Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Politikere frifundet i sms-sag

Tre tidligere kranførere har ikke været udsat for ærekrænkende udtalelser i byrådssalen i Aarhus, har retten fastslået.

Foto: Casper Holmenlund Christensen

Borgmester Jacob Bundsgaard (S) og medlem af Aarhus byråd for Venstre, Gert Bjerregaard, blev begge mandag frifundet ved retten i Aarhus i en sag om påståede ærekrænkende udtalelser.

Sagen var rejst af tre kranførere, der tidligere har været ansat på Aarhus Havn. De blev bortvist fra deres arbejdsplads i 2012 med opbakning fra borgmesterens afdeling. Den tidligere havnedirektør i Aarhus blev siden kendt skyldig for at have brudt brevhemmeligheden ved at have læst sms'er på de tre medarbejderes arbejdstelefoner. Havnedirektøren slap dog for straf med den begrundelse, at han forinden havde rådført sig med kommunens jurister, der havde sagt god for, at han måtte læses sms'erne.

Sagen blev anket til Landsretten, der siden frifandt den tidligere havnedirektør.

De tre kranførere mente at være udsat for ærekrænkende udtalelser, da borgmesteren på et åbent byrådsmøde den 7. oktober 2015 i forbindelse med sagen sagde, at »at man havde optrådt illoyalt over for din virksomhed« og »havde mobbet kollegaer med henblik på at få dem til at sige op«.

Under samme møde udtalte Gert Bjerregaard:

»Vi ved også, at de tre kranførere har udøvet massiv mobning på deres arbejdsplads. Vi ved, at de har forhindret kollegaer i at tage overarbejde.«

Retten fastslog mandag, at udtalelserne blev fremsat under et byrådsmøde som en del af et indlæg i en lokalpolitisk debat af offentlig interesse om forholdene for medarbejderne på Aarhus Havn. Uanset at ordene ”mobning”, ”mobbe” og ”illoyalitet” var anvendt, var der ikke tale om udtalelser af en sådan grovhed, at der forelå en retsstridig krænkelse af kranførernes ære, hvorfor der ikke var sket overtrædelse af straffelovens § 267, ligesom der ikke var grundlag for torterstatning, fremgår det af domsresumeet.

Jacob Bundsgaard og Gert Bjerregaard blev derfor frifundet og kranførerne skal betale sagens omkostninger.


JP Aarhus

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her