Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Kommunen fjerner busskure på Klostertorvet

Fire busskure bliver kørt på depot på mandag i et forøg på at få byens udsatte til at bruge de såkaldte hellesteder. De handlende på Klostertorvet glæder sig over initiativet. SF er uenige i forsøget.

Gennem flere år har der været problemer med udsatte på Klostertorvet i det centrale Aarhus. Foto: Tanja Carstens Lund

Som et forsøg på at få byens udsatte til at bruge de såkaldte hellesteder, som indrettes andre steder i byen, har Teknik og Miljø besluttet at fjerne de fire busskure ved Klostertorvet.

Busskurene bliver kørt på depot mandag formiddag på ubestemt tid, men minimum frem til efteråret, hvor der bliver evalueret på forsøget.

Teknisk rådmand Bünyamin Simsek (V) håber, at forsøget vil afhjælpe problemerne på torvet:

»For mig er det vigtigt at lytte til de handlende på Klostertorvet, og de har gjort det meget klart, at de er frustrerede over den nuværende situation. Med de øvrige forandringer på torvet har vi nu en oplagt mulighed for at forsøge at normalisere forholdene på torvet,« siger rådmanden i en pressemeddelelse og fortsætter:

»Jeg er klar over, at det er en forringelse for buspassagererne, men det er desværre nødvendigt at handle for at løse den anspændte situation i området. Det er en sag med mange holdninger, og derfor er der også i første omgang tale om et forsøg, som forhåbentligt giver os værdifulde erfaringer«.

Beslutningen møder opbakning hos de handlende på Klostertorvet. Claus Broberg, indehaver af Canblau og talsmand for de erhvervsdrivende på Klostertorvet, siger:

»Det er desværre den eneste rigtige løsning, og Teknik og Miljø skal have stor ros for at vise modet til at træffe den svære beslutning at fjerne busskurene,« siger han.

Claus Broberg påpeger, at busskurene i dag bliver brugt, men ikke af aarhusianere, der venter på bussen:

»Når det regner, er det ikke fru Hansen, som får ly fra uvejret. Busskurene forbedrer desværre muligheden for, at klientellet på Klostertorvet kan fortsætte festen i tørvejr, og det skræmmer naturligvis buspassagererne væk og ud i regnen.«

Klostertorvet gennemgår netop nu en større forandring, hvor bl.a. nye toiletfaciliteter, flere træer og bedre belægning skal forskønne området.

SF i Aarhus Byråd er uenige i forsøget, som partiet mener er en kortsigtet og uambitiøs løsning på et komplekst problem.

Det udtaler Mette Bjerre, politisk ordfører for SF i Aarhus:

»Det er kortsigtet og uambitiøst at pille busskurene ned på Klostertorvet. Det forringer vilkårene markant for ældre, gangbesværede og alle andre buspassagerer, og det får ikke de hjemløse til at blive tryllet væk. De busskure bør blive stående og i stedet bør rådmanden åbne den syltekrukke, hvor de kommende hellesteder til hjemløse er blevet placeret efter naboprotesterne fra beboerne på Ceres Alle,” skriver SF'eren.

Følg
Jyllands-Posten
Debat: En rædselssommer i Klostergade-kvarteret
Gert Nielsen
Aldrig før har der i Klostergade-området været så meget svineri, råben og skrigen, høj musik, knuste flasker samt frygt og utryghed. Løsningen på problemet er oplagt, men kommunen gør ikke noget.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu

Spionchef: Danmarks nye cybervåben kan lamme fjendens systemer

Danmark skal med et arsenal af nye, hemmelige cybervåben være med helt »ude i den skarpe ende« på Nato-missioner, når de nye våben næste år tages i brug, siger chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, i et interview med Jyllands-Posten. Han erkender, at de nye våben kan medføre civile tab.
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Sket i byen

På skraldejagt i skovbunden

En gruppe børn og voksne var søndag formiddag ude og samle affald i Riis Skov på foranledning af familiemediet "Børnenes Aarhus".
Kommentar
Debatindlæg

Debat: EU-romantisk idealisme

Henrik Ræder Clausen
Aarhus' historie
Annonce
Redaktionen anbefaler
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Djævlens bro fører til fransk Catalonien
Det rødgule catalonske flag vajer både på Pyrenæernes nord- og sydside. Men mens de fleste har hørt om det spanske Catalonien, er det franske Catalonien mindre kendt. 
Se flere
Forskere: Danskere bør skære 93 pct. af det mest klimasyndige kød
De mest belastende fødevarer for klimaet bliver udstillet i en ny rapport med en løftet pegefinger fra forskerne om behovet for nye vaner for at skabe et bæredygtigt forbrug. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her