ham: Man tager ikke fejl, når en 20 meter lang Volvo Ocean Racer runder en bøje i Aarhus Havn. Den 12,5 tons tunge båd, der stikker 5 meter og derfor er udelukket fra ganske mange lystbådehavne, stjæler billedet.

Volvo Ocean Race
  • Volvo Ocean Race er et maraton på verdenshavene.
  • De syv både kom fredag fra Göteborg til Aarhus og rundede Aarhus Havn, inden de satte kursen mod sejladsens mål, Haag i Holland.
  • Kapsejladsen har fundet sted hvert tredje år siden 1973. De første otte gange med start i England, men de seneste fem kapsejladser har den haft en spansk startby. Denne gang sejlede bådene ud fra Alicante i Spanien den 22. oktober 2017.
  • Det er den sidste og 11. etape af kapsejladsen, der allerede har bragt dem hele Jorden rundt, men det er første gang nogensinde, at kapsejladsen, der er en af verdens mest udfordrende, kommer til Danmark.
  • To millioner af sejlsportsinteresserede fra hele verden følger begivenheden.
  • Bådene er 20 meter lange og vejer 12,5 ton. Masten er 30 meter høje, og det største sejl kan dække et areal på 420 kvm. Man kan følge bådene på volvooceanrace.com. På denne hjemmeside er der allerøverst et link, The tracker is live, hvor man kan følge deres positioner.

Masten er 30 meter høj, så den kan f.eks. ikke sejle under Storstrømsbroen. Men rundt om Sletterhage Fyr og for næsten fulde sejl ind i havnen mellem Navitas og Dokk1, det klarede de syv både i en håndevending. De klarede strækningen på en halv times tid. Når de har den rigtige vind i sejlene – det største er 420 kvm, svarende til to en halv volleyballbane - kan de flytte sig med 40 knob, svarende til 74 km/t.

De mange små både, der var der for at skabe liv ude i bassinet, havde fået besked på at være ude af bassinet i god tid, inden racerne ankom. For de er ikke til at spøge med, og desuden er det en kapsejlads af væsentlig betydning. Inden ankomsten til Aarhus lå tre af bådene á point, altså det stod lige imellem dem. Så der var ingen tid at spilde i Aarhus, slet ingen tid.

Det tog 100 sekunder

De kom lidt senere end oprindeligt planlagt. Godt kl. 15.15 stævnede den første båd ind i den forblæste havn, snart fulgt af nummer to, og tvang dermed både mænd og kvinder til at multitaske i de 100 sekunder, det tog at vende bøjen: De skulle se sejlsport live på vandet, fodbold live på storskærmen – Costa Rica-Brasilien – og stå i kø efter en såkaldt fodboldplatte med to pølser og et brød til 75 kr.

Hvis de da ikke valgte at grille selv eller bare nøjes med kaffe fra en af de mange boder, der slår deres folder rundt om den interimistiske fodboldbane ved Navitas.

En af bådene er opkaldt efter Vestas, og det var til at se på havnekajen. Vindmøllekoncernen gør det til en begivenhed for ikke bare de mange millioner, der følger sejladsen verden rundt, men også deres ansatte, fortalte Thomas John McMaw, der er project manager i koncernen. De bliver inviteret ned på de havne, som bådene anløber, kan komme ud at sejle, ikke med raceren, men med ledsagerbåde, og gjorde det i hobetal på havnekajen.

En spand isvand i hovedet hvert 10. sekund i 14 dage – sådan er Volvo Ocean Race

Organiserede spildtimer

Det var der mange, der gjorde. Det var ikke bare fodbolden, der trak. Mange ventede med spænding, men også en vis utålmodighed på at se de imponerende både, som det hver især har koste omkring 36.000 mandetimer at bygge.

Hvor mange mandetimer, der blev brugt på at vente på Aarhus Havn, er ikke sådan lige at gøre op. Men folk blev opfordret til at komme tidligt, bådene kunne være der allerede ved kl. 12-13-tiden, forlød det.

»Sådan er det med sejlsport, der er mange organiserede spildtimer,« konstaterede en fotograf med speciale i sejlsport og kiggede op mod vinden. Den afgør alt. En speaker holdt folk opdateret og fik besked fra Alicante i Spanien, hvorfra hele sejladsen udgik, om, hvornår bådene ville komme ind, og om hvordan en lille kilometer ingenting betyder på så lang en sejlads, mens det kunne være lidt problematisk, at den sidste båd var sådan cirka 30 sømil efter den første. I hvert fald forringer det vinderchancen noget, selv om der endnu er lang vej hjem.

Efter Aarhus vendte de rundt og sejlede nordpå igen. En bøje oppe ved Norge skal rundes, inden turen går mod målet i Haag, hvor de slutter af med at sejle om kap i havnen på søndag. Om vejr og vind vil.


Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her