Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Det danske sprog halter stadig for tosprogede skolestartere

65,6 pct. af de tosprogede skolestartere “dumpede” i år Aarhus Kommunes sprogtest. Det er en større andel end i fjor og for 12 år siden, da sprogscreeningen blev indført.

Nasima var i 2006 en del af den første årgang af tosprogede, som skulle tage Aarhus Kommunes sprogtest og finde ud af, om hun var så god til dansk, at hun kunne få lov til at begynde på sin lokale skole, Ellekærskolen. Foto: Carsten Ingemann

Sprogtest af treårige. Sprogkonsulenter i dagtilbud. Læseprojekt, hvor børn og deres forældre læser sammen.

Selv om der i årevis er blevet lavet en række tiltag for at klæde tosprogede børn på til at kunne begå sig på dansk, er der fortsat mange, som halter bagefter, når de skal begynde i skolen. Således ”dumpede” en større andel i år Aarhus Kommunes sprogtest end for 12 år siden, da kommunen begyndte at foretage såkaldte sprogscreeninger af alle skolestartere med dansk som andetsprog for at se, om de har et alderssvarende dansk sprog.

Det viser en opgørelse fra Børn og Unge, Aarhus Kommune.

Sprogscreening
  • Siden 2006 har Aarhus Kommune sprogscreenet tosprogede børn, når de skal til at begynde i skolen.
  • Testen omfatter alle børn med dansk som andetsprog.
  • Efter testen bliver det afgjort, om barnet har et særligt behov for sprogstøtte.
  • For at sikre, at alle børn har de bedste muligheder for en god dansksproglig udvikling, har byrådet besluttet, at der på hovedparten af byens skoler højst må være 20 pct. tosprogede elever med et særligt sprogstøttebehov på klassetrinnet.
Kilde: Aarhus Kommune

I vinter blev 497 tosprogede sprogtestet, og i april fik 65,6 pct. (326 børn) at vide, at de blev vurderet til at have et ”ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte”. Det betyder, at de kun kan få lov til at begynde på deres distriktsskole, hvis der her er mindre end 20 pct. af de kommende 0. klasse-elever, der har et behov for sprogstøtte.

I 2006 konkluderede sprogtesten, at 62,2 pct. (362 børn) af de tosprogede skolestartere havde et sprogstøttebehov, og i de efterfølgende år har andelen bølget mellem 60,3 og 75,9 pct. (svarende til 297-415 børn).

»Det er tankevækkende, hvor svært det er at få ændret kurven systematisk. Tallene tyder ikke på, at kommunen, bysamfundet eller forældrene gør nok. Der er stadig for mange, der ikke har et alderssvarende dansk, når de skal starte i skole, fordi de er i et hjem, hvor der ikke bliver talt dansk, og måske heller ikke har været i daginstitution,« siger børne- og ungerådmand Thomas Medom (SF) og tilføjer, at der er søsat mange sproginitiativer, samt at han arbejder på flere nye tiltag.

De politiske ordførere hos Socialdemokratiet og Venstre ærgrer sig over tallene. Både Anders Winnerskjold (S) og Hans Skou (V) mener, at der er behov for tiltag, og understreger, at forældrene har et stort ansvar for deres børns sproglige udvikling.

Selv om der gennem de seneste år er kommet »en hel del« flygtningebørn til Aarhus, udgør børn med dansk som andetsprog ikke en stigende andel af de indskrevne skolebørn, fremgår det af et notat fra Børn og Unge. Det skyldes sandsynligvis, at der i flere tosprogede hjem nu bliver talt dansk fra barnets fødsel, vurderes det i notatet, hvilket også kan være en mulig forklaring på, at færre børn i år har et alderssvarende dansk sammenlignet med i fjor.

Efter årets sprogtest skal kun 28 børn med sprogproblemer tage bussen til en anden skole end deres distriktsskole eller en anden skole, som deres forældre har valgt. Det er det laveste antal, siden ordningen blev indført i 2006.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her