Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Politiet vil diskutere videoovervågning

Østjyllands Politi skal mødes med magistraten i Aarhus Kommune.

Banegårdspladsen i Aarhus er ifølge politiet blandt de mest kriminalitetsbelastede områder i Østjyllands Politikreds. Arkivfoto: Jens Henrik Daugaard

Tryghedsskabende videoovervågning er på programmet, når Østjyllands Politi og magistraten i Aarhus Kommune mandag mødes til det årlige kredsrådsmøde.

Det er politidirektør Helle Kyndesen, Østjyllands Politi, som vil diskutere muligheden for, at politikredsen søger penge fra den bevilling på Finansloven 2018, som er afsat til øget overvågning af frit tilgængelige steder.

Østjyllands Politi vil på baggrund af en analyse, som er foretaget af politiets egen efterretnings- og analyseenhed, drøfte et forslag til placering af øget videoovervågning på Banegårdspladsen i Aarhus C, som ifølge politiet er blandt de mest kriminalitetsbelastede områder i Østjyllands Politikreds, især i form af lomme- og tasketyverier samt uroskabende adfærd. Politidirektøren vil også diskutere øget videoovervågning på Åboulevarden i Aarhus, hvor den høje koncentration af diskoteker, barer og restauranter gør strækningen til »en af de mest kriminalitetsbelastede gader i politikredsen,« fremgår det af et brev til magistraten.

Dansk Folkeparti i Aarhus Kommune støtter videoovervågning på både Banegårdspladsen og Åboulevarden, hvor politiet gennem flere år har haft kameraer. Men ifølge byrådsmedlem Knud N. Mathiesen (DF) er der andre områder i Aarhus, hvor videoovervågning også er påkrævet.

»Boligområderne i Gellerup, Bispehaven og Toveshøj er blandt de steder i Aarhus, hvor der skal være videoovervågning. Der foregår en masse kriminalitet i de områder, og hvis borgerne skal føle sig trygge, er videoovervågning en af mulighederne. Derfor vil vi gerne diskutere den mulighed med politiet,« siger Knud N. Mathiesen.

Ifølge Knud N. Mathiesen var øget videoovervågning et af de emner, som byrådets politikere tidligere på ugen diskuterede under forhandlingerne om aftale om, hvordan Aarhus Kommune bl.a. skal leve op til regeringens og Folketingets krav om, at der i Gellerup/Toveshøj og Bispehaven – og i landets 14 andre såkaldte hårde ghettoer – i 2030 højst må være 40 pct. almene boliger. Politikerne i Aarhus forhandler også om tiltag til at skabe forbedringer i byens udsatte boliger.

Video i Randers og Grenå

I 2015 konstaterede Østjyllands Politi, at videoovervågning ved Aarhus Hovedbanegård og ved Åboulevarden ikke havde givet politiet et eneste fældende bevis i en retssag. Dengang overvejede Østjyllands Politi at flytte kameraer til Randers C. Her er der i Storegade ifølge det seneste oplæg fra Østjyllands Politi også behov for videoovervågning. Storegade er, mener politiet, kendetegnet ved at have »relativt mange utryghedsskabende hændelser med relativt mange overtrædelser af ordensbekendtgørelsen, ligesom gaden har en høj koncentration af restauranter og barer«. Derudover ønsker Østjyllands Politi videoovervågning på Torvet i Grenaa. Her er der også relativt mange voldsanmeldelser samt lomme- og tasketyverier, påpeger politiet.

På finansloven er der afsat midler til indkøb af ca. 100 kameraer til opsætning i alle politikredsene. Hvor mange kameraer Østjyllands Politi vil søge om penge til, fremgår ikke af brevet til de østjyske kommuner, men den endelige beslutning om etablering af videoovervågning vil blive truffet af politiet på baggrund af en konkret politifaglig vurdering.


Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her