Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Thomas Helmig åbner Aarhus Festuge

Årets Festuge tyvstarter med en uofficiel åbningskoncert med bysbarnet Thomas Helmig.

Det er ikke første gang, Thomas Helmig spiller til Aarhus Festuge. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Selvom Aarhus Festuge officielt først erklæres åben fredag 31. august med gallaåbningen i Musikhuset Aarhus, vil den blive skudt godt og grundigt i gang aftenen forinden ved en stor udendørskoncert i Byparken mellem Rådhuset og Musikhuset.

Her går Thomas Helmig med sit band på scenen og spiller for den by, det publikum og den Festuge, han har så mange gode minder med.
 
»Der er mange måder, man kan spille musik i Aarhus Festuge på. Jeg har spillet i gården bag Cafe Himmelblå med Kaksi Kuggas band og på Pustervig med Elevatordrengene. Solo med en akustisk guitar nede ved åen, hvor jeg sang "Malaga", eller foran Domkirken på et tårn af træ hvor jeg, a cappella, sang "Glemmer du, så husker jeg det ord for ord." Og så var der dengang, hvor jeg vred mine sange af led i selskab med alle Palle Granhøjs sindssygt dygtige dansere. Eller dengang hvor Steffen Brandt og jeg rev hinandens sange af led i Rådhushallen, eller den uforglemmelige aften i Mindeparken i 2014 hvor Dronningen lånte min paraply. Musik skal der til - i livet og i Festugen - og jeg er stolt over at have fået den store ære at spille til Uofficiel åbning i Byparken,« udtaler Thomas Helmig i en pressemeddelelse.
 
Koncerten får undertitlen "I godt selskab", og med den tages der forskud på 10 dages festuge.

Thomas Helmig, som i Festugeregi senest optrådte ved den storstilede 50-års jubilæumskoncert i Mindeparken i 2014, glæder sig til at sætte gang i det hele:

»Jeg kommer med mit fantastiske band og nogle gamle venner. Jeg tager også nogle helt nye venner med, og jeg glæder mig helt vildt til at stå midt i Aarhus, midt i min by, midt i det hele, sammen med publikum og spille Festugen i gang – i godt selskab.«

Billetterne koster 200 kr. ekskl. gebyr og sættes til salg onsdag 2. maj kl. 9.00 på aarhusfestuge.billetten.dk

mony

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Debatindlæg

Debatindlæg: Frit Forum Århus: Giv de studerende tag over hovedet

Sebastian Thomassen, Malthe Melskens
Det er helt afgørende for mennesker og især unge studerende, at man møder mennesker med forskellige socioøkonomiske baggrund.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her