Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Teknikformand: Hvem bestemmer hvad over letbanen?

Uklarhed om emner som stoppesteder og trafikplan har fået EL-byrådsmedlem Keld Hvalsø til at stille en række spørgsmål om letbanen. Svarene viser, at flere parter er involveret.

Letbanen skal have et stop ved Den Permanente, mener Enhedslisten, og den beslutning kan byrådet træffe, viser et nyt svar om letbanens beslutningsgange. Foto: Laura Krogh.

Hvem bestemmer hvad?

Det spørgsmål er særdeles svært at svare på, når det gælder letbanen.

Det mener i hvert fald byrådsmedlem, formand for teknisk udvalg og letbane-bestyrelsesmedlem Keld Hvalsø (EL), der har sendt i alt 15 spørgsmål til borgmester Jacob Bundsgaard (S) til skriftlig besvarelse. Og det er b.la. spørgsmål om ejerskab, driftsansvar, sikkerhed, trafikplaner og stoppesteder.

Svarene bekræfter mig i, at beslutningsgangen er meget kompleks.
Keld Hvalsø (EL), byrådsmedlem, formand for teknisk udvalg.

»Jeg synes, at letbanen har en meget kompliceret struktur, og som bestyrelsesmedlem og formand for teknisk udvalg bliver jeg kontaktet af mange mennesker med spørgsmål om letbanen, og folk kan ikke forstå det, når vi prøver at forklare, at nogle beslutninger tages et andet sted. Det kan være svært at forstå, at nogen ejer, nogle andre bestemmer og nogle tredje betaler,« siger Keld Hvalsø.

Spørgsmål og svar om letbanen

EL-byrådsmedlem Keld Hvalsø har stillet en række spørgsmål om letbanen, og her er nogle af svarene fra Aarhus Letbane.

Hvem står for driften?

Aarhus Letbane I/S er ansvarlig for driften og har outsourcet en række opgaver til disse leverandører: Keolis Aarhus Letbane (operatøropgaver, dvs. letbaneførere, kontrolcenter mv.), Aarsleff Rail (infrastrukturvedligehold) og ASAL-konsortiet (service og vedligehold af rullende materiel).

Hvem beslutter trafikplanen?

Midttrafik er som trafikselskab køber af trafik hos Aarhus Letbane I/S og fastlægger køreplanen i samarbejde med de respektive kommuner og Aarhus Letbane.

Hvor besluttes stoppesteders placering og indretning? – Og hvem betaler?

Standsningssteders placering og indretning besluttes af de lokale kommuner. Hvad angår placering, kan der indhentes faglige vurderinger fra Midttrafik og Aarhus Letbane I/S. De lokale kommuner betaler for eventuelle nye standsningssteder eller forbedringer af eksisterende standsningssteder.

Et aktuelt eksempel er diskussionen om et eventuelt stoppested ved Den Permanente, som er under behandling af byrådet i øjeblikket.

»Vi har sammen med Alternativet stillet forslag om at lave et letbanestop ved Den Permanente, men hvem skal beslutte det? Det må være Aarhus Byråd, for det må være os, der bestemmer, hvordan vi vil have letbanen til at køre i Aarhus. Eller er det Aarhus Letbane eller operatøren Keolis eller Midttrafik? Og hvem skal betale for at sætte eventuelle skilte op ved stoppestedet? Jeg ved det ikke, og det er blot et eksempel, hvor et andet kan være beslutninger om køreplaner. Det er super komplekst, og derfor har vi brug for en afklaring,« siger Keld Hvalsø.

JP Aarhus har forelagt spørgsmålene for Aarhus Letbane, som også bidrager til kommunens besvarelse, og af svarene fremgår det, at planlægning og udvikling af letbanen foregår i et samarbejde mellem flere parter.

På spørgsmål om, hvem der beslutter trafikplanen, lyder svaret fra Aarhus Letbane:

»Midttrafik er som trafikselskab køber af trafik hos Aarhus Letbane I/S og fastlægger køreplanen i samarbejde med de respektive kommuner og Aarhus Letbane.«

Og på spørgsmål om placering og betaling for stoppesteder, lyder svaret fra Aarhus Letbane:

»Standsningssteders placering og indretning besluttes af de lokale kommuner. Hvad angår placering, kan der indhentes faglige vurderinger fra Midttrafik og Aarhus Letbane I/S. De lokale kommuner betaler for eventuelle nye standsningssteder eller forbedringer af eksisterende standsningssteder.«

Det fremgår også, at Aarhus Letbane, der blev oprettet som et anlægsselskab, er ansvarlig for driften og sikkerheden, og at en række opgaver er outsourcet til andre parter.

Forslag: Gendan togstop ved badeanstalt

Keld Hvalsø har studeret svarene, som både glæder ham og undrer ham.

»Svarene bekræfter mig i, at beslutningsgangen er meget kompleks. Jeg glæder mig over, at vi nu ikke længere skal diskutere, om kommunen kan beslutte at anlægge et nyt stoppested, for det har vi ret til ifølge svarene, selv om det velsagtens også har betydning for trafikplanen, som Midttrafik ellers har ansvar for,« siger Keld Hvalsø og fortsætter:

»Derudover synes jeg, at svarene er meget overordnede, og der mangler bl. a. mere information om driften, hvor det hedder, at Aarhus Letbane har ansvaret for driften, men Midttrafik har vel også en stor del af ansvaret,« funderer Keld Hvalsø.

Forslaget om et letbanestop ved Den Permanente blev ikke behandlet ved det seneste byrådsmøde og er derfor til behandling på næste byrådsmøde onsdag den 6. juni.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Hvorfor går det så trægt med at få åbnet letbanestrækningerne?
Jørgen Christensen
Den første letbanestrækning fra Aarhus H til Skejby Sygehus er i gang. De øvrige strækninger i etape 1 er stadig ikke i gang. Lav en ny Aarhus Vest-banegård. Den vil blive et nyt tiltrængt jernbaneknudepunkt i stedet for at pakke det hele sammen i Aarhus Centrum.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Brøndsløjfen

John Andersen

Debat: 80 klager over Northside er 80 for mange

Brian Nielsen
Jeg vil gerne slå fast, at Aarhus Kommune på ingen måde er faldet på halen for Northside, men at vi som festival er underlagt en række lydmæssige og lovmæssige krav, som vi overholder til punkt og prikke.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Bold Fairytale, Raw Refined og Balancing Act: Design-guruens tre begreber, som kommer til at tegne fremtiden
Tre store trends sætter dagsordenen de kommende år: Masser af farver, eventyr, kontraster af rå og forfinede materialer, opulent stil, runde former, balanceakt, overdådig luksus og masser af bæredygtighed samt ny teknologi. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her