Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Fortsat mulighed for åbning af Odderbanen inden sommer

Trods et stort arbejde med godkendelse vil Aarhus Letbane ikke aflive chancen for en åbning af Odderbanen inden sommerferien.

Åbning af Odderbanen inden sommerferien er stadig en mulighed. Her er det en testkørsel ved Tranbjerg sidste år. Arkivfoto: Aarhus Letbane

»Ved ikke.«

Det er svaret fra Aarhus Letbane på spørgsmålet om, hvornår Odder- og Grenaabanerne kan åbne, men spørgsmålet er så, om selskabet kan sige, hvad der IKKE kan lade sig gøre.

En aktuel statusopdatering viser, at der fortsat er arbejde at gøre på alle de seks godkendelsesområder, som Aarhus Letbane opdeler processen i, og når godkendelserne er på plads, skal der gennemføres test på Odderbanen, og de kan vare ca. fire uger.

En nærliggende konklusion her midt i april kunne derfor være, at Odderbanen i hvert fald ikke åbner inden sommerferien.

Jeg håber, at Odderbanen kører inden sommerferien.
Flemming Knudsen (S), medlem af bestyrelsen for Aarhus Letbane.

Men den konklusion afviser Jens Velling, kommunikationschef ved Aarhus Letbane.

»Det kan man ikke konkludere, for det afhænger af, hvor hurtigt vi kommer gennem processen, så den mulighed er stadig åben. Men vi kommer først til at give en åbningsdato, når vi har modtaget alle nødvendige godkendelser fra Trafikstyrelsen. Undervejs vil vi informere om fremdriften i processen, og næste store milepæl er, når vi afleverer alle ansøgninger for Odderbanen til styrelsen. Hvornår det sker, ved vi ikke på nuværende tidspunkt, men på et tidspunkt vil vi også være i stand til at fortælle, om åbningen bliver før eller efter sommerferien,« siger Jens Velling.

Ingen ny Aarhus-historie

Han understreger endnu engang, at den konkrete tidsplan er umulig at lave, fordi den bl.a. afhænger af, om Trafikstyrelsen kan godkende de ansøgninger, som Aarhus Letbane og assessor sender ind til styrelsen.

»Vi vil først få godkendt Odderbanen, og nogle af de godkendelser vil kunne overføres til Grenaabanen, men derudover skal der stadig laves specifikke ansøgninger for Grenaabanen. Vi har dog en klar forventning om, at godkendelsesprocessen for Grenaabanen vil være kortere end for Odderbanen,« siger Jens Velling.

Aarhus Letbane
Status på seks områder af godkendelsesprocessen
  • Operationelle regler: Ligger p.t. hos assessor, men er snart på vej til Trafikstyrelsen, hvor sagsbehandlingstiden er ca. tre uger.
  • Letbanetog: Ligger p.t. hos Trafikstyrelsen. Sagsbehandlingstid ca. tre uger.
  • Tekniske regler: Ligger p.t. hos Aarhus Letbane og sendes videre til assessor i denne uge og derefter til Trafikstyrelsen.
  • Infrastruktur: Ligger p.t. hos Aarhus Letbane og skal videre til assessor og Trafikstyrelsen.
  • Sikkerhedsledelsessystem: Ligger p.t. hos Aarhus Letbane. Skal senere til Trafikstyrelsen.
  • Grenaabanen: Anlægsarbejdet afsluttes i april. Derefter er der testkørsler og godkendelse af strækning og køretøjer.

En person, der følger letbanen nøje, er tidligere Aarhus-borgmester Flemming Knudsen (S), der er medlem af Aarhus Letbanes bestyrelse som det ene af tre regionsrådsmedlemmer. Han har stor forståelse for, at selskabet ikke melder en åbningsdato ud, før den er sikker.

»Det er i høj grad et emne, vi diskuterer i regionsrådet og i bestyrelsen, og vi har aftalt med hinanden, at vi ikke melder en dato ud, før vi er 100 pct. sikre på, at den holder. Vi skal ikke have en ny Aarhus-historie, hvor alle tror, der skal være indvielse, og bagerne står med kransekage, og så bliver det hele aflyst,« siger han.

Men når det er sagt, har Flemming Knudsen fuld forståelse for de store frustrationer over ventetiden på Odder- og Grenaa-strækningerne, og for egen regning giver han gerne et bud på sine forhåbninger.

»Jeg håber, at Odderbanen kører inden sommerferien, og at Grenaabanen kommer i gang hurtigst muligt efter sommerferien. Og det, tror jeg, er et realistisk håb.«

Letbaneåbning: Ingen nøjagtig tidsplan for åbningen

Stabil drift

Vedrørende Aarhus-strækningen, der åbnede den 21. december 2017 og nu har kørt i 100 dage, oplyser Aarhus Letbane, at banen har kørt rettidigt på næsten 100 pct. af alle afgange, hvilket får roser af letbanedirektør Michael Borre i selskabets nyhedsbrev.

»Vi har kørt med en rettidighed på 99,3 pct., hvilket i sig selv er et fint resultat. Når man så tænker på, at der er tale om Danmarks første letbaneanlæg, som blev taget i brug i en vinterperiode med fygesne og frostgrader, er der tale om en bemærkelsesværdigt stabil drift,« fortæller Michael Borre, som siden den 1. januar 2018 har været direktør for Aarhus Letbane.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Hvorfor går det så trægt med at få åbnet letbanestrækningerne?
Jørgen Christensen
Den første letbanestrækning fra Aarhus H til Skejby Sygehus er i gang. De øvrige strækninger i etape 1 er stadig ikke i gang. Lav en ny Aarhus Vest-banegård. Den vil blive et nyt tiltrængt jernbaneknudepunkt i stedet for at pakke det hele sammen i Aarhus Centrum.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Socialdemokratiet løber fra løfter og reglementer

Jakob D. A. Nicolaisen
Socialdemokratiet udviser total ligegyldighed overfor berørte borgere i en sag om et investeringsfirmas byggeambitioner på Trøjborg.

Debat: Når karakterer gør mere skade end gavn

Kamma Ankjærø
Hvis skolen vedbliver at svinge karaktersvøben, opnår den kun, at begrebet stress også føres ind i barnets verden.

Debat: Institutioner i udsatte boligområder burde være af særlig høj kvalitet

Vibeke Sørensen
Et tilstrækkeligt antal af uddannede pædagoger i et gratis tilbud for alle, og hvor de positive intentioner fra dagtilbudslovens pædagogiske grundlag er omdrejningspunktet. Det vil sige værdier, der bygger på, at barnet har værdi i sig selv, og at der er tid og plads til at lære at danne relationer.
Aarhus' historie

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?

Gellerup: 50 år gammel og først ved at blive voksen

Tom Nielsen, professor, Arkitektskolen Aarhus

Som by er Gellerup stadig kun nået lømmelalderen.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her