Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Ny uddannelse er en opskrift til vækst og udvikling på Djursland

Lokale iværksættere tilsat uddannelse og professionelt netværk. Det er en opskrift, som Business Djursland og Syddjurs Kommune forventer sig meget af – i første omgang på fødevareområdet.

Djurslands produktion af fødevarer er et område med potentiale for yderligere vækst. Ny uddannelse i iværksætteri målrettet lokale fødevareproducenter er et vigtigt initiativ i den forbindelse, mener viceborgmester i Syddjurs kommune, Claus Wistoft (V), som her ses midt i billedet på besøg hos en lokal fødevareproducent, Andersen Winery på Mols. Pressefoto

Ingen kan alt, men alle kan noget – og sammen kan vi det hele. Et motto som Business Djursland bruger, og som også meget godt beskriver tanken bag det nye uddannelsestilbud målrettet iværksættere inden for fødevareområdet på Djursland.

Initiativtagerne til uddannelsen er Erhvervsakademi Dania, Kalø Landbrugsskole og erhvervsrådet Business Djursland.

Lokal- og specialproducerede fødevarer er i sig selv vigtige for Djurslands udvikling.
Claus Wistoft (V), viceborgmester i Syddjurs Kommune

»Uddannelsen skal skabe bro mellem fødevareproducenter, iværksættere og forbrugeren og fjerne de forhindringer, der er på vejen, når gode, lokalt producerede fødevarer effektivt skal nå ud til slutbrugeren – altså forbrugeren. Ud over den viden, deltagerne får om iværksætteri mv., handler uddannelsen også om at skabe sig et netværk, mulighed for sparring og i det hele taget at få udviklet sin forretning,« siger chefkonsulent fra Erhvervsakademi Dania, Annemette Lyngby i en pressemeddelelse.

Salg og markedsføring

Undervisningen på det nye uddannelsesforløb består af seks moduler udviklet med afsæt i akademifaget ”Iværksætteri i praksis”, som er et fag fra akademiuddannelsen ”Innovation, produkt og produktion”.

»Et eksempel på en person, uddannelsen er målrettet til, er en iværksætter, der brænder for gode råvarer, laver et kvalitetsprodukt, men har brug for viden om effektivisering af produktionslinjen, salg og markedsføring. I dag er det ikke nok, at iværksætteren er dygtig til at producere sine råvarer. Det er nødvendigt med kendskab til de mange andre roller, et liv som selvstændig kalder på, og det kan forløbet hjælpe deltagerne med,« siger Annemette Lyngby.

Lokal fødevareproduktion fylder meget på Djursland og er derfor også en stadig vigtigere del af det, landsdelen kendes for – og er god til. Produktion af lokale fødevarer er blevet til det, man fra politisk side kalder en af Djurslands klare styrkepositioner. Derfor er der også en klar idé med, at det nye uddannelsesforløb tager afsæt i produktion af lokale fødevarer.

Vigtigt for Djursland

»Det er helt korrekt, og den nye uddannelse understøtter netop den positive udvikling, Djursland oplever, når det kommer til produktion af fødevarer. Hvis vi skal fastholde og bygge videre på, at vi kan og vil noget med lokale fødevarer, er det afgørende, at vi på alle måder understøtter en iværksætter- og selvstændighedskultur på området,« siger viceborgmester i Syddjurs Kommune, Claus Wistoft (V) i samme pressemeddelelse.

Som for alle andre politikere handler det for Claus Wistoft også om at sikre vækst, velfærd og udvikling i sin kommune.

»Lokal- og specialproducerede fødevarer er i sig selv vigtige for Djurslands udvikling. Men der er også en potentiel større værdiskabelse i at udnytte mulighederne i et optimalt samarbejde med den primære produktion af fødevarer – altså det traditionelle landbrug, og et effektivt detailled, der kan sælge varerne. Derfor er det vigtigt, at vores lokale producenter kommer i gang med at netværke, samarbejde og lærer hinanden at kende professionelt,« siger Claus Wistoft.

Ny uddannelse

Han er enig med Annemette Lyngby i, at det er helt afgørende at få ryddet de barrierer væk, som hindrer det lokale iværksætteri i at udvikle sig, og at den aktuelle uddannelse er en god måde at gøre det på. Han tror, at der generelt er et stort behov for den slags tilbud og ser derfor meget gerne, at det konkrete initiativ kan danne skole for andre brancher også.

»Vi har i mange år arbejdet meget aktivt på at fremme netværk og etablere erhvervsklynger på Djursland og i Syddjurs Kommune, og det her samarbejde om et uddannelsesforløb målrettet fødevareproducenter er et godt eksempel på et vellykket et af slagsen. Bare det at være på kurset gør, at man får et netværk og allerede der kan udveksle visitkort og komme i gang med at lære hinandens forretninger at kende. Jo flere, der vil søge sådan en uddannelse, jo bedre,« mener Claus Wistoft.

Seks moduler

Undervisningen er tilrettelagt i samarbejde med Erhvervsakademi Dania, Kalø Landbrugsskole, lokale fødevareproducenter og erhvervsforeninger. Uddannelsesinstitutionerne bidrager med faglig og praktisk viden inden for området, som så underbygges af lokale erhvervsdrivende med specifik viden inden for særlige områder.

I løbet af seks moduler af en til to dages varighed vil deltagerne komme rundt om idéer og muligheder, få feedback, og de vil lære at træffe beslutninger, udarbejde planer og jonglere med tal. Der vil også være oplæg fra iværksættere og virksomhedsbesøg.

Forløbet afsluttes med en eksamen, hvor deltagerne pitcher deres forretningsidé og grundlaget for en professionel forretning. Uddannelsen begynder til maj, og der er ansøgningsfrist den 20. april.

ufno
Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Debat: Ret ryggen – og velkommen til virkeligheden
Lone Nørgaard
Vi skal en anden vej, hvis børn og unge skal hærdes til at tage livtag med virkeligheden – og evt. lave karakterer. Vi skal gøre op med et uddannelsessystem, der tilgodeser elever fra ressourcestærke familier med alt for meget fokus på rummelighed og trivsel.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Luftkastellerne på Himmelbjerget

Anders Rosenstand Laugesen (V)
Helhedsplanen for Himmelbjerget er et ærgerligt fejlskud.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Danmarks svar på San Francisco: På toppen af alting bor borgparret fra Vejle
Ægtepar har adopteret middelalderstilen, siden de for halvandet år siden flyttede ind i Vejles nok mest specielle "borghus" med ”katakomber”, buer og hvælvinger. 
Se flere
Polaroid Originals OneStep 2: Det klassiske Polaroid er tilbage
Fascinationen ved gammel teknologi vil ingen ende tage – hvor irrationel den nu engang kan være. De overmættede og udtværede Instagram-filtre på mobilen er ikke længere nok. Der er kommet stor efterspørgsel på den ægte vare. 
Se flere
Viden
Romernes 2.000 år gamle veje præger stadig Europas økonomi
Romerrigets oldgamle vejnet har indflydelse på, at nogle områder i enkelte lande stadig er økonomisk velstillede, mens andre ikke er, konkluderer nyt dansk studie. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her