Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Letbanens bestyrelsesmøder er lukket land for offentligheden

Aarhus Letbane afviser aktindsigt i bestyrelsesmøder. I strid med reglerne, siger ekspert i mediejura.

Letbanen er fortsat ikke i gang på Odder- og Grenaa-strækningerne. Her er det Mårslet station i slutningen af januar. Arkivfoto: Morten Lau-Nielsen.

Når byrådet i Aarhus Kommune holder møder, er der som udgangspunkt adgang til alle dagsordener, indstillinger, bilag og referater med undtagelse af særligt lukkede punkter. Det samme gælder regionsrådet i Region Midtjylland.

Når bestyrelsen i Aarhus Letbane, der er ejet af Aarhus Kommune og Region Midtjylland, holder møder, er der adgang til ingenting.

Letbaneåbning: Ingen nøjagtig tidsplan for åbningen

Dagsordener, referater og direktionsberetning er ikke tilgængelige på selskabets hjemmeside eller andre steder, og hvis man søger aktindsigt hos Aarhus Letbane, får man efter 10-15 minutter følgende besked fra selskabets jurist:

Det tyder på, at forhåndsindstillingen hos selskabet er, at det vil undgå offentlighed.
Oluf Jørgensen, ekspert i forvaltningsret

»Bestyrelsens interne arbejdsdokumenter er undtaget fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 23, stk. 1, nr. 1. Det betyder, at bl.a. dagsorden, referater og indstillinger til bestyrelsen er undtaget fra aktindsigt. Du meddeles derfor afslag på din anmodning om aktindsigt for så vidt angår referat af bestyrelsesmødet den 15. januar, herunder direktionens beretning,« hedder det i en svarmail fra Aarhus Letbane.

Hurtig afvisning

Forelagt den praksis har Oluf Jørgensen, ekspert i forvaltningsret, følgende vurdering:

Aarhus Letbane

Ny bestyrelse i 2018

Steen Stavnsbo (formand)

Udpeget af Aarhus Kommune:

Bünyamin Simsek (V)

Jan Ravn Christensen (SF)

Keld Hvalsø (EL)

Udpeget af Region Midtjylland:

Arne Lægaard (V)

Jørgen Nørby (V)

Flemming Knudsen (S)

Derudover skal kommune og region aftale, om der skal yderligere eksterne medlemmer ind i bestyrelsen.

»Man kan konstatere, at det er en meget hurtig afvisning. Det tyder på, at forhåndsindstillingen hos selskabet er, at det vil undgå offentlighed,« siger han.

Rent juridisk vurderer Oluf Jørgensen, at afslaget på aktindsigt er i strid med reglerne. Han konstaterer indledningsvist, at Aarhus Letbane som et 100 pct. offentligt ejet selskab er omfattet af offentlighedsloven.

»Det er desuden korrekt, at dagsorden, referat og beretning kan betragtes som interne forhold, der kan undtages fra aktindsigt, men de glemmer, at man har ret til oplysninger om faktiske forhold. Når direktionen laver en beretning til bestyrelsen, er det helt utænkeligt, at der ikke indgår oplysninger om faktiske forhold, som f.eks. hvad der er sket siden sidst og prognoser for den kommende udvikling. Og de oplysninger har man krav på aktindsigt i,« siger Oluf Jørgensen.

Formand for Aarhus Letbane, Steen Stavnsbo, afviser kritikken og oplyser, at der er blevet foretaget en konkret vurdering af anmodningen om aktindsigt i bestyrelsesreferatet fra januar.

»Aarhus Letbanes bestyrelsesreferat fra januar indeholder ikke afgørelse i en konkret sag, hvorfor Aarhus Letbane ikke finder grundlag for at meddele aktindsigt i faktiske oplysninger efter § 28,« siger han.

Formanden tilføjer dog, at han vil tilstræbe åbenhed:

»Jeg vil gerne kommunikere så åbent som muligt og så offentligt som muligt, dog til enhver tid under hensyntagen til lovgivning, herunder aktindsigt, og i forhold til, hvad der er i ejernes og virksomhedens bedste interesse,« siger han.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Aarhus lige nu
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Letbanen er skyld i dårlige trafikløsninger

Erik Skals
Aarhus Letbane koster mange borgere ekstra transporttid i stedet for som tænkt af politikerne at lette vores transportbehov.
Aarhus' historie

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.

Vi må planlægge fremtiden – bedre

Af Keld Laursen, direktør i Brabrand Boligforening

Er vi i dag – i 2018 – på vej i den retning, som vi ønsker at vores by skal udvikle sig frem mod 2038?
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Test: Boomboxen er tilbage!
Den moderne version af 80’ernes ghettoblaster er mere fleksibel, men præcis lige så højlydt, som navnet antyder. 
Se flere
Den oversete vin-region: Frankrig og Italien gør klogt i at kigge mod vest
Der er ikke mange, som tænker hvidvin og Spanien i samme sætning. Men selv om spanske vine generelt er mere frugtige og ligefremme i stilen end franske og italienske hvidvine, så kan flere af dem konkurrere på kvalitet og især pris. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her