Annonce
JP Aarhus 20 år
Aarhus

Forslag: Lockoutbesparelser skal bruges på fagområder

Aarhus Kommunes besparelser på en evt. lockout skal bruges på de enkelte fagområder, foreslår De Radikale.

Under lockouten i 2013 stod alle lærere i Aarhus den 22. april 2013 langs Ringgaden i Aarhus for at gøre opmærksom på deres lockout-protest. Arkivfoto: Michael Hansen

Den varslede lockout af størstedelen af Aarhus Kommunes medarbejdere må ikke blive en spareøvelse.

Det mener Det Radikale Venstre i Aarhus Byråd, som derfor foreslår, at kommunens nettobesparelse ved en eventuel lockout af de ansatte på skoler, daginstitutioner og kommunekontorerne mm. skal tilbageføres proportionelt til de ramte fagområder.

»Vi har ikke lagt os fast på, hvad pengene konkret skal bruges til inden for fagområderne. Men når der nu er varslet lockout som svar på den varslede strejke, ønsker vi at sende et kraftigt signal om, at en eventuel lockout aldrig må blive en kommunal spareøvelse,« siger byrådsmedlem Eva Borchorst Mejnertz (R).

Den radikale byrådsgruppe har derfor sendt et forslag til behandling af byrådet på det kommende byrådsmøde den 4. april.

Det Radikale Venstre mener, at Kommunernes Landsforenings (KL) lockoutvarsel af de kommunalt ansatte er ude af proportioner i den nuværende situation, hvor KL og fagforeningerne skal mødes til videre forhandlinger i Forligsinstitutionen. Især lærernes konflikt optager De Radikale.

»Der er blevet arbejdet hårdt for at genvinde tilliden og et godt samarbejde med lærerne, efter at de blev kørt over i forbindelse med lockouten i 2013. Det forløb er vi på ingen måde stolte af, og det ønsker vi aldrig at gentage. Samtidigt ønsker vi at sende et utvetydigt signal om, at lærernes arbejdsvilkår bør være baseret på aftaler og ikke på lov,« skriver De Radikale i forslaget til det øvrige byråd.

Konflikt

Arbejdsmarked

Overenskomstforhandlingerne på kommunernes, regionernes og statens område er brudt sammen.

Forhandlingerne fortsætter i Forligsinstitutionen.

De faglige organisationer har udsendt strejkevarsler på forskellige områder i Aarhus Kommune – herunder bl.a. socialrådgiverne, musikskolelærerne og akademikere – fra den 4. april 2018.

KL har sendt lockoutvarsler fra den 10. april 2018 for størstedelen af de kommunalt ansatte. Heraf er de største grupper ansatte i dagtilbud, skoler og administration.

KL har dog friholdt næsten alle ansatte på ældre-, social-, sundheds- og handicapområdet fra konflikten for at skåne de svageste borgere.

Nej tak fra S

Socialdemokratiet i Aarhus Byråd støtter ikke umiddelbart forslaget fra støttepartiet.

»Det er ærgerligt at tage den diskussion nu. Vi mener, at man skal passe på med at lægge sig fast på, hvordan pengene skal bruges allerede nu. Det kan jo være, at der er et andet kommunalt område, som trænger til hjælp,« siger Anders Winnerskjold, politisk ordfører for Socialdemokratiet i Aarhus Byråd.

KL-lockout splitter byrådet i Aarhus

Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard (S) er nyvalgt formand for KL, og han er derfor afsender af alle KL’s lockoutvarsler. Men lockouttruslen har mødt hård kritik fra flere af borgmesterens støttepartier i byrådet. Udover De Radikale er også Enhedslisten og SF lodret uenige med KL-bestyrelsens beslutning om at varsle lockout på det kommunale område. Enhedslistens byrådsmedlem Keld Hvalsø har tidligere i JP Aarhus varslet, at også hans parti vil tage lockoutvarslet op til en byrådsdebat.

Mangler overblik

KL udsendte de enkelte lockoutvarsler mandag. Aarhus Kommune har endnu ikke overblik over, hvad kommunen kan spare pr. lockoutdag, eller over hvor en eventuel lockout præcist rammer. Størstedelen af ældreområdet er friholdt fra lockouten, men kommunen har nu nedsat en arbejdsgruppe, som i de kommende uger skal kortlægge, hvem og hvor strejken og lockouten kan ramme.

Følg
Jyllands-Posten
SE OGSÅ
Kommentar: Kernetroppernes lønfest giver velfærden hovedpine
Steen Rosenbak
De offentlige lønmodtagere skal urafstemme sig til lønforhøjelser på 30 mia. kr. Men overenskomstresultatet ender formentlig med at give os vigtigere problemer end en storkonflikt.
Annonce
Annonce
Forsiden lige nu
Annonce
Seneste nyt
Se flere
Annonce
Kommentar
Debatindlæg

Debat: En vej uden om forældelse

Jan Ravn Christensen (SF), medlem af Teknisk Udvalg, Aarhus Byråd & Thomas Medom (SF), rådmand for Børn- og Unge, Aarhus Byråd
Selvfølgelig skal en kort forældelsesfrist ikke gå ud over medarbejderne, når kommunen har brugt så lang tid på at komme til bunds i undersøgelserne.

Debat: Psykisk sårbarhed er mere end spørgeskemaer

Ditte Fredensborg, formand, DSU Aarhus, Baldrianvej 69, Risskov
Hvordan kan vi, der ellers bryster os af at have et af de bedst fungerende velfærdssamfund, leve med, at vi har en psykiatri, der er så underprioriteret?

Debat: 68’ernes mærkværdige marxisme

Peter Bisgaard, civilingeniør, Hornslet
Det ville være sjovt, hvis nogen ville beskrive realiteterne bag den tekniske og politiske udvikling.
Aarhus' historie

Kronik: Erindringen om Aarhus kan være tyrannisk

Henrik Wigh-Poulsen | Biskop, Aarhus Stift
Om 20 år vil Aarhus blive ved med at kalde alle dem hjem, der har oplevet lykkelige år her.
Annonce
Ugen på spidsen
Aarhus sådan set
Annonce
Royal fødselsdagsfejring: Oplagt kronprins krydrede gin og legede med virtual reality
Onsdag dryssede kronprinseparret royal glimmer ud over Aarhus, da parret som led i prinsens ugelange fødselsdagsfejring kom til byen og blandt andet deltog i den officielle åbning af Aarhus Internationale Sejlsportscenter. 
Se flere

Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her