Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Djengis Khan erobrer Moesgaard Museum

Djengis Khan er en af verdenshistoriens store ikoner. Nu vil Moesgaard Museum fortælle om ham og nomaderne på Mongoliets stepper.

Djengis Khan har sat sig sine spor i verdenshistorien.

Han og hans krigeriske nomader på de mongolske stepper skabte i starten af 1200-tallet gennem effektiv krigsførelse grundlaget for verdenshistoriens største rige – et kejserdømme, der strakte sig fra Kina i øst til det nuværende østlige Europa.

Vi er oppe i den helt store klasse med denne udstilling og regner med, at 250.000 mennesker kommer for at se den, måske flere.
Mads Kähler Holst, direktør, Moesgaard Museum

Hele historien bliver nu rullet ud på Moesgaard Museum med udstillingen ”På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader”, der åbner den 19. juni.

Den dag i dag er Djengis Khan stadig en central figur i Mongoliet, fortæller Mads Kähler Holst, direktør for Moesgaard Museum.

Fakta

Moesgaard Museum

Moesgaard Museum er klar med sin nye særudstilling, ”På Djengis Khans stepper – Mongoliets nomader”.

Den er udviklet i samarbejde med Nationalmuseet og viser flere end 1.000 genstande fra både dette museums samlinger fra Mongoliet og Moesgaard Museums egen samling.

Historien om Djengis Khan og de hærgende horder er en historie om effektiv krigsførelse, der skabte grundlaget for verdenshistoriens største rige.

Djengis Khan blev født mellem 1162 og 1167 og døde den 18. august 1227. Han var en mongolsk khan og militær leder, der forenede de mongolske stammer og etablerede det mongolske kejserdømme.

Det skabte han ved i starten af 1200-tallet at erobre størstedelen af de eurasiske steppeområder, herunder Kina, Rusland, Persien, store dele af Mellemøsten og det østlige Europa.

Efter Moesgaard Museum skal udstillingen vises på Nationalmuseet.

Udstillingen vises på Moesgaard Museum fra den 19. juni-14. april 2019.

»En stor del af den nationale identitet er bygget op om ham, så på den måde er han stadig en aktiv person i det mongolske samfund.«

Stærke, danske samlinger

Museet låner nogle genstande fra Mongoliet til at fortælle om Djengis Khan, men har også en pæn samling selv. Den største del af udstillingens genstande kommer dog fra Nationalmuseet, som skal have udstillingen, når den er færdig på Moesgaard Museum den 14. april næste år.

»Det er et område, hvor vi i Danmark har en ekstremt stærk forskningstradition internationalt set. Derfor kan vi vise mange genstande, som danske ekspeditioner, bl.a. ledet af Henning Haslund-Christensen i 1930’erne, har bragt med tilbage. En del af genstandende har ikke været vist tidligere,« siger Mads Kähler Holst.

»Henning Haslund-Christensen har skabt et virkeligt tyngdepunkt i samlingerne i Danmark. Det er nok den direkte anledning til, at vi tager emnet op, ligesom det har haft betydning, at man netop har afsluttet et stort projekt om verdens nomader, som Carlsbergfondet har finansieret, og som har kørt i flere årtier.«

Det er en ret stærk udstilling, mener han.

»Vi vil gerne fortælle de helt store historier, og denne er en af dem. Nomader har en helt anden måde at se på verden på. De er hele tiden i bevægelse, og det skaber sammenhænge over store afstande. I perioder har det været med til at binde det ekstremt store område sammen, både krigerisk og på den mere fredelige måde med handelsforbindelser.«

Udstillingen er årets store satsning på museet.

»Vi er oppe i den helt store klasse med denne udstilling og regner med, at 250.000 mennesker kommer for at se den, måske flere,« siger Mads Kähler Holst.

Nok ved man meget om Djengis Khan, men man ved ikke, hvor han er begravet.

»Han er en meget velbelyst historisk person, og vi har ting fra hans hof, men ingen personlige ejendele. Hans grav er aldrig blevet fundet,« siger museumsdirektøren.

»Der er mange myter om hans begravelse, bl.a. om, at de, der var med til den, blev slået ihjel bagefter, så de ikke kunne afsløre hemmeligheden.«

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Derfor kan vi ikke lade være med at tjekke mobilen
Vores hjerner belønner os for at følge med i verden omkring os, og det er en af årsagerne til, at vi ofte ender i "tjekkekarusellen". 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her