Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

DSB: Ny bydel skal bygges ovenpå banegraven

DSB har sendt et forslag til Aarhus Kommune om at overdække banegraven og bygge et parkeringsdæk og en ny bilfri bydel ovenpå banerne.

Byliv, boliger og butikker. Banegraven kan komme til at se sådan ud, hvis DSB's forslag bliver en realitet. Visualisering: C. F. Møller.

Etageejendomme i op til seks etager, butikker og et parkeringsdæk med ca. 700 parkeringspladser. Alt sammen bygget ovenpå banerne ved banegraven. Sådan lyder forslaget fra DSB, der vil overdække området og gøre arealet mellem Bruuns Bro og Frederiksbroen markant anderledes end i dag.

Attraktiv og levende bydel

Banekvarteret skal være en ny, grøn og bilfri bydel, foreslår DSB nu til Aarhus Kommune:

»Det er visionen at skabe en attraktiv og levende bydel og derigennem yderligere styrke byens position, såvel nationalt som internationalt,« skriver DSB i et brev til rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V).

Ny hovedtrafikåre til hjertet af Aarhus kan være på vej

Tanken er, at projektet kan realiseres netop nu, fordi Banedanmark i forvejen har planlagt elektrificering af jernbanenettet bl.a. omkring Aarhus H.

Forslaget tænker trafikken ind og leverer løsninger både i forhold til p-pladser og boliger. Det styrker byen.
Bünyamin Simsek (V), rådmand Teknik og Miljø

Det er DSB Ejendomme, der via DSB Ejendomsudvikling A/S ejer byggerettighederne ved banegraven, og de har indgået et samarbejde med MT Højgaard og C.F. Møller om projektet. C.F. Møller er kommet med sit bud på, hvordan det teknisk og økonomisk kan realiseres at bygge først et parkeringsdæk og herefter en ny bydel ovenpå banerne.

Vækker glæde hos rådmand

Nu skal Aarhus Kommune tage stilling til idéen. Forslaget bliver positivt modtaget af rådmand for Teknik og Miljø, Bünyamin Simsek (V):

»Jeg glæder mig over, at DSB er klar til at investere i Aarhus. Deres forslag er i tråd med byrådets vision om en overdækket banegrav. Og det skal være nu, hvis vi skal lykkes med opgaven,« siger han.

Konservative vil overdække banegraven ved Aarhus H

I alt rummer området 110.000 etagemeter byggeret, og Aarhus Kommune ejer 20 pct. af byggerettighederne. Kommunens areal ligger omkring Værkmestergade, og derfor har kommunen også økonomiske interesser i projektet, forklarer han. Aarhus Kommune og DSB bliver derfor tætte samarbejdspartnere i udviklingen af området fremover.

»Lige nu glæder jeg mig bare over visionen. Forslaget tænker trafikken ind og leverer løsninger både i forhold til p-pladser og boliger. Det styrker byen. Hvad vi mere konkret kan komme til at aftale om byggeriet på grunden, kan jeg ikke udtale mig om,« siger han.

En gammel drøm

Banegraven har gennem flere år været genstand for diskussion, og netop derfor er DSB’s skridt også afgørende, mener Bünyamin Simsek (V):

»Det har stor betydning, at DSB tager det her skridt. Vi har ikke tidligere kunnet komme videre i processen. Det er vigtigt, de tager initiativ nu.«

Forslaget møder også opbakning hos Ango Winther (S), medlem af Teknisk Udvalg:

»Jeg er positivt stemt over for det. Hvis vi kan blive enige om udformningen af planerne, går en gammel drøm i opfyldelse. Hvis det bliver tænkt fornuftigt ind i byen, så bakker jeg op,« siger han.

Næste skridt bliver, at byrådet skal præsenteres for forslaget.

Banegraven i Aarhus kan komme til at se markant anderledes ud om nogle år. Visualisering: C. F. Møller

Stort fremskridt

Idéen om det nye centrale bymiljø og et parkeringsdæk bliver også mødt med rosende ord fra Claus Bech, direktør for Aarhus City Forening. Han er tilfreds med, at planerne om en overdækket banegrav ikke er lagt i graven:

»Vi har været positivt stemt for det i flere år. Det er et meget interessant område og helt oplagt med en overdækning,« siger han.

Han lægger vægt på, at man også tænker centrale parkeringsmuligheder ind i planerne:

»Det glæder mig, at man vil skabe et nyt byrum mellem de to broer og samtidig sikre god offentlig tilgængelig parkering.«

Han synes ligesom Bünyamin Simsek, at DSB’s nye forslag er afgørende i processen:

»Vi har slået på trommer for det her i flere år, og nu sker der fremskridt. Det er et stort og spændende fremskridt.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
DSB
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Tvivlsomme forudsætninger for brutale nedskæringer

Keld Hvalsø, Lone Norlander
Byrådet i Aarhus bør aflyse den store nedskæringsrunde, som brutalt vil ramme skoler, daginstitutioner, ældre, udsatte grupper, kulturlivet og mange andre.
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Lån dit værktøj og køkkengrej og spar penge
I stedet for at købe og opbevare ting, som kun sjældent bliver brugt, kan du låne dem på biblioteket, hos naboen eller på låneportaler på nettet. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her