Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Ny hovedtrafikåre til hjertet af Aarhus kan være på vej

DSB’s byggeplaner har genoplivet idéen om en ny vej.

Fornyede tanker om en direkte vej fra motorvej syd og ind i midtbyen er blomstret. Rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek, er særligt begejstret for ideen. Arkivfoto.

En gammel idé om at bygge en lige vej fra motorvejen og ind i Aarhus midtby har fået nyt liv.

Det vil skabe fremkommelighed direkte ind i Aarhus, hvor der bliver skabt flere parkeringspladser, så man kan stille sin bil og gå ud på strøget eller i biografen.
Bünyamin Simsek, rådmand, Teknik og Miljø.

Idéen er blomstret, efter et andet byggeprojekt er kommet på tale. DSB har nemlig foreslået at bygge et terrænplan ovenpå banegraven, hvilket ville forbinde Frederiksbroen og Bruuns Bro, hvorpå der skal bygges et stort parkeringshus, caféer og beboelse. Tidligere har der været forslag om at udvide Værkmestergade, som løber langs skinnerne i banegraven. Og trods politisk opbakning har byrådet aldrig prioriteret at udføre projektet pga. økonomien.

Men DSB’s nye byggeplaner har givet anledning til at genoverveje muligheden for at forbinde vejen til Åhavevej, som leder ud på Aarhus Syd-motorvejen. Bünyamin Simsek (V), rådmand for Teknik og Miljø, vil kæmpe for at skabe den direkte vej ind i Aarhus i forbindelse med byggeprojektet.

»Det ville være en hovedtrafikåre, hvor man nemt ville komme ind til hjertet af Aarhus uden at genere alt for meget trafik med sin bil. Og det er der, jeg tænker, at man kunne realisere en helhedsplan, samtidig med at man lavede den her løsning,« siger han og understreger, at visionen først og fremmest kræver, at byrådet vil gå videre med at overdække banegraven.

Nicolinehus

»Hvis byrådet siger ja, så er det min vision som rådmand, at vi tænker vejen ind i det projekt,« siger han.

Kortere til biffen

Bünyamin Simsek ser flere muligheder i genvejen.

Forslag fra DSB: Ny bydel kan være på vej oven på banegraven

»Fordelen er, at det ville være med til aflaste nogle af de andre veje, der er alvorligt belastet i forvejen i dag. Det vil skabe fremkommelighed direkte ind i Aarhus, hvor der bliver skabt flere parkeringspladser, så man kan stille sin bil og gå ud på strøget eller i biografen.«

Ifølge ham er der lige nu en god anledning til at finde midlerne, så de to projekter kan kombineres, og han er fortrøstningsfuld mht. opbakningen i salen.

»Pengene er der altid, det er et spørgsmål om, hvad man vælger at prioritere. Og jeg vil i hvert fald gerne være med til at sætte arbejdet i gang, hvor vi politisk kan afdække, om vi kan finde og prioritere pengene og se realiseringen som en samlet helhedsøkonomi.«

Byrådsmedlem Ango Winther (S) vil ikke tage stilling til projektet endnu.

»Vejen er et rigtig godt initiativ, det kan ikke udelukkes. Men jeg skal kende mere til planerne fra DSB, inden jeg kan sige, om vejen kan udvides til Åhavevej.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DSB
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

DF’er i Aarhus: Udflyt folketingspolitikerne

Jakob Søgaard Clausen, folketingskandidat for Dansk Folkeparti i Århus Øst Nyborggade 3 st. th., 8000 Aarhus C
Politikerne bør have pligt til at bo i den valgkreds, de stiller op, mener den aarhusianske DF’er Jakob Søgaard Clausen.

Debat: Hjælpen til de psykisk syge er mere eller mindre ikkeeksisterende

Jesper Park van der Schaft, selv med psykisk sygdom, 8000 Aarhus C
Nogle vil synes, at det er en meget hård overskrift. Men desværre ser vi gang på gang, hvordan mennesker med psykisk sygdom bliver negligeret af politikerne og af myndighederne i Danmark.
Aarhus' historie
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her