Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Aarhus Letbane: Ingen nøjagtig tidsplan for letbanen

Trafikstyrelsen kender intet til en tidsplan, og letbaneformanden har ingen nøjagtig tidsplan for åbningen af Odder- og Grenaabanen.

Aarhus er i gang, men åbningsdatoen for letbanen til Odder og Grenaa er fortsat ukendt. Arkivfoto: Helle Arensbak.

Borgere, borgmestre og presse har i månedsvis efterspurgt en tidsplan for åbning af Odder- og Grenaabanen. Og svaret fra Aarhus Letbane har hver gang været, at man ikke udtaler sig om tidsplan og åbningsdatoer.

Hos Trafikstyrelsen, der står for godkendelse af de to baner, er svaret på en aktindsigt fra JP Aarhus, at styrelsen ikke kender til en tidsplan:

»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i den forbindelse oplyse, at styrelsen ikke er i besiddelse af hverken en tidsplan eller dokumenter, der beskriver en sådan tidsplan for arbejdet med godkendelse af Odder- eller Grenaabanen,« skriver styrelsen, der ikke har yderligere kommentarer.

Åben- eller lukkethed? Aarhus Letbane afviser indsigt i bestyrelsesmøder

I sagens natur findes der derfor ikke en nøjagtig tidsplan.
Steen Stavnsbo, formand for Aarhus Letbane

En tidsplan er ellers omtalt i en statusopdatering fra Aarhus Letbane i slutningen af januar:

»Der afholdes et møde med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i uge 5, hvor Aarhus Letbane fremlægger den overordnede tidsplan, så styrelsen kan planlægge deres ressourcer efter denne.«

I Aarhus Letbanes seneste statusopdatering fra uge 10 er der også omtalt en tidsplan.

»Der har været møde med assessor, der har haft en række bemærkninger til tidsplanen,« hedder det.

Steen Stavnsbo, formand for Aarhus Letbane, vil ikke oplyse om en tidsplan, for den findes ikke i nøjagtig form, siger han.

»Vi kan ikke bestemme, hvornår assessor mener sig i stand til at godkende det materiale, der skal indgå i ansøgningen til Trafikstyrelsen, og vi har ikke indflydelse på styrelsens sagsbehandlingstid, der kan være alt mellem tre uger og fire måneder,« siger formanden og uddyber:

»Det er forklaringen på, at Aarhus Letbane ikke kan sætte en dato på åbning af Odder- og Grenaabanen. I sagens natur findes der derfor ikke en nøjagtig tidsplan, men Aarhus Letbane forventningsafstemmer hele tiden tidsforløbet i godkendelsesprocessen med assessor og Trafikstyrelsen. Det er det, der menes med, at vi drøfter tidsplanen,« siger han.

Den nye bestyrelse for Aarhus Letbane mødes første gang torsdag 15. marts.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: Himmelbjerget er smuk i al sin enkelhed

Erling Melgaard Jarsbo
Himmelbjerget og omgivelserne trænger på ingen måde til udbygning med "hypet bras" og forgængeligt ragelse.
Aarhus' historie

Seks bud: Her er menneskerne, der former Aarhus om 20 år

Mona Juul. adm. direktør, Envision A/S

Aarhus er en skøn by – også om 20 år. For det er mennesker, der former byen. Ikke omvendt.

Debat: ”Generation innovation” bygger et Aarhus i kraftig vækst

Bente Steffensen, direktør, Erhverv Aarhus

Aarhus er en havne- og handelsby. Det gælder også for år 2038, hvor ungdommen byder ind med flere innovative løsninger, der får erhvervsliv, forskning og befolkning til at vokse i fællesskab.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Bolig
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere
Guide: Her er Londons "hemmelige oaser"
London er et af danskernes mest foretrukne rejsemål. Overalt i byen vrimler det med grønne oaser. Nogle er velkendte, andre er små ’hemmelige’ perler. Her får du en guide til de bedste. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her