Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Byrådet sagde nej i 2015 - men Latinergården har fået offentligt p-anlæg

Beboere i Borggade protesterer over nyt p-anlæg, men teknikrådmand Bünyamin Simsek (V) så gerne endnu flere parkeringspladser i området. S kræver en redegørelse.

Med det nye p-anlæg kan alle parkere i Latinerkvarteret for 10 kr. pr. time. Foto: Joachim Ladefoged

I 2015 slog den daværende teknikrådmand Kristian Würtz (S) fast, at der ikke skulle etableres offentlig parkering i Latinergården. Tre år efter undrer Midtbyens Fællesråd sig nu over, at det alligevel har fået offentlige parkeringspladser i Latinergården.

Der er nemlig ikke givet tilladelse til offentlig parkering i lokalplanen, og der var heller ikke opbakning til det i byrådet i efteråret 2015. Men ifølge nuværende teknikrådmand, Bünyamin Simsek (V), gav byrådsflertallet dengang beboerne falske forhåbninger om fremtidens parkering i deres område:

»Der blev givet falske forhåbninger til borgerne dengang. Latinergården har fået falske forhåbninger til p-anlægget, der ikke står mål med virkeligheden,« siger han.

Han begrunder det med, at kommunen ikke kan regulere p-anlægget, så det kun bliver brugt privat af beboere. Tilbage i 2015 ønskede Venstre, at der skulle være mere offentlig parkering i området:

»Venstre stemte for, at der skulle være en etage mere i parkeringsanlægget. Vi så gerne, at der blev lavet endnu flere parkeringspladser end de 100 i dag,« siger han.

S kræver redegørelse

NRE Denmark A/S, som er bygherre og delvist ejer af Latinergården understreger, at alle regler er overholdt, og at p-anlægget ikke er en del af Aarhus Kommunes offentlige parkeringsanvisningssystem. Men fordi der er tale om privat ejendom, skaber det juridisk tvivl, oplyser Aarhus Kommune. Men Bünyamin Simsek vil sikre afklaring på området.

Beboere protesterer: Borggade har fået et nyt offentlig p-anlæg - stik mod de lokales forventninger

Også Socialdemokraterne ønsker større klarhed:

»Jeg vil have udarbejdet en redegørelse i forbindelse med teknisk udvalgsmøde onsdag aften. Hvis p-anlægget ikke bliver brugt efter reglerne, har vi et problem,« siger Ango Winther (S), medlem af teknisk udvalg.

Hos DF forstår Knud N. Mathiesen godt beboernes undren:

»Det var ikke det, der blev vedtaget. Det skulle netop ikke være offentlig parkering.«

Aarhus Kommune beder nu NRE Denmark A/S om en redegørelse af sagen.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her