Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Skal Beder-Bering-Vejen flyttes? Måske, mener et byrådsflertal.

Den fastlagte linjeføring af den planlagte Bering-Beder-Vej skal undersøges af byrådet igen. Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) afviser længere anlægsperiode.

Arkivfoto

Siden 2016 har placeringen af den kommende gennemfartsvej Bering-Beder-Vejen fra Aarhus Syd til E45 ligget fast.

Men et flertal i byrådet vil nu se på den aftalte linjeføring igen. Det er Enhedslisten, som havde sat et punkt om en alternativ linjeføring i området ved Ingerslevvej og Enslev marker på dagsordenen for onsdagens byrådsmøde.

Ifølge partiet vil en omlægning af den aftalte vejlinje give mindre støj til fem ejendomme, mens en enkelt ejendom vil blive belastet med lidt højere støj i omegnen af en eller to dB, fremgår det af forslaget. Samtidig vil en flytning af vejen betyde, at to totalekspropriationer kan undgås. Omlægningen vil betyde, at kommunen kan spare i omegnen af 15 mio. kr., fremgår det.

»Vi er godt klar over, at der er en aftalt linjeføring og et budgetforlig, men det handler om at få truffet den rigtige beslutning,« sagde Enhedslistens Keld Hvalsø under byrådsdebatten med henvisning til, at et byrådsflertal i et tidligere budgetforlig har fastslået at færdiggøre Bering-Beder-Vejen i 2022.

Men hvis linjeføringen skal laves om kommer den aftale til at knibe, mente teknikrådmand Bünyamin Simsek (V), som ikke er indstillet på at forlænge tidsplanen.

»Hvis linjeføringen skal laves om, så vil det have konsekvenser for budgetforliget. Det vil også skabe stor usikkerhed, og det vil betyde, at tidsplanen skrider med godt og vel et år,« sagde Bünyamin Simsek.

Behandles i udvalg

Sagen skal nu drøftes i teknisk udvalg, men Socialdemokratiet fastslog på byrådsmødet, at partiet er positivt indstillet over for forslaget.

»Det handler om, at der er udlagt en korridor til dette vejforlæg. Og dette forslag er inden for denne korridor. Derfor er der perspektiv i at tage forslaget op i udvalget igen. Hvis vi så kunne lave en besparelse på 15 mio. kr., så er det heller ikke så tosset,« sagde Ango Winther (S), som fik opbakning fra Liberal Alliance.

SF i i byrådet vil også gerne se på sagen igen i teknisk udvalg. Men byrådsmedlem Jan Ravn Christensen fastslog, at indstillingen er kompliceret.

Hurtigere på motorvejen: Nu begynder arbejdet på Bering-Beder-vejen

»Vi er ved at skabe usikkerhed igen for nogle mennesker, som havde brug for at få sikkerhed . Det er svært, og omvendt er det svært at sige nej til en løsning, som kan spare millioner. Det handler også om værdighed for byrådet. Jeg er med på, at det skal i teknisk udvalg, men der skal også komme en hurtig afklaring her fra,« sagde Jan Ravn Christensen.

Ifølge forslaget fra Enhedslisten skal besparelsen på ca. 15 mio kr. ved en eventuel ændring af den aftalte linjeføring bruges til en cykelsti mellem Solbjerg og Tranbjerg

Aarhus Byråd fastlagde i 2016, at Bering-Beder-Vejen skal placeres på den såkaldt nordligste linjeføring - lige syd for Tranbjerg og Mårslet. Vejen skal fuldende den tredje ringforbindelse rundt om Aarhus sammen med E45 og Djurslandsmotorvejen og aflaste en række små veje i sydbyen, hvor den også skal give en god forbindelse mellem nuværende og fremtidige byområder, f.eks. Tranbjerg, Mårslet, Kolt og Beder-Malling. Sidste år afsatte partierne bag budgetforliget 470 mio. kr. til anlæggelsen af den nye omfartsvej over fire år.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Ordet frit: Syge børn i Familiehuset i Skejby

Claus Jacobsen
Søskende, forældre og bedsteforældre fra hele landet bor sammen i et hjem uden for deres eget hjem i den tid, et barn i familien indlægges med en kronisk og ofte livstruende sygdom.

Debat: Sæt strukturændringer i Børn og Unge på standby

Lone Norlander
Enhedslisten opfordrer til, at rådmanden, og de øvrige politikere bag budgetforliget, igen vil lytte til den store usikkerhed og utryghed, som deres beslutning om nedskæringer og ny struktur i Børn og Unge har medført.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her