Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Tidligere ansatte overvejer sagsanlæg efter rapport

Advokatfirma sender kritik mod Aarhus Kommune.

Flere tidligere medarbejdere fra to skandaleramte afdelinger under Teknik og Miljø i Aarhus overvejer nu at rejse et civilt søgsmål mod Aarhus Kommune. Det sker, efter at Kammeradvokaten gav mandag i en ny rapport flere tidligere medarbejdere medhold i, at kommunens personaleafdeling har brudt reglerne, da Teknik og Miljø gav dem en fyreseddel. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Flere tidligere medarbejdere fra to skandaleramte afdelinger under Teknik og Miljø i Aarhus overvejer nu at rejse et civilt søgsmål mod Aarhus Kommune.

Det sker, efter at Kammeradvokaten mandag i en ny rapport har givet flere tidligere medarbejdere medhold i, at kommunens personaleafdeling har brudt reglerne, da Teknik og Miljø gav dem en fyreseddel.

Rapporten er den syvende af sin slags i afdækningen af forholdene i Center for Byens Anvendelse og Natur og Vej Service. Den kommer i forlængelse af en stribe regelbrud i de to afdelinger. Her har flere kommunale chefer mistet deres job – én er blevet bortvist og politianmeldt.

Kammeradvokaten har gennem de seneste måneder undersøgt, om 21 personalesager i teknisk forvaltning er gået efter bogen, eller om de har været i strid med reglerne.

Vi har fået en afklaring på, at vi har haft ret, men det, der bare ikke følger med, er retfærdighed.
Brian Sten Larsen, mistede sit job i Natur og Vej Service i 2012

Ifølge rapporten har behandlingen af fire tidligere medarbejdere været »forkert i en sådan grad«, at de har ret til erstatning. I syv sager anbefales det, at kommunen giver en beklagelse, og i ni andre sager er vurderingen, at kommunen »ikke bør foretage sig yderligere«. De to sidste sager er blevet afvist efter reglerne om forældelsesfrist, selv om disse to medarbejdere ville have haft krav på kompensation.

På trods af medholdet er flere af de fyrede skuffede over, at advokaterne ikke har haft fokus på problemer med arbejdsmiljøet, chikane og mobning. Derfor overvejer de nu søgsmålet, fortæller Brian Sten Larsen, som mistede sit job i Natur og Vej Service i 2012 efter 26 års ansættelse.

»Vi har fået en afklaring på, at vi har haft ret, men det, der bare ikke følger med, er retfærdighed,« siger han.

Kommunal anlægschef ville sætte medarbejdere »op mod hinanden«

Overvejelserne om de civile søgsmål er »meget udsædvanlige«, mener Anders Drejer, professor i Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet.

»Det sker virkelig sjældent, da det er omkostningsfuldt,« siger han, der ikke mindes andre sager, hvor Kammeradvokaten har været inde i så mange sager på én gang.

»Det tyder på, at der har været en dårlig kultur og en praksis, som har eksisteret rigtig længe,« siger han.

Fyret medarbejder: »Hvis de tror, det er slut nu, kan de godt tro om igen«

Rådmanden for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V), forstår frustrationerne, men mener, at det er vigtigt at se fremad:

»Tiden i Teknik og Miljø har ikke stået stille, mens undersøgelsen har stået på. Vi har igangsat flere tiltag og fortsætter med det.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Ordet frit: Syge børn i Familiehuset i Skejby

Claus Jacobsen
Søskende, forældre og bedsteforældre fra hele landet bor sammen i et hjem uden for deres eget hjem i den tid, et barn i familien indlægges med en kronisk og ofte livstruende sygdom.

Debat: Sæt strukturændringer i Børn og Unge på standby

Lone Norlander
Enhedslisten opfordrer til, at rådmanden, og de øvrige politikere bag budgetforliget, igen vil lytte til den store usikkerhed og utryghed, som deres beslutning om nedskæringer og ny struktur i Børn og Unge har medført.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Biler
Ejerne tjekker bilen bedre før syn
Regler, som betyder, at bilen bliver sendt til omsyn ved selv små fejl, har fået flere bilejere til at tjekke deres køretøj, lyder foreløbige meldinger fra Applus og FDM. Færdselsstyrelsen afventer flere erfaringer. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her