Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Tusindvis tvinges til at flytte, når 12 boligblokke skal rives ned i Aarhus V med ny ghettoplan

Aarhus Byråd har indgået en aftale, som skal fjerne udsatte boligområder ved bl.a. at nedrive 12 boligblokke i Gellerup og Bispehaven.

Ni boligblokke i Gellerup og tre i Bispehaven skal rives ned.

Det betyder bl.a., at 1.000 familier skal tvangsflyttes fra deres bolig som en del af byrådets nye plan, der har til formål at »skabe en god by for alle uden udsatte områder«. Aftalen blev underskrevet på rådhuset tirsdag aften af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

Den nye plan er indgået som følge af aftaler mellem regeringen og Folketinget om landets udsatte boligområder. Et af kravene lyder, at andelen af almene familieboliger skal reduceres til 40 pct. i særligt udsatte boligområder. Det nationale udspil er endnu ikke vedtaget, men Aarhus Byråd vil nu påbegynde strategien, som skal fjerne udsatte boligområder i byen inden 2030, og det får stor betydning i Gellerup/Toveshøj og Bispehaven.

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) mener, at nedrivningerne er en nødvendig del af den nye plan.

»Vi vil benytte forskellige værktøjer, for at vi kan komme i mål med at skabe nogle gode bydele. Og her mener vi, at nedrivning er et af midlerne sammen med bl.a. opførelse af nye boligbyggerier og mere erhverv i områderne. Aftalen tager hånd om nogle af de store udfordringer, der er i udsatte boligområder i Aarhus, og jeg er glad for, at aftalen er indgået af et bredt politisk flertal i byrådet,« siger han.

Det skal rives ned:

Som en del af den nye aftale om udsatte boligområder i Aarhus skal:

  • 600 familieboliger i Gellerup/Toveshøj (ca. ni boligblokke samt et mindre antal boliger) nedrives. I området skal 120 familieboliger sælges, svarende til en stor blok. Dertil er der aftalt nybyggeri af ca. 450 enheder erhverv og etablering af nye private boliger.
  • I Bispehaven skal tre høje boligblokke bl.a. nedrives. Der kommer 225 enheder erhverv og 420 enheder ejerboliger.
  • Hvor og hvad der præcist skal rives ned, er endnu ikke fastlagt. Men formodentlig skal der også rives ned i Skovgårdsparken.
  • Hvor der skal bygges nye boliger, som bl.a. beboerne i de nedrivningsdømte blokke kan flytte ind i, er heller ikke fastlagt endnu.
  • De samlede udgifter til aftalen er opgjort til 207 mio. kr.

Kilde: Aarhus Kommune

EL: »Nedrivningsvanvid«

Enhedslisten står, som det eneste byrådsparti, uden for aftalen, og i partiet forstår man ikke, hvorfor et flertal vil rive boligblokkene ned. Keld Hvalsø (EL) mener, at beslutningen er forhastet.

»Loven er ikke vedtaget endnu, så vi kender slet ikke de præcise retningslinjer. Med en beslutning nu risikerer vi store og unødvendige udgifter for kommunen. Vi forstår heller ikke, at borgmesteren går forrest for at få vedtaget en plan med dette usympatiske indhold,« påpeger Keld Hvalsø (EL) i en pressemeddelelse.

I de seneste år er der blevet arbejdet på en helhedsplan for Gellerup/Toveshøj, hvor jorden blev solgt til private ejendomsudviklere, som bl.a. skulle bygge privat beboelse til mere ressourcestærke familier, der kunne flytte ind i området, fortæller Keld Laursen, der er adm. direktør i Brabrand Boligforening.

»Vi har solgt over 100.000 kvm til Pensionskassen PKA og A. Enggaard og andre investorer, som er på vej ind. Så vi er virkelig langt med den strategi, og derfor er det uforståeligt, at byrådet tager jordsalget og de nye boliger ud af ligningen med de 40 pct.,« siger han.

Genhusning eller tvang

Byrådet vil opføre erstatningsbyggerier i et omfang, der svarer til de berørte familier. Ifølge planen vil hovedfokus være mindre, billige boliger, som kan betales af udsatte borgere. Boligorganisationer bliver inviteret til at planlægge den videre proces for familierne, som vil modtage flyttehjælp, vejledning og støtte, fremgår det. Byrådsflertallet lover samtidig, at »ingen vil stå uden passende bolig«.

Hos Det Konservative Folkeparti er udflytningen af familier en positiv del af indsatsen:

»Vi tror på, at vi bedst løser udfordringerne med integrationen ved at flytte familierne ud i vores velfungerende forstæder, hvor det er naturligt, at man deltager og bliver en del af lokalsamfundet. Og vi synes, at det er helt naturligt, at familierne flytter med deres børn ud til de skoler, børnene bliver visiteret til,« fortæller Mette Skautrup (K).

Venstre glæder sig over, at tryghedsgarantien for beboerne i områderne er væk.

»Vi vil samarbejde med boligforeningerne, når beboerne skal fraflytte deres lejligheder, men det er vigtigt at have for øje, at boligforeninger ikke længere kan blokere for en udflytning,« siger byrådsmedlem Gert Bjerregaard (V), der påpeger, at det med den nye aftale ikke bliver muligt at bygge en stormoské og nye private friskoler i Gellerup.

Opgørelse: Klare fremskridt i Gellerupparken

Brutale metoder

Keld Laursen fra Brabrand Boligforening mener, at den nye plan er unødvendig:

»Vi er meget chokerede over, at aftalen har det omfang og er så brutal. Man foreslår helt unødvendigt, at 700 almene boliger skal fraflyttes i Gellerup/Toveshøj, og 600 af dem skal nedrives. Vi kunne have løst opgaven ved at fortsætte helhedsplanen, som vi har arbejdet på i flere år. Men byrådet har valgt en brutal linje.«

Hvor den nye aftale kalder familiernes flytning for »genhusning«, bruger Keld Laursen ordet »tvangsflytning«.

»Når en familie, som er glad for at bo i sin bolig, skal tvangsflyttes til en anden bolig, synes jeg, at det ud fra en menneskelig målestok er et enormt stort problem.«

Aftalerne i Folketinget forventes at blive vedtaget i løbet af efteråret 2018.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Forslag til et højhus på Hængslet igen

Søren Møller
Hvorfor lytter ingen til det gennemarbejdede forslag til en smuk måde at bebygge Hængslet, som Fællesrådet for Aarhus Ø har lavet?

Debat: Sundhedsministeren gav mig en bredside - her kommer fakta

Camilla Fabricius
I JP Aarhus forleden giver sundhedsminister Ellen Trane Nørby mig en ordentlig bredside på baggrund af et indlæg, jeg har skrevet om ministerens underfinansiering af et landsdækkende psykiatrisk akutberedskab.

Debat: Kvalitet i folkeskolen handler ikke om sted

Jan Petersen (S), Mads Nikolajsen (SF)
Der er flere svar på, hvorfor overbygningsklasser skal samles.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Danskernes design: Vi eksperimenterer på badeværelset, men køkkenet skal stadig være hvidt
Individualitet, farver og sanselighed er blandt nøgleordene, når blikket kastes på de nye køkkener og badeværelser. Det individuelle præg er centralt, ligesom behovet for at nyde materialer og design fylder. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her